20. jun 2018

Klinisk diætist og medieekspert

Vi har talt med to kliniske diætister, der har taget rollen som ekspert på sig – og ændret deres karriere.

Der er næppe noget emne, der er omgærdet af så mange myter og misforståelser som ernæring – og som samtidig optager næsten alle mennesker.

For kliniske diætister åbner det en mulighed for at bruge deres faglige viden som ekspertkilde i medierne – til gavn for både folkesundheden og karrieren, fortæller to kliniske diætister, der har taget ekspertrollen på sig.

Specialistviden om is og gulerødder

Anne Ravn er uddannet klinisk diætist og arbejder til dagligt på Aarhus Universitetshospital. Hun er forfatter til flere bøger om sund kost, holder foredrag, skriver klummer og har været med i tv-programmet “By på skrump”.

Anne, hvordan bliver du brugt som ekspert i medierne?

Det er alt fra det store overblik over folkesundheden til emner på nanopartikelniveau. BT ringer måske for at høre om mit bedste sundhedsråd, Radio24syv vil gerne vide noget om gulerødder, og om sommeren bliver jeg ofte ringet op for at beregne, hvor mange Magnum, der går på én filur.

Hvorfor bruger du tid på det?

Som fagperson gør jeg det, fordi taletiden ellers risikerer at gå til en ikke-fagperson. Vi diætister er ikke særligt synlige i medierne, selvom vi er nogen af dem, der ved mest om ernæring for både syge og raske. Det er en skam, for vi har meget at byde ind med.

Personligt bruger jeg det også som en slags efteruddannelse. Det virker meget forpligtende at udtale sig offentligt om et emne. For min samvittigheds skyld læser jeg tit op på den nyeste litteratur før et interview. Det giver mig en bred viden og holder mig skarp.

Hvad har det betydet for din karriere og jobmuligheder?

Det har betydet, at jeg har fået nogle spændende opgaver, fordi nogen er blevet opmærksomme på, at jeg ved og kan noget, eller en virksomhed er blevet nysgerrig på, hvad jeg kan tilbyde dem.

Jeg har også knoklet for det. Det koster tid, og man får ikke en krone for det i første omgang, så det handler om at finde en god balance, hvor man ikke bruger for meget tid på det.

Har du et godt råd til andre kliniske diætister, der gerne vil bruge deres viden i en ekspertrolle?

Man skal acceptere, at taletiden er kort, og at det derfor er vigtigt at sige tingene yderst enkelt og med skarpe metaforer og sproglige vendinger. Det kan være svært for nørdede fagpersoner som os, når spidsfindigheder og mellemregninger går tabt – men det skal man være villig til at acceptere ind imellem.

Men sørg også for, at lave en klar forventningsafstemning med journalisterne før et interview. Du skal kunne være tryg ved, at du bliver citeret på en måde, der ikke bliver skåret alt for meget ned. Det kan du blandt andet gøre ved at have en aftale om, at du må se og rette i dine citater, før de bliver trykt.

Vigtigt at bevare ydmygheden

Maiken Beck er praktiserende klinisk diætist og har optrådt som ernæringsekspert både på tv og i dagblade.

Maiken, hvordan har du optrådt som ekspertkilde i medierne?

Det begyndte for alvor at rulle, da jeg var med i morgen-tv for år tilbage. Siden da har jeg været brugt en del i både tv og aviser – tit når der sker noget nyt, som journalisterne skal bruge perspektiv på.

Det kan være alt fra en kommentar til de nye officielle kostråd, gode tips til at klare julefrokosterne uden at tage 20 kilo på eller spørgsmål om diabetes.

Hvordan griber du formidlingen an, når det ikke er individuel rådgivning, men rettet mod hele Danmark?

Ydmyghed over for fagligheden, det er nok mit mantra. Selvfølgelig skal jeg kunne sige tingene på en let og måske humoristisk måde, men det er vigtigt altid at holde sig til retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og til det, der er evidens for i øvrigt.

Jeg sidder næsten dagligt med patienter, der er fejlernærede, fordi de er på en eller anden ny diæt. I dag er Google og Facebook blevet eksperterne for mange mennesker – og det betyder bare, at der er endnu mere brug for, at vi som professionelle fagpersoner får vores viden ud i verden.

Hvad har ekspertrollen betydet for din karriere og jobmuligheder?

Det har givet mig noget pondus, at folk ved, hvem jeg er. Som praktiserende klinisk diætist er det en måde at bruge min viden som reklame. Fordi jeg også har holdt mange foredrag og har fået et godt ry den vej, så er jeg blevet et ansigt, man kender.

Har du et godt råd til andre kliniske diætister, der gerne vil profilere sig selv som ekspert udadtil?

Kliniske diætister er en gruppe, der gemmer sig lidt, og indimellem bliver glemt i mængden af autodidakte ”kosteksperter”, der vil ud med endnu en laktosefri palæo-kur. Men der er ingen, der har den faglige viden og autorisation hos Sundhedsstyrelsen, som vi har. Det kan du bruge aktivt. Og du kan sagtens selv kontakte journalister og medier.