30. okt 2018

Mød to arkitekter, der flyttede karrieren til udlandet

Ida Pedersen sidder på tegnestue i Holland og arbejder på byudvikling i Sibirien. Anna Kampmann transformerer ikoniske Somerset House i London. Mød to arkitekter, der har taget karrieren til udlandet.

Regeringen og Dansk Folkepartis forslag om opholdskrav kan komme til at hæmme mobiliteten både ind i landet og ud af landet. Kvalificeret arbejdskraft vil afholde sig fra at flytte til (eller tilbage til) Danmark, fordi muligheden for at blive omfattet af den danske flexicurity-model med dette lovforslag bliver forringet.

En vedtagelse af lovforslaget om opholdskrav vil med andre ord blive dyrt for dem, det rammer - og for Danmark. Men hvad kan man egentlig få ud af at rykke karrieren til udlandet? Vi tog en snak med to arkitekter, der har gjort netop det.

”Man må sætte alle sejl ind. Jeg tror ikke på det halvhjertede.”

Anna Gertrude Kampmann arbejder i London som arkitekt hos Witherford Watson Mann Architects. 

Anna, hvordan er det at arbejde i London?

Der er en helt vildt fed energi herovre. Folk er her ikke for at chille, de er her for at forfølge deres passion. Det er en kæmpe inspirationskilde, og det er sjovt, fordi der er så meget knald på.

Lige for tiden arbejder jeg med at transformere en del af det ikoniske Somerset House, hvor nogle af rummene skal omdannes til gallerier. Det er fantastisk at få lov at bygge videre på London på den måde.

Og det har faktisk overrasket mig, at det slet ikke stresser mig. Ja, jeg arbejder fra 9 til 19-20 stykker, men det vænner man sig hurtigt til. Og lønnen er faktisk god. 

Hvorfor valgte du at søge job udenfor Danmark?

Jeg kendte Witherford Watson Mann i forvejen og viste, at de er kompromisløse på en måde, der ikke er meget af hjemme i Danmark. Og så passer deres profil godt til det, jeg gerne vil. De arbejder udelukkende med kulturorienterede projekter og har et meget højt fokus på det filosofiske i arkitekturen.

Hvordan fik du jobbet?

Jeg var bare ret kold i røven og gav det et skud. Jeg gik målrettet efter dem, brugte meget tid på at sætte mig ind i deres arbejde, udarbejdede en god ansøgning og en portfolio specifikt målrettet dem. Og så tog jeg en flyver derned fra den ene dag til den anden, da jeg blev kaldt til samtale.

Har du et godt råd til andre, der kigger mod udlandet?

Man kan godt sidde derhjemme i Danmark og tænke, at det virker meget uoverskuligt. Men jeg tror virkelig, det bare handler om at tage en happy go lucky-tilgang. Find nogle tegnestuer, du virkelig gerne vil arbejde for, og lav så en god, velresearchet ansøgning. Man må sætte alle sejl ind. Jeg tror ikke på det halvhjertede.

”Jeg har lært at være mere hardcore og no bullshit”

Ida Pedersen arbejder i Holland som arkitekt hos Karres+Brands.

Ida, hvorfor søgte du job i udlandet?

Jeg havde brug for noget perspektiv, for at komme uden for komfortzonen. Jeg blev lidt træt af, at alle gik rundt med deres cafe latté og talte om den seneste badeferie. Det havde jeg brug for at udfordre. 

Hvordan fik du jobbet?

Jeg havde Holland i kikkerten, fordi de har en stærk tradition for byplanlægning. Jeg så, at Karres+Brands søgte tre hollandsktalende arkitekter, men søgte jobbet alligevel og slog mig op på, at jeg kunne blive deres bindeled til Skandinavien. De vendte tilbage samme dag, og to uger senere sad jeg hernede.

Hvad laver du, som er anderledes end det, du ville kunne lave herhjemme?

Det er langt mere internationalt præget. Vi arbejder en del i Rusland med at udvikle standard for byplanlægning. Lige nu arbejder jeg selv med strategisk planlægning af en by i Sibirien, hvor der på grund voksende industri sker en stor befolkningstilvækst. 

Hvad har været den største øjenåbner for dig i Holland?

Der er en bestemt æstetik i København, som bliver anset for at være den rigtige. Det har jeg fået udfordret. Man er nok lidt mere konceptuel og modig i arkitekturen her. Jeg har lært at være mere hardcore og no bullshit i de ting, jeg laver. 

I Amsterdam er der 181 forskellige nationaliteter og mere end hver anden indbygger er udlænding. Det giver et internationalt miljø, som udvider ens måde at opfatte verden på.