6. okt 2016

Akademikere skaber job til Jensens tropper

Metals formand, Claus Jensen, bruger i et interview med Zetland en del kræfter på at nedgøre akademikerne og grave grøfter mellem dem med de lange universitetsuddannelser og så Jensens egne smede, mekanikere og industriteknikere. Det forstår vi ikke. Virkeligheden er, at akademikerne i stort omfang skaber jobs til Jensens tropper, og at de to grupper er hinandens forudsætninger.

 

Af Kim Serup, vicedirektør i Akademikernes A-kasse

 ”Vi vader i akademikere”.

Sådan lyder overskriften på et længere interview med Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Og det er ikke positivt ment. Metal-formandens ærinde er at gøre op med årtiers hyldest af vidensamfundet.

Ifølge Jensen er balancen mellem Akademikere og andre uddannelser tippet. 55.000 akademikere vil der være for mange af i 2030, siger han.

Yderligere er han ”oprørt” over, at nogen tror, vi skal leve af de gode ideer alene.

Der er flere problemer i hans budskaber.

For det første er der tallene. I den seneste analyse fra marts 2016, som Akademikerne har fået udarbejdet i samarbejde med AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er konklusionen om ikke modsat, så dog en noget anden end den, Claus Jensen hiver frem.

96 procent af alle akademikere arbejder i dag i akademikerjob, viser de nyeste tal. Og på trods af, at der bliver uddannet flere og flere akademikere er ledigheden blandt dem faldet fra 8,7 procent i 1996 til 4,2 procent i dag.

Yderligere viser AE’s fremskrivning, at der ikke er tegn på, at der vil være noget stort misforhold mellem antallet af akademikere og arbejdsmarkedets behov. Især ikke i lyset af, at de nye regler for dimensionering af optagene på universiteterne vil føre til en stagnation i, hvor mange kandidater, der kommer ud på arbejdsmarkedet.

Og for samfundet er akademikerne en gevinst. Hver akademiker bidrager i gennemsnit med 14,6 millioner kroner til samfundet over et arbejdsliv.

For det andet graver Jensen en grøft, hvor han burde bygge en bro.

Vi tror ikke, at nogen i dagens Danmark vil turde stille sig op på en ølkasse og postulere, at vores land skal leve af de gode ideer alene.

Det skal vi ikke.

Men de gode ideer er forudsætningen for, at samlebåndene kører og svejseapparaterne gløder i de danske produktionshaller.

Virkeligheden er, at hver akademiker i arbejde trækker en hale af jobs efter sig. Således viser den seneste undersøgelse fra ingeniørforeningen IDA, at virksomheder der ansætter akademikere har en højere vækst end virksomheder uden.

Og her er vi inde ved en vigtig kerne. Akademikerne og smedene er ikke hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger.

Akademikerne går forrest i at skabe den nytænkning, som gør, at vi kan opretholde en global konkurrencefordel. Og Jensens medlemmer er hamrende dygtige til at omsætte ideerne til konkrete produkter af høj kvalitet, som gør konkurrencefordelene større.

Her er vi jo enige.

Som Jensen selv (også) siger, så er viden og produktion ikke hinandens modsætninger. Og senest viser en analyse fra Dansk Industri, at et stigende antal danske virksomheder vælger at flytte produktionen fra udlandet til Danmark – efter at trafikken i en årrække ellers er gået den anden vej.

For det – som Jensen (også) siger – fungerer bare bedre, når forskning og udvikling ligger samme sted som produktionen. Når de, der får ideerne lige kan stikke hovederne sammen med dem, der skal producere produkterne.

Vi er jo enige.

Derfor forstår vi ikke, at Claus Jensen bruger kræfter på at skælde ud på akademikerne.

Den virkelige udfordring er ikke, at der er for mange akademikere.

Den virkelige udfordring er, at der er for mange UDEN uddannelse og for få med en erhvervsfaglig uddannelse.

Af: Kim Serup, vicedirektør i Akademikernes A-kasse

Der kommer til at mangle smede, teknikere, indussvejsere osv. i fremtiden til at omsætte akademikernes innovative påfund til konkrete produkter, der kan sælges.

Så målet er nærmere at opkvalificere de ufaglærte end det er, at nedgradere dem med de lange uddannelser. Især i lyset af, at udviklingen går i retning af, at arbejdsmændenes børn er fremtidens akademikere.

Vi tror, at Claus Jensen og vi sagtens kan blive enige om mange af de her ting, hvis vi lader den faglige grænsefejde træde lidt i baggrunden.