7. sep 2016

Jobmotor: Hver 10. akademiker lever på kanten af det etablerede arbejdsmarked

Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn på arbejdsmarkedet. Næsten hver 10. i en rundspørge blandt medlemmerne af Akademikernes A-kasse arbejder uden at være ansat i en traditionel stilling. Flere end halvdelen forventer at fortsætte på den måde mindst to år ud i fremtiden, og tæt på en tredjedel har et længere perspektiv.

Fri fugl, vikar, freelancer, løsarbejder – nyt barn kan få mange navne. Fælles for dem alle er, at de arbejder på andre og løsere vilkår end flertallet af ingeniører, jurister eller læger, der arbejder i faste stillinger. Akademikernes A-kasse har gennemført en undersøgelse blandt 3.370 af medlemmerne for at få mere viden om forholdende for dem på det akademiske arbejdsmarked. Ni procent oplyser, at deres tilknytning til arbejdsgiveren er anderledes end en klassisk ansættelse. Med andre ord har tæt på hver 10. akademiker en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end flertallet.

Stor andel ser skiftende job som en langsigtet løsning
En stor andel af dem ser livet som projektansat, freelancer eller måske med flere samtidige arbejdsgivere som mere end et forbigående fænomen. Over 50 procent forventer at fortsætte som løst ansat i to år eller mere. Og tæt på en tredjedel – 28 procent – forventer at fortsætte som freelancer eller på anden måde uden et fast job fem år eller længere ud i fremtiden. Blandt dem som har faste job overvejer en fjerdel at skifte jobbet ud med et liv som freelancer eller en anden løsere tilknytning.

Omfanget kommer bag på formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard. ”Det er klart, at det friere arbejdsliv for nogen er en livsstil, men det er overraskende og interessant, at det er så mange. Det er måske også effekten af, at vi i mange år har talt om, at vi ikke kun skal uddanne til at blive lønmodtagere”, siger han. ”Det er en forandring på arbejdsmarkedet, vi som samfund skal være opmærksomme på, og det er en opgave, fagbevægelsen bør være med til at løse”, siger han. 

Samtidig ser en stor del af de løst ansatte den arbejdsform som midlertidig. I underkanten af 50 procent har arbejdet på denne måde i mindre end et år, og en tilsvarende andel forventer, at de inden for et år vil bevæge sig videre.

 

Kvinder og københavnere fylder mest
Hvis man dykker lidt ned i undersøgelsen, der specifikt kigger på forholdene hos dem med de lange uddannelser, så viser det sig, at 31 procent af dem, der arbejder på løsere vilkår bor i København. Til sammenligning bor lidt færre – 23 procent – af dem med faste stillinger ansættelser i hovedstaden. Dermed fylder de løse tilknytninger til arbejdsmarkedet mere i København end i resten af landet. På samme måde er der overvægt at kvinder. 65 procent af de medlemmer, der arbejder uden for en traditionel ansættelse, er kvinder.

Størst andel blandt arkitekter, psykologer og magistre
Fagligt set er arkitekter, psykologer og magistre de fag, hvor overvægten af atypiske ansættelser er størst målt i forhold til samme faggruppes andel af de faste ansættelser. Ingeniører er den faggruppe, som fylder mest i statistikken over atypiske ansættelser – men det er samtidig en stor gruppe på det almindelige jobmarked, og forholdsmæssigt er der flere ingeniører i faste job end i løse stillinger.

Mindre trygt end fast job 
Når det kommer til hverdagen og muligheden for at hente børn, arbejde hjemme eller holde ferie på skæve tidspunkter, så er livet som løs på niveau med de fastansatte, oplever medlemmerne. Men når det kommer til økonomisk tryghed, overblik over rettigheder og vilkår samt sikkerhed i forbindelse med barsel, sygdom og pension, så føler akademikerne i de atypiske ansættelser sig dårligere stillet end dem i de faste stillinger.  78 procent af dem med en atypisk ansættelse er medlem af en fagforening – det tilsvarende tal for dem i faste job er 82 procent. Graden af organisering er dermed ikke markant forskellig i de to grupper.

 

Find hele Jobmotor fra september 2016 i printvenlig udgave her