5. feb 2020

Akademikere og Netto-jobbet: Debatten der ikke vil dø

Hvorfor er det så populært at kræve, at ledige akademikere skal søge job i Netto? Debatten blusser op med jævne mellemrum, og arbejdslivsforsker giver her sit bud på, hvilke følelser, interesser og modsætningsforhold, der er i spil.  

Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)

Ledige nyuddannede akademikere blev i efteråret beskyldt for at være luddovne af beskæftigelsesborgmesteren i København, Cecilie Lonning-Skovgaard. I samme forbindelse udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at dimittender ikke skal føle sig for fine til at arbejde i Netto.  

Det er dog langt fra første gang, at Netto-jobbet dukker op i debatten om ledige akademikere. I 2012 udtalte daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i et opråb til ledige højtuddannede, at hun ville være villig til at tage et job i Netto, hvis hun blev arbejdsløs og ikke kunne finde et andet job.

Som en del af debatten dengang lavede YouGov for Ugebrevet A4 en undersøgelse, der viste, at Netto og tilsvarende discountsupermarkeder er blandt de arbejdspladser, som danskerne vil være mest flove over at arbejde for. Undersøgelsen viste sjovt nok samtidig, at akademikerne er den befolkningsgruppe, der har det mest positive billede af et job i Netto.

Fem år senere – i 2017 – var det så Radio24syv, der åbnede ’akademikere i Netto’-debatten igen. De tog ned i et jobcenter og spurgte et par akademikere, om de ville være villige til at tage job i Netto, hvilket de ledige ikke umiddelbart var indstillede på.  Det medførte så endnu en debat i medierne med mange af de samme aktører og med et lignende forløb som i 2012 og nu igen i 2019/20.

LÆS OGSÅ Akademiker i Netto-job: Urimelig hetz mod ledige

Diskussionen der kører i ring

Men hvad er det, der gør, at nøjagtig den samme diskussion – med akademikere og Netto i centrum – vender tilbage igen og igen?

Janne Gleerup er er lektor og arbejdslivsforsker på RUC. Hun ser debatten, om hvorfor akademikere ikke bare tager et job i Netto, som led i den generelle bølge af akademiker-bashing [nedrakning], som finder sted i disse år, og som politikere over en bred kam desværre ikke ser en interesse i at tage afstand fra.

”Akademikerintolerance har altid eksisteret, men er blevet yderligere politiseret i de senere år og tager form som en modsætning mellem ’almindelige mennesker’ og akademikere. Jeg ser det som en tilbagevenden til en arbejderistisk argumentation, der bygger på en ideologi om, at rigtigt arbejde er manuelt arbejde. Det er ærgerligt, for denne retorik og forsimpling af arbejdsbegrebet spænder ben for relevante drøftelser af, hvordan samspillet mellem forskellige fagligheder kan fremme god og kvalitetspræget opgaveløsning,” forklarer hun.

Hvorfor lige Netto?

Men hvorfor, tror du, at det netop er Netto, der bliver fremhævet, som stedet ledige akademikere skal søge job?

”Det kunne ligeså godt være en anden kæde i detailhandlen, men måske spidsformulerer valget af Netto polerne i argumentationsfiguren. Det vil sige, man vælger en kæde, som er profileret discount. Det forstærker modsætningsforholdet mellem de privilegerede akademikere overfor almindelige mennesker,” forklarer arbejdslivsforskeren.

Hun mener, at man med valget af Netto som eksempel på en arbejdsplads demonstrerer en implicit antagelse om, at akademikere føler sig for fine til arbejde på gulvet.

Hun henviser i den forbindelse til undersøgelser, som viser, at akademikere generelt søger bredt – også i detailhandlen. På den måde burde myten objektivt set være punkteret, mener Janne Gleerup, men ifølge hende lever den videre, fordi der ideologisk holdes liv i den.

”Resultatet er en øget forståelsesmæssig afstand mellem faglærte og akademikere, som i forvejen har en social kulturel kløft,” forklarer hun.

Akademikere er syndebukke

Et egentligt klassehad mener hun ikke, man kan tale om, men fortsætter dæmoniseringen over lang tid, er der ifølge arbejdslivsforskeren risiko for, at det bliver lettere at forringe vilkår for akademikere og bruge dem som syndebukke, fordi stemningen vendes mod dem over tid.

Hun ser en lignende problematik i argumentationen vedrørende differentieret pension, hvor alene det at være fagligt forankret i visse brancher (nedslidt eller ej) synes at udgøre berettigelse til tidligere pensionsalder. Mens akademikeres psykiske arbejdsmiljøproblemer og udtrætning ved kognitivt arbejde ikke regnes med på lige fod.

Men hvordan vender vi udviklingen i debatten, så vi får en konstruktiv diskussion, der løfter sig op over retorikken angående dovne akademikere, der skal tvinges til job i Netto?

”Politikerne kan sagtens vende denne udvikling, men det afhænger jo af, om de vil besinde sig på fakta og styre uden om populistiske fristelser,” slutter Janne Gleerup.