”Mathias må nærmest have været lidt chokeret”.
Casper Harlev, medstifter og indehaver af teknologivirksomheden Maturix i Odense griner. Han tænker tilbage på marts 2019, hvor Mathias Jensen for første gang satte sine ben i virksomheden.
”Mathias kom ind i en start-up-virksomhed, som skulle levere løsninger til store virksomheder i størrelsesordenen 100.000 mand. Og der så han tre stiftere, et par studerende, der sad og programmerede, og en håndfuld ingeniører, der sad og udviklede. Og så otte papkasser på gulvet. Han må have tænkt ”Hvad fanden er det her?”.
Fra fritidsjob til fuldtidsjob
Dengang var Mathias Jensen lige blevet færdig som cand.mag. i filosofi på Syddansk Universitet i Odense. I dag er han ansvarlig for store dele af operations, warehouse og support hos Maturix. Men egentlig tænkte han bare på jobbet hos Maturix som en vej til at slippe dagpengene.
Han lod sig i hvert fald ikke skræmme af papkasserne, da han startede med at gå til hånde et par timer om ugen. Tværtimod. For måske er det netop fornemmelsen af, at alt er muligt, der har gjort, at han er der endnu og planlægger at blive hængende længe. Det, at intet i forvejen var strømlinet, gav ham nemlig muligheden for at skabe sit eget job.
”Jeg har jo, fra jeg startede, bare taget opgaver til mig og på den måde etableret mit eget job i virksomheden. Jeg har fået en erfaring, som jeg ikke ville have kunnet få andre steder og en indgangsvinkel på, hvad det er, jeg egentlig kan. Fordi jeg har kunnet overføre det teoretiske fra min uddannelse til et felt, som jeg intet anede om”, siger Mathias Jensen.
Den grønne løsning
Feltet, som Mathias Jensen refererer til, er indbygning af temperatursensorer i beton.
Det er nemlig sådan, at man, ifølge Casper Harlev, langt hen ad vejen i byggebranchen, arbejder ud fra standarder og skrækscenarier, når det gælder hærdning eller udtørring af beton. Det betyder, at man arbejder med besværlige og usikre manuelle tests, når man skal afprøve hærdningsgraden af betonen, før man bygger videre. Eller at man bruger en masse unødig varme på byggepladser og elementfabrikker, for at sikre at betonen bliver hård og tør nok, hurtigt nok.
Men hos Maturix har man udviklet en løsning, som går ud på at sætte en sensor i betonen, der meget præcist og i realtid kan fortælle, hvor langt i hærde og tørringsprocessen, byggeriet er nået. På den måde kan man spare både tid og ressourceforbrug. Og med energikrise og en grøn dagsorden i samfundet og dermed i byggeriet, betyder det, at der er stigende efterspørgsel på produkterne fra Maturix.
Billede: Medstifter og indehaver af Maturix, Casper Harlev
Filosofien inspirerede til ny tankegang
Mathias Jensen blev egentlig ansat til at rydde op i gamle apparater, prototyper og returvarer. Men han kunne lynhurtigt se, at der i den hastigt voksende virksomhed, var brug for at optimere og forbedre en række processer.
”Man kan sige, at jeg i første omgang gjorde det for at gøre mit eget arbejde lettere”, siger Mathias Jensen.
”På studiet i filosofi bruger vi meget det at dekonstruere ideer og processer for at forstå delene i sammenhæng og finde ud af, om de tjener til det overordnede formål. Med det udgangspunkt, var det naturligt for mig at tænke i optimering”, forklarer han.
”I dag gennemsyrer den tankegang, Mathias er kommet med, alt, lige fra markedsføring til produkt”, siger Casper Harlev, og uddyber:
”Vi tænker i differentiering til konkurrenterne. Det er det, vi vinder markedet på; at vi kan skabe et mere interessant værditilbud på mange fronter. Fordi vi sætter kundens perspektiv først. Mathias formår at tage sig selv ud af ligningen og at sætte sig i vores kunders sted. Udviklere tænker nok først og fremmest på, om en funktion giver mening. Så det ville nok ikke være sket, hvis vi havde ansat en ingeniør i stedet for Mathias”.
Fra 20 i timen til 100
Et eksempel er de sensorer, som bliver samlet af forskellige komponenter hos Maturix. I en af de samleprocesser kunne man oprindeligt samle fire styks i timen, før de kunne sendes afsted. Men Mathias fik ændret processen, så man kunne forberede mere på forhånd. På den måde var det kun et minimum af ting, der skulle gøres i sidste øjeblik. Desuden fandt han en bedre måde at foretage selve samlingen. Tilsammen betød det, at man fra at kunne samle fire styks i timen kom op på at kunne samle 20 styks i timen. Det betød, at fra at kunne sende 20 færdige sensorer af sted på en dag, kunne Maturix nu få 100 styks afsted om dagen. Udviklingen er fortsat fra dengang, og i dag er tallet nærmere 1000 styks om dagen.
”Man gør det egentlig for at gøre det lettere for sig selv. Og så kunne jeg også se, at virksomheden skulle levere ting i større og større omfang, for de var i gang med en række udenlandske samarbejdspartnere også, så det var også vigtigt for virksomheden”, forklarer Mathias Jensen.
”For mig giver det ikke mening at bygge noget op, som afhænger af, at jeg er der og har en særlig kunnen. Optimeringen består i, at det afhænger af processerne og ikke af de enkelte personer”.
I finalen til Akademikerprisen
Historien om Odense-iværksætterne, der fik optimeret processerne i virksomheden med ansættelsen af en akademiker, er en af mange gode historier om, hvad der sker, når små og mellemstore virksomheder springer ud i at ansætte højtuddannede.
Derfor er Maturix nomineret til Akademikerprisen 2022 for at vis e, hvordan en højtuddannets kompetencer og mindset kan være med til at skabe udvikling og fremdrift i en mindre eller mellemstor virksomhed.
Det er Akademikernes A-kasse, der står bag Akademikerprisen, som uddeles en gang årligt, næste gang den 22. november 2022. Prisen er stiftet for at hylde små og mellemstore virksomheder, som har skabt resultater med ansættelsen af akademikere.
Øjnene udefra
Spørger man medstifter og indehaver af Maturix, Casper Harlev, kan Mathias’ værdi for virksomheden næsten ikke overvurderes. Han har udviklet og struktureret kernen i forretningen, når det kommer til lager, support og værksted med mere.
”Det at finde en person, som har kunnet bidrage med en betydelig diversitet, både fagligt og socialt, har været en øjenåbner. Vi arbejder i langt højere grad med diversitet i dag for eksempel, fordi det har vist sig at skabe resultater. Vi ser for eksempel meget mere på personlighed end kompetencer, når vi ansætter. Fordi det viser sig, at forskellighed bidrager til udviklingen, resten kan man lære, og det betaler sig med nye øjne udefra”, siger Casper Harlev.
Det, Mathias Jensen bruger mest i sit job, er da også den anderledes tilgang.
”Jeg kigger på mønstre. Og jeg bruger det filosofiske på den måde, at jeg prøver at forstå alles udgangspunkt. Hvad har kunden brug for og hvorfor? Hvad er udviklernes målsætning med softwaren, hvad er sælgernes perspektiv, og hvad er virksomhedens overordnede strategiske retningslinjer? Det er det, filosofi handler om: at inddrage så mange perspektiver som muligt og tilnærme sig en gyldig forståelse af, hvad det handler om” siger han.
”Da jeg startede i virksomheden havde alle fokus på at få virksomheden til at blomstre, mens mit fokus var, at få tingene til at fungere så effektivt som muligt”.
Billede: Medarbejdere i Maturix
Få fat i en akademiker
Til andre, som overvejer, om ansættelsen af den første akademiker eller ansættelsen af en anderledes type akademiker kan være næste skridt, siger Casper Harlev:
”Når tingene udvikler sig hurtigt og væksten er i gang, så sidder man typisk i en situation, hvor der ingen processer er i forvejen, hvor der for eksempel ikke er et lagersystem endnu. Her kan du så selv gå i gang i et Excel-ark, men det skal jo både gå stærkt, resultatet skal være i orden, og du har nok en masse andet, der skal handles på. Så her skal du have fat i nogen, der har ild i øjnene og som hurtigt kan tilegne sig ny læring, og det kan en højtuddannet. Det er ikke vigtigt, hvad de har læst – for uanset hvad en akademiker har læst, har han eller hun lært at lære hurtigt.”
Hvis han pludselig smuttede
For Mathias Jensens vedkommende røg de cirka fem timer om ugen hurtigt op på fuldtid. Men det var ham selv, der måtte bede om en ny kontrakt, for virksomhedens stiftere var fuldt optagede af væksten og alt det, der fulgte med. Og de var glade for, at Mathias Jensen også der var proaktiv og tog ansvar. For der er ingen tvivl om, at fuldtidsansættelsen af virksomhedens første akademiker hurtigt har tjent sig mangefold ind igen.
”Mathias driver det bare. Vi behøver ikke sætte os og tale produktionsplaner hver uge, eller holde øje med tingene. Udfordringen er måske, at man kun lægger mærke til, når noget ikke kører. Så vi skal huske at anerkende det. Men Mathias har helt klart haft en stille, men afgørende rolle i virksomhedens vækst. Han er som et tandhjul, der bare kører, men hvor der ikke har været et tandhjul før. Når vi mangler et scanningssystem, så udtænker Mathias et. Og holder udgiften på 5000 kroner”, siger Casper Harlev. ”Det er nok ikke forkert at sige, at vi ville være lidt pressede, hvis han pludselig smuttede”.
Men det behøver ejerne af Maturix ikke at frygte. For selv om Mathias Jensen opfatter det sådan, at det ikke gør noget, hvis han en dag udtænker en proces, der betyder, at der ikke længere er behov for ham, så har den dag lange udsigter. Og på spørgsmålet om, hvorvidt han er tilfreds med det job, han selv har skabt, i en virksomhed, som arbejder med noget, han intet anede om, før han begyndte, siger han: ”Jeg er rigtig godt tilfreds”.
Mathias Jensens råd til virksomheder, der vil tiltrække og fastholde akademikere
- Der skal være plads til, at man kan få lov at gøre det, man gør. Hvis der ikke er det rum, får ingen værdi ud af det.
- Der skal tillid til. Ledelsen må have tiltro til, at det ikke er alt, man selv ved. At alt ikke behøver gå efter ens eget hoved. Man skal kunne give slip på tøjlerne og turde se noget, som man ikke selv har set, og turde prøve at udvikle på noget, man ikke vidste skulle udvikles. Det har min ledelse i Maturix været virkelig gode til.
- Man skal møde akademikeren med åbenhed. En arbejdsplads har typisk allerede en etableret kultur, men som nyuddannet ved man nødvendigvis ikke selv, præcist hvilken værdi man bibringer. Der skal virksomheden og kollegerne være åbne for nye perspektiver og den værdi, de kan give.
