I regeringens efterlønsreform er der vedtaget en overgangsperiode til at hæve danskernes efterløns- og folkepensionsalder. Derfor afhænger det af din alder, hvornår du kan modtage efterløn, hvor meget du kan få udbetalt, og hvornår du kan trække dig fra arbejdsmarkedet.
Herunder kan du se de regler, der gælder for netop dig.
Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, er du velkommen til at ringe til os.
|
Fødselsdato |
Efterlønsalder |
Folkepensions-alder |
Maksimalt antal år på efterløn |
Krav om antal arbejdstimer efter efterlønsbeviset for at få højeste sats |
|
1. jan. 1955 - 30. juni 1955 |
61 ½ år |
66 ½ år |
5 år |
30 timer pr. uge de første 2 år |
|
1. juli 1955 - 31. dec. 1955 |
62 år |
67 år |
5 år |
30 timer pr. uge de første 2 år |
|
1. jan. 1956 - 30. juni 1956 |
62 ½ år |
67 år |
4 ½ år |
2.340 timer, inden du fylder 64 år |
|
1. juli 1956 - 31. dec. 1958 |
63 år |
67 år |
4 år |
1.560 timer, inden du fylder 64 år |
|
1. jan. 1959 - 30. juni 1959 |
63 ½ år |
67 år |
3 ½ år |
780 timer, inden du fylder 64 år |
|
1. juli 1959 - 31. dec. 1962 |
64 år |
67 år |
3 år |
- |
|
1. jan. 1963 - 31. dec. 1966 |
65 år* |
68* år |
3 år |
- |
|
1. jan. 1967 eller senere |
66 år* |
69* år |
3 år |
- |
*Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år første gang med virkning fra 2027. Det blev aftalt i Velfærdsforliget i 2006.