25. apr 2016

Nu må hetzen mod akademikere slutte

Kim Serup, Vicedirektør i Akademikernes A-kasse, tager til genmæle mod dele af fagbevægelsens angreb mod akademikere.

Debatindlæg i Børsen af Kim Them Serup, vicedirektør i Akademikernes A-kasse.

Et Danmark uden veluddannede er ikke alene en dårlig forretning. Det er også et tilbageskridt og et komplet gammeldags fatamorgana. 

Det er ikke alene interessant at følge den offentlige debat vedrørende behovet for uddannet arbejdskraft. Det kan også være hyle morsomt, hvis ikke det tragikomiske element vel at mærke var så markant.
Jeg henviser til fraktionen af fagbevægelsen, der i sidste uge tordnede imod højtuddannede. Først langede Claus Jensen fra Dansk Metal og Kim Simonsen fra HK ud efter de bebrillede kloge-Åger. Senere på ugen havde jeg nær fået min morgenkaffe galt i halsen, da jeg kunne læse, at formanden for HK / Privat, Simon Tøgern rasede imod de "alt for mange akademikere, der ikke bliver brug for."


Hvis ikke det var så sanseløst forkert af d’ herrer på den måde at kaste smuds på de højtuddannede, ville jeg slå en stor latter op. Men der tegner sig desværre et ærgerligt mønster, hvor koryfæer fra den gamle fagbevægelse i en sindstilstand af virkelighedsforskrækkelse langer ud efter alt og alle, der har taget en lang, videregående uddannelse. Og det nager mig.


Samfundet behøver både højt- og lavtuddannede

Som samfund har vi nemlig brug for faglærte såvel som højtuddannede. Vi er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger.
Og som helt nye tal fra Akademikerne og AE-rådet viser, er der langt fra for mange akademikere. Tværtimod. Mens antallet af akademikere stiger, falder ledigheden indenfor samme gruppe. Selvom der er sket en fordobling af udklækkede kandidater fra universiteterne over de seneste 20 år, er ledigheden for akademikere halveret fra 8,7 pct. i 1996 til 4,2 pct. i dag. Det er en ledighedsprocent, der ligger under gennemsnittet på det samlede danske arbejdsmarked. 

Samtidig ved vi, at højtuddannede gavner bundlinjen. Jo højere andel højtuddannede en virksomhed har, jo højere er dens produktivitet. Og for hver gang, man ansætter en akademiker i en lille eller mellemstor virksomhed, der ikke i forvejen har en højtuddannet ansat, skaber det næsten otte nye arbejdspladser. Hver akademiker bidrager i gennemsnit med 14,6 mio. kr. mere til samfundet over et arbejdsliv end personer uden uddannelse. 


Det er med andre ord ikke bare kortsigtet at neddrosle uddannelsesambitionerne. Det er også dumt.
Vi har altså brug for mere uddannelse, ikke mindre. Vi har brug for at blive klogere og få endnu flere gode ideer. Hvis vi skal kunne følge bare nogenlunde med i det globale kapløb, har vi ikke råd til at neddrosle ambitionerne udi højtuddannede. 


Fremtiden skriger på både faglærte og højtuddannede, men det er både for sent og for dumt at skrue tiden tilbage.