27. jun 2018

Sådan kan du også arbejde som arkitekt

En uddannelse som arkitekt er langt fra ensbetydende med et arbejdsliv på en tegnestue. Mød to arkitekter, der har drejet karrieren i en anden retning – fra flygtningehjælp til almenboliger.

”Jeg fik øjnene op for historiefortællingen”, Jonas Holmgaard Hundebøll Projektleder i Folkekirkens Nødhjælp

Jonas, hvad går dit arbejde ud på?

Jeg er projektleder med fokus på Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling og har ansvaret for Jylland og for det, der handler om de unge. I praksis betyder det, at jeg skal engagere så mange danskere som muligt til at hjælpe, og det foregår via forskellige former for formidling – alt fra en stand på en messe til møder med potentielle samarbejdspartnere og mere klassisk kommunikation.

Hvad har det med arkitektur at gøre?

Arkitektur handler i høj grad om historiefortælling og æstetisk formidling, så gennem min uddannelse har jeg oparbejdet nogle kompetencer i formidling, som kan bruges til alverdens ting. Så er det sådan set lige meget om projektet er et hus, landskabstilpasning eller at arrangere en stand.

For eksempel lavede jeg en stand her i weekenden, hvor jeg virkelig brugte den kreative tankegang, jeg lærte på arkitektskolen. I stedet for bare at dele flyers eller bolsjer ud, lavede jeg en lille kuffert, som fortalte vores budskab på en æstetisk tiltalende og engagerende måde.

Hvorfor ikke arbejde som klassisk arkitekt?

Jeg havde været i praktik som traditionel arkitekt og opdagede, at formidlingen var vigtig for mig. Jeg ville gerne blive bedre til at kommunikere, så det forfulgte jeg – blandt andet ved at tage en kandidatgrad i analytisk journalistik ved siden af arkitektstudiet.

Men jeg er bestemt ikke færdig med klassisk arkitektur. Jeg laver projekter med en kammerat i fritiden, tegninger til efterskoler og højskoler.

Hvordan har du fundet frem til dit nuværende job?

Det er en række tilfældigheder, at jeg ikke sidder på en tegnestue i dag. Nogen har ringet med et spændende job, en ny dør har åbnet sig, da en anden lukkede sig, og pludselig var der et job i Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg kunne bruge både min arkitektoniske og kommunikative kompetence – og samtidig gøre en forskel for mennesker i verden, der har det væsentligt værre end du og jeg.

”Jeg har lært at springe mellem helheden og detaljerne”, Helene Hjort Knudsen Boligstrategisk medarbejder, arkitekt MAA i Frederiksberg Kommune

Helene, du er boligstrategisk medarbejder. Hvad vil det sige?

Jeg er tovholder på kommunens arbejde med byggeri af nye almene boliger på Frederiksberg og koordinerer kontakten mellem byudviklere, byggesagsbehandlere, rådgivere og boligselskaber.

For tiden håndterer jeg byggeprojekter med boliger til flygtninge. Jeg er også med til at tilrettelægge de dialogmøder, vi som kommune skal have med de almene boligselskaber, og så har jeg også brugt tid på at lave konkurrencemateriale for 100 nye almene boliger.

Hvordan bruger du din arkitektoniske faglighed?

Det er måske ikke mig, der laver tegningerne eller er inde i detaljerne om byggesagsbehandlingen, men min arkitektoniske viden gør, at jeg kan tale med på en måde, som andre ikke kan – og ved, hvordan jeg skal formidle det videre.

Mere overordnet bruger jeg også meget det, vi som arkitekter lærer om at springe mellem helheden og detaljerne. Altså både tænke i den overordnede byudvikling og dykke ned i detaljerne om hvilke mursten, der skal bruges for at sikre den bedste kvalitet.

Hvordan er du endt, hvor du er i dag?

Jeg har en lang baggrund i den almene boligsektor, der trækker tråde tilbage til min studietid. En af mine professorer var Tyge Arnfred, der er kendt for at bygge store byggerier i den almene sektor, for eksempel Solbjerghave og Farum Midtpunkt. Det fascinerede mig.

Mens andre på arkitektstudiet ville tegne koncertsale og være arkitekt med stort A, tegnede jeg almene boliger og nørdede med bestemmelser. Jeg er mere interesseret i at bidrage til en sund samfundsudvikling og sikre bæredygtige boliger til alle borgere end i at sidde på en tegnestue.

Tænker du nogensinde, at det kunne være fedt at tegne igen?

Nej, aldrig. Jeg er simpelthen bare mere interesseret i at få skabt en bæredygtig by, hvor der er plads til alle.