27. mar 2019

Påsken nærmer sig: Jobsøgning og rådighed i helligdagene

Vi oplever desværre, at mange af vores medlemmer ikke søger job i uger med helligdage. Det kommer bag på dem, at de skal stå til rådighed her. Men det er vigtigt, da man også får udbetalt dagpenge på helligdage.

I forbindelse med helligdage sender vi en del påmindelser til medlemmer om manglende jobsøgning. Det overrasker mange, fordi de tror, at de ikke skal være jobsøgende på helligdage.

Derfor råder vi dig til, at du inden og efter påske er opmærksom på at have søgt tilstrækkeligt de uger – dvs. 1-2 job om ugen, så du opfylder kravet om minimum 6 søgte job inden for 4 uger.

LÆS OGSÅ: Vigtigt at holde ferie som ledig