26. aug 2021

2 ud af 3 jobs bliver ikke slået op: Sådan finder du job på det skjulte arbejdsmarked

Man kan kun se en lille del af et isbjerg, der flyder rundt i havet. På samme måde et det med arbejdsmarkedet, hvor 69 procent af jobbene ikke bliver slået op ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2020.

Af Troels Palner, karriererådgiver i Akademikernes A-kasse

Men hvordan finder man de job, der ikke bliver slået op? Det er faktisk ikke så svært, som mange tror. Her får du en opskrift på, hvordan du finder de skjulte job.

Fordelen ved at gå efter de skjulte job er, at du kan komme hurtigere i job, og at konkurrencen typisk er mindre hård end ved de opslåede jobs. En anden stor fordel er, at du får mulighed for at forfølge dine drømme og få dine stærkeste kompetencer i spil.

Når du søger et opslået job, skal du så at sige ’passe ind i arbejdsgiverens skabelon’, men hvis du søger uopfordret eller via netværk, kan du tage udgangspunkt i din faglige passion og selv være med til at skabe dit job.

Her er 4 enkle trin på vejen til et af de skjulte job

1) Skab et overblik over relevante arbejdsgivere inden for dit felt

Det er de færreste mennesker, der bare kan sætte sig ned og lave et systematisk overblik over hvilke relevante virksomheder, der findes inden for deres faglige felt. Heldigvis findes der en række forskellige værktøjer, du kan bruge, men her kan du også have gavn af at tale med en erfaren karriererådgiver. Husk, at du som medlem af Akademikernes A-kasse altid kan booke en samtale med en karriererådgiver.

Værktøjer til at finde arbejdsgiverne:

a) ’Værktøj til uopfordrede ansøgninger’ på jobindex.dk

Jobindex.dk har siden 2007 systematisk indsamlet flere millioner jobopslag og gjort dem søgbare. Det giver et helt unikt værktøj til at spotte de mest relevante arbejdsgivere og forstå, hvilke opgaver du kan hjælpe dem med.

I de fleste tilfælde kan du endda få hjælp til at finde kontaktoplysninger på den chef, der kan ansætte dig. Her ser du et eksempel på, hvordan du kan lave en ’hitliste’ med udgangspunkt i en søgning på ’bæredygtighed’.

Hvis du synes, det bliver lidt for uoverskueligt, kan du afgrænse søgningen geografisk, således at du for eksempel starter med at kigge på arbejdsgivere, der ligger inden for 30 kilometer fra din bopæl. Du kan også afgrænse søgningen ved hjælp en jobkategori, for eksempel ’akademisk arbejde’ eller ’maskinteknik’.

b. Virksomhedsdatabasen ’Navne & Numre Erhverv’ på 'Mit AKA'

Her får du det helt systematiske overblik over alle danske arbejdsgivere eller en bestemt branche. Hvis du for eksempel gerne vil vide, hvilke mellemstore medicinalvirksomheder der findes inden for 30 kilometer fra, hvor du bor, er dette værktøjet.

c. LinkedIn

LinkedIn kan også bruges til at finde relevante arbejdsgivere ved at lave søgninger på faglige nøgleord eller ved at se på, hvor andre med en lignende baggrund arbejder, og hvordan deres karrierevej har været.

Den helt store styrke ved LinkedIn er, at du kan finde kontaktpersoner og samtidig se, om du har relevant netværk, som kan hjælpe dig med at komme igennem til den relevante chef.

Udfordringen med LinkedIn er, at det er svært at skabe et systematisk overblik over, hvilke arbejdsgivere der har størst efterspørgsel efter dine kompetencer, og der er arbejdsgivere, som du ikke finder på LinkedIn.

2) Fokuser især på de mellemstore private arbejdsgivere

Mellemstore private virksomheder med mellem 50 og 500 medarbejdere er en interessant målgruppe. Først og fremmest fordi en stor del af jobbene findes i de mellemstore virksomheder, og fordi de gør brug af netværk og uopfordrede henvendelser, når de skal ansætte.

Dertil kommer, at det typisk er nemmere at få dialog med en chef i en mellemstor virksomhed, end det er i de helt store virksomheder med +500 ansatte. De fleste store virksomhed har en fast praksis om at slå ledige jobs op, hvilket generelt gør det meget svært at søge uopfordret i de store virksomheder.

Man kan også sagtens få job ved at søge uopfordret i de mindre virksomheder med under 50 ansatte, men jo mindre virksomheden er, jo sjældnere skal de ansætte.

En virksomhed med 10 ansatte skal typisk ansætte et par gange om året, mens en virksomhed med 100 ansatte typisk ansætter omkring 25 gange om året og har generelt bedre mulighed for at oprette et job, der passer til din profil – og det du gerne vil arbejde med.

Det kan også give mening at søge uopfordret hos offentlige arbejdsgivere, selvom de er forpligtede til at slå deres faste job op. En offentlig arbejdsgiver må dog gerne må lave midlertidige ansættelser op til 12 måneder.

Derudover har du mulighed for at komme i virksomhedspraktik og/eller løntilskud, hvilket kan give dig en stor fordel, når der bliver slået nye jobs op. Når der så kommer faste job, vil de ofte gå til en tidligere projektansat eller praktikant.

3) Skab dialog med de relevante chefer om opgaver, du kan hjælpe dem med

Hvordan søger man så uopfordret? Det korte svar er, at det gør du ved at skabe dialog med en chef med ansættelseskompetence. Typisk på telefon, mail eller eventuelt en LinkedIn-besked. Gå efter den relevante afdelingschef.

Før du tager kontakt, skal du forberede 5-10 bud på opgaver, du kan hjælpe arbejdsgiveren med. Her er det oplagt at se på tidligere opslag og bruge ’Værkstøj til uopfordrede ansøgninger’ på jobindex.dk som ovenfor beskrevet til at finde forslag til opgaver baseret på de tidligere jobopslag.

Derudover kan du finde inspiration på arbejdsgivers egen hjemmeside, LinkedIn samt pressehistorier om virksomheden.

Telefonen har to oplagte fordele til den første kontakt: Du kan komme direkte til en form for ’jobsamtale’, og du kan få at vide, hvilke opgaver arbejdsgiveren aktuelt mangler hjælp til.

Ulempen kan være, at arbejdsgiveren kan blive irriteret over at blive forstyrret. Hvis det sker, gælder det om at udvise situationsfornemmelse og spørge, om der er et andet tidspunkt, der passer bedre, eller om du kan sende en mail. Husk at takke for arbejdsgiverens tid og opmærksomhed.

Hvis du sender en mail, skal den direkte frem til den relevante chef. Igen handler det om at få gang i dialogen om opgaver, du kan hjælpe arbejdsgiver med. Så skriv i punktform nogle forslag til opgaver, du kan hjælpe med, og stil spørgsmål om, hvilke opgaver arbejdsgiveren har, og hvad de forventer i den nærmeste fremtid.

Og husk: Når en arbejdsgiver tager sig tid til dialog med dig, er det i sig selv et tegn på, at du er lykkedes med at blive taget alvorligt som en potentiel medarbejder – også selvom arbejdsgiveren måske ikke siger det direkte.

Hvis arbejdsgiveren fortæller, at de ikke kan ansætte dig, kan du foreslå, at du arbejder som ekstern konsulent/freelancer, og du kan foreslå virksomhedspraktik og løntilskud, hvis du vurderer, at det kan hjælpe dig i et betalt job eller i hvert fald tættere på.

Du skal altså ikke som akademiker søge direkte om virksomhedspraktik, men i stedet bruge det som et redskab til at komme i job – enten hos den samme arbejdsgiver eller hos en anden arbejdsgiver, hvor du kan udnytte den erfaring, du har fået gennem virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktik varer som regel 4 uger, men som nyuddannet har du mulighed for 8 ugers praktik, hvilket der er mange arbejdsgivere, der ikke ved. Det kan være afgørende, da mange arbejdsgivere synes, at 4 uger er for kort tid.

4) Hold et højt kontakttal

Når det gælder Corona vil vi gerne have et så lavt kontakttal som muligt for at undgå at smitten spreder sig. Når det gælder jobsøgning er det lige omvendt: Jo højere kontakttal – jo hurtigere i job.

Derfor er det vigtigt at lave mange kontaktforsøg. Det er helt normalt, at du får afvisninger og, at der er arbejdsgivere, der ikke svarer på din henvendelse. Og her kommer vi til den svære del: Afvisning og frygten for afvisning ligger dybt i langt de fleste mennesker.

Rationelt set har du ikke noget at miste, når du søger uopfordret ud over den tid, du bruger på det, men frygt er i sagens natur ikke en rationel størrelse. Udfordringen er ikke at se en afvisning som personlig.

Vi mennesker har det meget forskelligt med at søge uopfordret, og for nogen er det meget grænseoverskridende at kontakte en chef, man ikke kender. Du skal finde den måde, der passer bedst til dig og til de arbejdsgivere, du er interesseret i at arbejde for. Og hvis det er for grænseoverskridende at ringe op til en chef, du ikke kender, kan det også lade sig gøre at starte dialogen på mail eller på LinkedIn.

Det er vigtigt at forsøge mange gange, således at du jævnligt – helst minimum en gang om ugen - får den gode oplevelse af at få en eller anden form for dialog med en arbejdsgiver. Det er de oplevelser, der giver dig energi og mod til at fortsætte med at søge kontakten med chefer, der kan ansætte dig.

Som tommelfingerregel skal du ikke bruge mere end en time på at forberede dialog med en chef. Dermed skulle det være muligt at kontakte minimum 10 arbejdsgivere pr. uge. Og forhåbentlig er der minimum én af dem, der viser interesse for dig.

Så når du når til weekenden, håber jeg, at du kan fejre, at du har fundet minimum én potentiel arbejdsgiver. Hvis du ikke efter nogle uger lykkes med at få positiv respons, vil jeg anbefale dig at booke en samtale med en karriererådgiver.

HUSK: Hele 69 procent af jobbene på det danske arbejdsmarked bliver ikke slået op, og som akademiker har du gode forudsætninger for at få job ved selv at tage kontakt til de relevante arbejdsgivere.

Rigtig god jobjagt.