19. apr 2018

Bryd din destruktive vanetænkning

Har du overvejet, om dine vaner og forestillinger skader dig mere end de gavner? Få en eksperts råd til, hvordan du gentænker (reframer) din tilgang til ledighed.

Af Vera Kirchner (vki@aka.dk)

Som ledig bærer du måske rundt på en masse uhensigtsmæssige frames (opfattelser af verden). Mange af dem er Anette Prehn stødt på i sit arbejde med ledige. Anette er sociolog, foredragsholder og kvinden bag konceptet Framestorm; en systematisk metode til at omfortolke.

Ifølge hende, ser mange af os fx jobsamtalen som en eksamen – dvs. som en ’knald eller fald’-situation. Andre er kørt fast og tænker, ”det bliver aldrig anderledes”, eller ”har jeg ikke et job, er jeg værdiløs”.

Anette Prehn mener dog, at det er muligt at vende de opfattelser og mønstre, der hæmmer dig i din jobsøgning, hvis du lærer at finde andre fortolkninger end din nuværende. På den måde kan du tage ansvar for dine forestillinger og vælge dem, som skaber mest positiv værdi.

Hvordan du opfatter fx dig selv, din ledighed og dine relationer har stor indflydelse på dine muligheder for at handle. Anette Prehn beskriver ”reframing”, som evnen til bevidst at skifte perspektiv og se en situation eller person fra nye vinkler.

Framestorm dig videre

Ifølge Anette er der 3 ting, som er vigtige at vide, før du kan ’framestorme’ dig vej ud af skadelige fortolkninger. For det første skal du vide, at selvom vi konstant bombarderes af sanseindtryk, er det kun få indtryk, der sætter sig fast og bliver til opfattelser.

Et andet vigtigt aspekt er, at du lider af bekræftelsesskævhed. Det vil sige, at når du først har en bestemt opfattelse af noget, vil din hjerne begynde at lede efter beviser på, at du har ret.

For det tredje fungerer vores hjerner ud fra princippet: ”Neurons that fire together wire together”. ”Hjerneceller der aktiveres samtidig, forbinder sig til hinanden”. Ifølge Anette Prehn betyder det, at når du har etableret en forbindelse mellem to ting – fx en følelse af mindreværd og dig som person – så vil de to tanker følges ad og forstærke deres forbindelse, når de vækkes samtidigt.

”Når vi erkender disse 3 principper, fortæller det os, at vores syn på situationer og mennesker er ret vilkårlige. Det er noget, som sagtens kunne være anderledes,” siger Anette Prehn.

Tag ansvar med reframing

Anette Prehn fortæller, at du kan starte med at spørge sig selv: ”Hvis jeg bliver ved med at give næring til denne opfattelse, hvor tager den mig så hen?” På den måde finder du ud af, om der er en anden opfattelse, som vil gavne din situation mere.

Hun påpeger også, at det selvfølgelig altid er nemmere at holde fast i forestillingen om, at naboen er en idiot, at man er utilstrækkelig, eller at samarbejdet med chefen er helt umuligt. Med andre ord; at fastholde opfattelsen af, at man selv ligger inde med sandheden.

”Når man framestormer, er det dermed en stående invitation til at tage personligt ansvar for sine fortolkninger i stedet for at indtage en offerrolle,” siger Anette.

Samfundets negative framing af ledighed

Det er ikke kun dig selv, der styrer, hvilke opfattelser du bærer rundt på. Du er også påvirket af andres forestillinger. Og ifølge Anette Prehn er der noget helt galt med den måde, vi opfatter ledighed på.

”Jeg synes jo, at der er en klar tilbøjelighed til, i vores samfund, at vi fokuserer for meget på, hvad folk arbejder som,” siger hun.

”Jeg ville ønske, at vi i stedet spurgte: ’Hvad bidrager du med?’. Det er et spørgsmål, som muliggør, at man sagtens kan bidrage med alt muligt vigtigt, selvom man er ledig. Vores måde at snakke om det på har kæmpe betydning,” siger Anette.

Hun fortæller, at en mere hensigtsmæssig frame kan være, hvordan du skaber glæde eller hjælper andre, uanset om du har et job eller ej. Hun fastslår, at der naturligvis er mere end én måde at gavne samfundet på.

Jobsamtalen som værdimatch

For Anette handler framing om, hvad vores valg af ord og udtryk, knytter sig til. Hun mener, at vi ofte opfatter præstationer som værende ’knald eller fald’. I den sammenhæng påpeger hun, at hvis du tænker på den måde og mærker, at det svækker dig, så prøv at skab en ny fortælling.

For at demonstrere, hvad reframing kan gøre, foreslår Anette, at du ser jobsamtalen som et værdimatch. Det kan fjerne noget af presset og selvbebrejdelsen, der kan følge med et afslag.

”Hvis en dårlig jobsamtale eller en usympatisk interviewer til jobsamtalen fører til, at man ikke får jobbet, så tænker jeg, godt det stoppede der. Jeg ser jobsamtalen som en afsøgning af, om der er et match, hvor man finder ud af, om man er på bølgelængde,” fortæller hun.

”Hvis nogen behandler dig dårligt, overser dig eller ikke er interesseret, gider du så overhovedet have jobbet?” spørger hun.

Typiske frames

Anette Prehn giver her nogle eksempler på de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige frames om ledighed, som hun ofte støder på i sit arbejde med ledige.

Nedbrydende frames  
Jobsamtalen = Eksamen / knald eller fald
Udfald af jobsamtale = Min værdi
Job X = Det eneste rigtige job for mig
Jobsøgning = Pestilens
Ledighed = Skamfuldt
Arbejdsløs = Værdiløs
Opbyggende frames  
Jobsamtalen = Anledning til at afklare om der er værdimatch
Ledighed = En midlertidig fase
Situationen = Foranderlig