14. sep 2018

Ledig i en branche, der skriger på arbejdskraft

Det kan være svært at håndtere, hvis du er ledig i en branche, hvor der er meget lav arbejdsløshed. Det kræver mod at tage fat på de ting, der så kan være problemet.

Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)

Medierne er gode til at sætte fokus på de brancher, hvor virksomhederne er desperate efter kvalificeret arbejdskraft. Men som ledig med relevante eller lignende kompetencer kan det være svært at rumme. For hvorfor er jeg så ikke i job?

”Hvis du er ledig, selvom der er gunstige forhold i din branche, så er det klart, at det kommer til at påvirke selvtilliden. Du kan nemt komme til at tænke, at så må det være mig, der er noget galt med,” forklarer Jeanett Bonnichsen, som er psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel.

Hun mener, der er en fare for, at mennesker i den situation vil begynde at skjule problemerne for deres omgivelser. De kriser og stresssymptomer, som generelt kan opstå hos ledige, bliver jo forstærket, når man på papiret nemt burde kunne finde sig et job.

”Du tænker typisk, at omgivelserne dømmer dig. Forestillingerne om, hvad andre tænker om os, fylder generelt meget. Når man i terapien snakker om omgivelserne, så er det sjældent noget konkret. Det er mere idéen om domme fra den brede masse,” siger Jeanett Bonnichsen.

Selvtilliden smuldrer

Psykologen understreger, at det er svært at bevare selvtilliden i den situation. Som ledig deler du jo de andres undren over, at du ikke er i job.

”Det er ligesom et ekstra gear på problemerne. Vi ved jo, at der er nogle brancher, hvor det er svært at få job – eller hvor mange nyuddannede er ledige. Det er selvfølgelig sørgeligt og nogle skammer sig. Men med svære vilkår tænker de fleste, at det ikke bunder i deres person, og at de nok skal komme i job på et tidspunkt,” siger hun.

Så hvis du mener, at du med din baggrund burde være attraktiv for arbejdsmarkedet, anbefaler hun, at du samler mod til at få mere specifik feedback på dine afslag.

”Tilbagemeldingerne kan både gå på det faglige og det personlige. Og det er ikke alle, der kan magte det. Men min holdning er, at alle kan klare at få sandheden om sig selv – det vil sige den sandhed andre ser – hvis den bliver formidlet på en kærlig og anerkendende måde,” forklarer Jeanett Bonnichsen.

Frustrationer må ikke få overtaget

Får man ikke præsenteret problemerne på en ordentlig måde, kan der let udvikle sig vrede mod budbringeren.

”Det kommer an på din personlighed, om du lægger ansvaret på dig selv, samfundet, din a-kasse eller andre. Det kan være svært at få de her sandheder. Men det er ens eget ansvar at kende sandheden om sig selv og handle på den,” siger hun.

Jeanett Bonnichsen forklarer, at det er vigtigt at tage fat på problemerne. Man skal være åben overfor input og vove at søge hjælp og støtte – også udover det faglige. Det vil sige at tage de svære snakke om fx fremtoning, og hvordan man virker til jobsamtaler osv.

”Du kan træne dig selv i at skrive ansøgninger og gå til samtaler. Jeg er på mange arbejdspladser, og der er alle typer derude. Så jeg tror på, at der er muligheder for alle,” slutter hun.