21. apr 2020

Den perfekte storm: Ledig under covid-19-krisen

Det kan være ekstra udfordrende at være jobsøgende i den nuværende situation. Men ifølge psykolog kan du bruge krisen til at komme styrket ud på den anden side.

Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)

Det er ikke let at være ledig under normale forhold, og covid-19-situationen kan medføre, at dine frustrationer bliver endnu værre. Ifølge psykolog Thomas Markersen kan du som ledig akademiker opleve en øget følelse af håbløshed og depression i denne tid.  

”Mennesker finder tryghed i at kende sin kontekst. Og lige nu er den væk. Når du ikke ved, hvor du er, ved du ikke, hvem du er. Du bliver mere sårbar og får tendenser til håbløshed, tristhed og vrede,” forklarer han.

Psykologen understreger, at den aktuelle situation, hvor meget af arbejdsmarkedet er fastfrosset eller i dvale, forstærker følelsen af at befinde sig i ingenmandsland, som mange ledige i forvejen oplever. 

”Alle har en følelse af at blive sat på hold. Og usikkerhed er klart den største stressfaktor. Fremtiden synes endnu mere usikker, som tingene er nu,” siger Thomas Markersen.

Tænk alternativt

Ifølge psykologen kan du dog bruge den nuværende situation til noget positivt.

”Når folk kommer på den anden side af en krise, har de typisk tænkt mere over deres liv og relationer. Der opstår altid kreative muligheder i en krise,” fortæller han.

For det kan være svært at ændre de tankemønstre og systemer, man er en del af. Men når der sker noget uventet, opstår der en mulighed for at tænke nyt.

”Når der sker en forandring, kan du arbejde med den. Det er fx derfor, vi laver nytårsfortsæt med ønsket om, at ting kan ændre sig. Og det er noget af det samme, der sker lige nu. Vi er i en unik situation, hvor der er mulighed for at gøre nogle andre ting med ens karriere, liv og færdigheder,” siger Thomas Markersen.

Han foreslår, at man tænker ud af de eksisterende rammer.

”Det positive er, at kaos altid bringer muligheder for den, der er bagud. Spillereglerne er sat ud spil, og du kan kaste dig over noget nyt. Tænk alternativt, kontakt firmaer, lav videoer eller blogs, find indgange og muligheder i din jobsøgning. Gør noget anderledes,” siger han.

Thomas Markersen mener, at du bør se krisen som et punkt i tid, hvor du kan forandre noget. Han fremhæver blandt andet, at forskning i post traumatic growth viser, at kriser gør folk mere kreative, og at de lærer deres styrker bedre at kende, hvis man altså er i stand til at tænke konstruktivt.

Fordybelse og aktivitetsmål

Thomas Markersen har netop afholdt et webinar for 250 ledige akademikere, og deres oplevelse af covid-19-situationen var, at de på grund af krisen kommer yderligere bagud i kampen om at finde et job.

”Jeg lavede flere afstemninger blandt de 250 deltagere. Vi fandt blandt andet ud af, at arbejdsgiverne er interesserede i at tale med dem, men at der ikke bliver indkaldt til mange jobsamtaler i øjeblikket,” fortæller han.

Ifølge psykologen vil de optimistiske se nedlukningen som en pause og måske også en chance for nytænkning. Din oplevelse af ledighed afhænger meget af den betydning, du tillægger arbejdsløsheden.

”Forskning viser, at dine tanker om ledighed påvirker dit humør. Livet er for kort til, at du skal lide under arbejdsløshed. Og kaos er godt for at komme på banen med noget nyt. Lav noget nyt og noget skørt, eller brug tiden til at fordybe dig i noget. Men du skal strukturere det. Tricket er at have struktur. Det er afgørende for at komme i gang og komme videre. Håbløsheden vokser, når du ikke har struktur,” fortæller han.

Thomas Markersen anbefaler, at du opstiller aktivitetsmål og ikke præstationsmål. Pres ikke dig selv med, at du fx skal sende tre ansøgninger på en dag, men sig til dig selv, at du blot skal arbejde med dine jobsøgning tre timer den dag. Hvis du opsætter en aktivitet i stedet for et mål, er processen ikke så slem.

LÆS OGSÅ: Ledighed: Kend de forskellige stadier

”Det er hårdt at sende 100 ansøgninger og ikke få respons. Det er naturligt at få det dårligt i den situation. Men den bedste måde frem er ved at være i nuet, opsætte konkrete aktivitetsmål og droppe præstationsmålene,” slutter han.