30. dec 2019

Ny pensionsordning, når du får dagpenge eller efterløn

Fra 1. januar 2020 får du en ny pensionsordning i de perioder af dit liv, hvor du får dagpenge eller efterløn.

Hver gang du får udbetalt ydelser, indbetaler Akademikernes A-kasse et ekstra beløb til din ”Obligatorisk Pensionsordning”, som ATP administrerer. Du vil altså ikke få mindre udbetalt, selvom du sparer op til din pension -  det er staten, der betaler bidragene til din pensionsordning. Vi indbetaler også bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, når du får feriedagpenge.


Pensionen bliver udbetalt som en del af ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen.

Bidragene til pensionsordningen

I 2020 er bidraget til pensionsordningen 0,3 procent af den ydelse, du får. Bidragene vil gradvis vokse frem til 2030, hvor det vil være på 3,3 procent. Du kan se på din udbetalingsmeddelelse, hvor meget der er indbetalt til Obligatorisk Pensionsordning.


Læs mere om Obligatorisk Pensionsordning på borger.dk