22. maj 2019

Hvem skal vinde årets Kandidatpris? Indstil dine skarpeste venner her

Akademikernes A-kasse hylder igen de nyuddannede. Du kan nu indstille dine venner til Kandidatprisen. Vinderen får æren og 10.000 kroner.

Kender du en, som har gjort årene på studiet bedre? En som har styr på det faglige, det sociale, og som fortjener et stort klap på skulderen?

Det kan være alt lige fra en spirende iværksætter til hende i studiegruppen, der fik alle med og løftede hele flokken til en høj karakter.

(De indstillede skal blot have afsluttet deres kandidatgrad i 2019)

Indstil din favorit

Alle er velkomne til at indstille kandidater til prisen. Så har din søster, din nabo eller din studiekammerat fortjent at vinde, så hold dig ikke tilbage.

Skriv til kand@aka.dk, hvor du kort opridser grundene til, at netop din nominerede skal vinde. Vedhæft gerne billeder eller andet, der illustrerer, hvorfor din ven er årets kandidat.

Du kan sende indstillinger til prisen fra maj frem til august 2019, hvorefter vi udtager 4 til finalefeltet. I løbet af sensommeren/efteråret kan du så stemme på din favorit via vores Facebook-side.

Ære og penge

Ikke alene får vinderen den fornemme titel og æren. Den heldige, der løber med sejren, vinder også 10.000 kroner, der kan være tiltrængt, nu hvor studielivet stopper.

Bemærk, at præmien er skattepligtig indkomst, og vinderen er selv er ansvarlig for at indberette til SKAT.

Vi glæder os til at høre fra dig.