15. nov 2021

De 5 vigtigste ting, når akademikere søger job

Fleksible arbejdstider og en god chef. Det er blandt topprioriteterne, når akademikere søger job, viser undersøgelse. Og de privatansatte søger primært god løn, mens offentligt ansatte vil have gode kollegaer.

“Hvis der er én ting, der er særligt ved akademikere i deres jobsøgning, så er det, at de mere end nogen anden gruppe i samfundet er optaget af gøre noget meningsfuldt. Deres arbejde skal betyde noget.”

Det siger Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset Ballisager, der udgiver den årlige Kandidatanalysen. Analysen afdækker danske lønmodtageres holdninger, motivation og præferencer i deres arbejdsliv og karriere.

“Det ser ud til, at man gennem sin uddannelse får større fokus på det, ens organisation udretter i samfundet. Man får et større perspektiv simpelthen. Og det er egentlig en befriende opdagelse, synes jeg, at det er den effekt, vores oplysningssamfund har,” siger Morten Ballisager.

Som han ser det, bør vi alle gøre os klart, hvad vi har af præferencer i forhold til karriere og så lade jobsøgningen styre af det. Og her kan det være en inspiration at se på, hvad der er vigtigt for andre, mener han.

De fem vigtigste prioriteter hos akademikere

Her er de fem ting, som flest akademikere lægger vægt på hos en kommende arbejdsgiver, når de søger job.

1. Fleksible arbejdstider og worklife-balance (42 procent)

“Helt generelt er de jobsøgende efterspørgsel på god worklife-balance vokset bemærkelsesværdigt de seneste år vokset markant. Vi ledere i højere og højere grad efter arbejdsgivere, der giver plads til det hele menneske med både fritid og arbejde – en arbejdsplads, hvor det er legitimt og fornuftigt at gå hjem til tiden,” siger Morten Ballisager.

“Jeg tror, det blandt andet handler om, at når man har investeret så meget tid i sin uddannelse."

2. En god chef (31 procent)

“Akademikere leder i højere grad end andre efter en god chef, når de søger job. Det kan skyldes, at det er chefen, der definerer rammen og mulighederne for at få friheden til at styre sit eget arbejdsliv. Det handler også om faglige ambitioner. Man har simpelthen brug for en god chef, der giver plads til, at man kan udføre arbejdet på den bedst mulige måde.
Undersøgelsen viser i øvrigt også, at den gode leder er en, der har tillid til, at medarbejderne gør sit bedste. Og tillid til, at medarbejderne efterspørger sparring, når der er behov.”

3. Gode kollegaer (30 procent)

“Interessant nok vægter akademikerne gode kolleger lavere i jobsøgningen end den gennemsnitlige dansker. Det, der måske betyder mere for dem, er at kunne styre sit eget arbejdsliv, og derfor ligger friheden og relationen til chefen højere. Akademikere har nok et højere grad et autonomi-behov.”

“Det kan også være et udtryk for, at mange har gode oplevelser med kollegaerne på tidligere arbejdspladser, og derfor ikke ser det som noget, der på samme måde bør søges aktivt efter.”

4. God løn (26 procent)

“En ordentlig betaling for ens arbejde er fortsat blandt de øverste prioriteter i jobsøgningen. Det giver god mening – man har en økonomi, der skal hænge sammen, og vil naturligvis gerne betales bedst muligt. Akademikerne er dog ikke lige så lønfokuserede som andre grupper.

Det er vigtigere for dem, der arbejder i den private sektor, end for dem, der er i det offentlige. Det karikerede billede er, at den privatsansatte er drevet af det, der er nært dem selv - dygtiggørelse i faget og lønnen - mens den offentligt ansatte er mere drevet af omgivelserne – kollegaer og det meningsfulde arbejde.”

5. Mulighed for at blive dygtigere (21 procent)

“Akademikerne søger ikke faglig udvikling på arbejdspladsen mere end andre. Det overrasker en smule, da jeg troede, at akademikernes DNA ville være læring, læring, læring.

Det kan enten være et udtryk for, at akademikerne henter den faglige udvikling udenfor arbejdspladsen, eller at den faglige udviklingstrang rent faktisk ophører, når man rammer arbejdsmarkedet og hverdagen”, siger Morten Ballisager.

Kandidatanalysen er baseret på et Voxmeter-spørgeskema, der er besvaret af 1.500 respondenter i alderen 18-65  hvoraf 21 procent er akademikere. Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region for arbejdsstyrken.