Kropssprog

Bliv mere bevidst om brugen af dit kropssprog og lær hvordan du skaber mere gennemslagskraft til jobsamtaler eller i netværkssammenhænge.

Jesper Bergstrøm er ekspert i kropssprog og i at læse mennesker. Han hjælpe andre til at bruge deres kropssprog optimalt, og på den måde skabe succes i sociale situationer som jobsamtalen, networking eller i mødet med andre mennesker. I denne videoserie får du en guide til, hvordan du bliver bedre til at skabe gennemslagskraft til jobsamtalen.

Sådan kommer du i bedre humør til jobsamtalen

Det er vigtigt, at have en god følelsesmæssig tilstand til jobsamtalen. En ting du kan gøre er at smile. Hvis du aktivere smilemusklen, så tror hjernen at man er glad. Når du er glad, så smiler du og hvis du smiler, så bliver du glad. Prøv øvelsen, hvor du bider sammen om en kuglepen i 2 minutter.

 

Sådan kan du få bedre selvtillid til jobsamtalen

Selvtillid er troen på egen viden og færdigheder. Det er en vigtig ting, når du skal til jobsamtale og sælge dig selv til en kommende arbejdsgiver. Du kan få en god selvtillid ved at bruge din krop anderledes. Prøv den helt enkle øvelse, at stå i en powerpose i 2 minutter og øg din selvtillid markant.

 

Sådan kan du udfordre dine negative tanker op til jobsamtalen

Hvis du vil ændre din adfærd skal du begynde at arbejde med dine tanker. Vi kan dele vores tanker op i fakta eller formodning. Størstedelen af vores tanker er, fra naturens side, bekymrende tanker. Prøv derfor at udfordre dine egne tanker med et helt enkelt spørgsmål.

Faktorer der gør sig gældende, når du skal sælge dig selv

Hvordan får vi mennesker til at sige ja til det vi har? Det kan forklares ud fra tre faktorer: det faktuelle, processen og din personlighed. Tænk på ikke kun at forbedre dig på hvad du skal huske at sige og de faktuelle ting. Tænk på hvordan du gerne vil opfattes – din personlighed spiller en stor rolle.

Menneskers pupiller kan afsløre hvordan mødet går

Mennesker vælger dig ud fra hvilke følelser de har til dig. Læg mærke til deres pupil størrelse og aflæs hvad de synes om dig. Lær teknikken som de kinesiske diamanthandlere mestrede i gamle dage.

Kunsten at danne et godt førstehåndsindtryk

Det er vigtigt, at tænker over hvordan du kan give det bedste førstehåndsindtryk. Hvis man får et godt førstehåndsindtryk af dig, så gør hjernen alt for at finde argumenter for at du er en god og positiv person. Lær hvordan du bedst muligt giver et godt førstehåndsindtryk.

Sådan kan du forbedre dit kropssprog til jobsamtalen

Dit kropssprog betyder meget i forhold til andre mennesker, når de skal træffe en beslutning og vælge dig til jobbet. Der er 4 ting, som du kan være opmærksom på og kan være altafgørende. Lær dem bedre at kende og forbedre dit kropssprog til jobsamtalen.