23. nov 2018

To kendte præster: Sådan fik jeg mit første job

Det kan være en særdeles kaotisk og samtidig meget fastlåst proces at finde sig et embede som præst. To kendte præster fortæller, hvordan de fik deres første præstestilling, og hvad de lærte af det.

Af Troels Kølln

”Man går fra dyb ydmyghed til at have hele magten i hænderne”

Navn: Flemming Pless, f. 1957

Job: Sognepræst i Christians Kirke og regionrådsmedlem (S) i Region Hovedstaden

Baggrund: Pless er ikke bange for at bryde det traditionelle. Han gjorde Brorsons Kirke på Nørrebro til landets første natåbne kirke, har deltaget i tv-programmet Stripperkongens Piger og har holdt kirkelige arrangementer med Dalai Lama og hindu-guruen Sri Ravi Shankar.

”Mit første job som præst var på Nørrebro, og optakten til det var lige så kaotisk som for så mange andre præster. Man går fra at være en ydmyg ansøger til pludselig at have hele magten i sine hænder, når man indtræder i embedet. 

Da jeg skulle søge job, overvejede jeg, hvad der var nemmest at have med at gøre. Bo på landet? Nej, det duede ikke for mit vedkommende. Jeg havde brug for den sikkerhed, som byen repræsenterede, og som jeg fik gennem nærheden til min familie. Der var også de økonomiske overvejelser; jeg havde nok ikke råd til at flytte.

Der var så mange ting at forholde sig til, fordi det er en helt særligt programsat proces.

Menighedsrådssamtalerne var det mest overraskende. Jeg kunne aldrig gennemskue, hvad forventningerne til mig var. Jeg sad jo over for 12-15 mennesker, der spurgte om alt muligt mærkeligt i øst og vest. Men det gik med lidt naturlig charme og en god opdragelse.

Jeg havde ingen børn på det tidspunkt og havde en kæreste, som gerne ville flytte med i præsteboligen. På den måde var jeg ikke helt alene i det, og så alligevel lå ansvaret naturligvis hos mig. Hele processen var en var en stejl læringskurve, der kunne være fortvivlende, men man lærer jo dag for dag.

Hvis jeg skulle give et råd til andre, der søger job, så er det at kende kirken, før du kaster dig ud i ansøgningen. Det kan gøres på mange måder, for eksempel ved at arrangere en kort praktik. 

Uanset hvad, er det afgørende at få en fornemmelse for, hvad det er for en kirke, og hvem du skal arbejde sammen med”.

”Da jeg så opslaget, skete der noget magisk”

Navn: Marie Høgh, f.1985

Job: Sognepræst i Lynge-Uggeløse

Baggrund: Markant samfundsdebattør og blogger for BT, klummeskribent for Kristeligt Dagblad. Hun debatterer ofte danskhed, kulturkamp, kristendom og de nære ting i livet og ser sig selv som en præst med rødder i den grundtvigsk-tidehvervske bevægelse.

”Jeg havde slet ikke tænkt, at jeg skulle have en præstestilling lige med det samme, og jeg kunne slet ikke have det, når mine studiekammerater talte om det. Jeg var så bange for pludselig at sidde i saksen med et fuldtidsjob og præstebolig.

Men da jeg læste et opslag om et barselsvikariat i Ribe Domkirke, var det, som om jeg bare måtte søge det. Som om der lå noget usagt nedenunder stillingsopslaget. 

Jeg havde ikke umiddelbart tænkt, at jeg skulle have et job i Vestjylland, men det var en næsten magisk oplevelse.

Jeg kan huske, at jeg kørte ind i byen en decemberdag for at mødes med nogle af de mange gode folk i kirken. Det var klingrende koldt, og der var så meget himmel, som ingen andre steder. Jeg kiggede ind i de små huse med buede vinduer og krogede gader og skæve huse, og jeg fik en klar fornemmelse af, at jeg blev taget godt imod, allerede første gang jeg kørte ind i byen. Jeg følte mig hjemme.

Det vil jeg sige til andre, der skal finde præsteembede: Man skal lade sig overraske. Man skal lade sig inspirere. 

Forfølg noget, du ikke havde regnet med kunne være interessant. Det er her, du for alvor kan finde noget, der udvider dit liv.”