28. feb 2018

3 gange så mange jobannoncer for præster

Efterspørgslen på præster og teologer er eksploderet de seneste 6 år. Det åbner for nye muligheder på jobmarkedet – men det bringer også dilemmaer med sig for den jobsøgende.

I starten af 2011 blev der slået bare 144 stillinger op, hvor arbejdsgiveren ledte efter en præst eller teolog. I dag er tallet steget til 458 annoncer. Det viser nye tal fra Jobindex, der registrerer langt størstedelen af danske jobopslag.

Og det er ikke bare, fordi arbejdsmarkedet generelt ser bedre ud. Også i forhold til det samlede antal jobannoncer i Danmark, er andelen af præste- og teologstillinger mere end fordoblet.

”Hver gang jeg taler med biskopper og provster, nævner de, at de mangler teologiske kandidater. Det er et fag, hvor der praktisk talt er jobgaranti. Og når det er købers marked, giver det altid nogle nye muligheder for dem, der er ude at søge job”.

Det siger Carsten Selch Jensen, der er studieleder og prodekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Selv om en del teologisk uddannede ender med at få job i for eksempel undervisningsbranchen, på forlag, i NGO-organisationer eller i HR-stillinger, så er de fleste ledige stillinger præstejob, viser tallene fra Jobindex. 

”Min fornemmelse er, at der først og fremmest er præstemangel i yderområderne. Det er i områder som Nordjylland og Vestjylland, hvor stillingerne bliver slået op flere gange, fordi der simpelthen ikke kommer nogen ansøgninger. Det er fuldstændig parallelt med ledige stillinger for læger og folkeskolelærere,” siger Carsten Selch Jensen.

”Noget af det, der kan afskrække de ledige præster, er jobmulighederne for ægtefæller eller samlevere. En præst i dag er jo sjældent den Morten Korchske type, hvor konen går hjemme og passer huset”, forklarer han. ”Det er yngre mennesker, hvor begge har en karriere, tit to akademikere. Og hvor får man så lige et job til sin kone eller mand, hvis man vælger et i øvrigt spændende sogn langt fra de større byer? Er der så jobmuligheder til den anden?”

Den eksistentielle udfordring ved et job langt væk

Det skaber et helt særligt dilemma, når de ledige stillinger ligger langt væk. Det forklarer Tommy Kjær Lassen, der er tidligere præst og i dag arbejder som selvstændig konsulent med fokus på personligt lederskab i arbejdslivet.

”På den ene side skal man have brød på bordet og fast indkomst. På den anden side skal man i dag have drømmejobbet, hvor man virkelig kan se sig selv skabe en fremtid. Problemet opstår, hvis drømmejobbet ligger et andet sted end drømmestedet - måske et ukendt sted. Det kan være svært for mange at få drømme og realismemuligheder til at finde sammen,” siger Tommy Kjær Lassen, der har en ph.d. i eksistens og ledelsesfilosofi.

”Det handler ikke kun om forskelle mellem storby og landet, tror jeg. Men det er bare en stor beslutning at flytte familien ud i en præstegård et nyt og fremmed sted langt fra omgangskredsen. Kan man skabe sig den fremtid, man gerne vil – et sted, man ikke kender?” siger Tommy Kjær Lassen.

Sagen er, at præstegerningen ikke bare er et arbejde. Det er en identitet, der hænger uløseligt sammen med det hele liv.

”Som præst går man ind i hvervet med hud og hår. Inde i storbyerne har nogle præster måske et professionelt 8 til 16-mindset, og alligevel er der en forestilling om præstegerningen som et kald og livsgerning. Det betyder også, at det er mere end dit arbejdsliv, du skifter, når du skifter job. Det er livet i det hele taget – og selvfølgelig også livet for den familie, der skal flytte med,” siger han.

Som præst er der ganske enkelt mere på spil end for mange andre, mener Tommy Kjær Lassen.

”Det koster noget mere end for andre faggrupper, hvor du godt kan være velfungerende i dit job, selv om alt andet skulle stå i flammer. Det er sværere som præst, hvor din person ofte er sammensmeltet med jobbet”, siger Tommy Kjær Lassen.

Modet til at tage springet er en balancekunst mellem det trygge og det overmodige, mener han.

”Vanskelige beslutninger er vanskelige. Her hjælper det ikke at ringe til Mads og Monopolet. Man må selv mærke efter, tale meget med familien, og vove en beslutning”.