1. okt 2021

Føler du dig som en bedrager, når du søger job?

Mange akademikere oplever det såkaldte impostor-syndrom, ikke mindst når de søger job. Det er en følelse af at snyde sig frem i sit professionelle liv, som gør jobsøgningen hårdere, end den behøver. Første skridt til at håndtere følelsen er at lære fænomenet og sig selv at kende.

Har du en følelse af, at du overdriver, når du skriver ansøgninger? At der må være mange andre, som er langt mere kompetente til jobbet, end du selv er? Og at du bliver ved at skuffe dig selv og andre?

I så fald er du ikke alene. Akademikere er særligt udsatte for det såkaldte impostor-kompleks, der kort kan defineres som en manglende evne til at se sin egen succes og modtage ros, siger forfatteren til en ny bog om fænomenet.

Uanset hvor kompetent, du er, så er din faglige selvtillid i bund.

”Det handler dybest set om, at man undervurderer sig selv og overvurderer alle andre. Man sammenligner hele tiden sig selv med andre og finder dem konsekvent mere kompetente end en selv. Det er en form for professionelt mindreværdskompleks,” siger Ann C. Schødt.

”Hvor andre opfatter dig som en normal, velfungerende person, ser du en person, der slet ikke er eller kan det, de andre tror. Du kan føle, at du snyder eller bluffer, at du er en bedrager,” som hun skriver i bogen.

En særlig udfordring for jobsøgende akademikere

Komplekset er særligt udbredt i kreative og akademiske miljøer, hvor kriteriet for, hvornår man er en succes, ofte er udefinerbart og flydende, kravene tårnhøje, og selvkritikken derfor nemt kan tage overhånd.

Det gør jobsøgende akademikere særligt udsatte, mener Ann C. Schødt.

”Som jobsøgende er man i en meget sårbar situation, hvor den kritiske impostorstemme er tilbøjelig til at overdøve fornuften. Det kan være ret hæmmende, fordi der kommer en kritisk stemme frem i bevidstheden, der siger: Det kan godt være, det er et spændende job, men det kan du jo ikke finde ud af.”

Personer med impostorsyndrom er ofte tilbøjelige til at fokusere på de kompetencer i jobopslaget, som de ikke besidder. Derfor kommer de i tvivl om, hvad de skal skrive i ansøgningen, fordi de tror, de ikke har noget at byde ind med

”De holder sig selv tilbage i jobsøgningen. De lader være med at fremhæve deres kompetencer, fordi de tænker, det ikke er noget særligt. Og det hæmmer dem både, når de skal skrive ansøgning, i valget af job, og når de kommer ud til en samtale, hvor de ikke synes, de har noget at byde ind med,” siger Ann C. Schødt.

Mange kæmper også med overspringshandlinger. Vasker tøj i stedet for at gøre cv’et skarpt eller må skriver de vigtige ansøgninger i allersidste øjeblik, fordi de frygter at fejle.

Problemet er, at det betyder, at man ikke får sendt de ansøgninger, man egentlig gerne ville, eller at man får talt sig selv ned til jobsamtalen og på den måde bliver det en selvbekræftende negativ spiral, siger Ann C. Schødt.

”Og så ender de – måske særligt kvinder – med at tage en administrativ stilling, som de er overkvalificerede til, og hvor de ikke får den erfaring, de har brug for til at gøre karriere inden for deres felt. I stedet for at blive projektleder på et forskningsprojekt, som de egentlig gerne ville, så bliver de administrative projektassistenter, fordi det er det sikre valg.”

Bekæmp impostor-komplekset ved at lære dig selv at kende

Det er ikke noget, man bare lige fikser med fem gode råd, understreger Ann C. Schødt. Men en god start kan være at tage en videnskabeligt udarbejdet test, så man ved, hvor slemt det er.

Man er også godt i gang, hvis man lærer fænomenet at kende og erkender, at andre oplever det samme.

”For rigtig mange gør det en stor forskel at konstatere, at det her problem også findes for andre. At der er et navn for det, og at man kan få svar på nogle vigtige spørgsmål: Hvad handler det om? Hvorfor har jeg det som jeg har det?”

Ann C. Schødt foreslår at begynde med to enkle øvelser, når man vil gøre mere vil det.

1. Få skriftlig feedback fra folk, du kender godt

Bed venner, tidligere kolleger eller chefer, som har kendt dig længe, om at komme med 3-5 ord, der beskriver, hvordan de oplever dig. Vær opmærksom på, at du ikke på forhånd beder dem om finde fejl.

Med et impostor-kompleks kan man ikke tage imod ros – man internaliserer den ikke, hører den ikke. Derfor skal du have det på skrift – for så kan det læses igen og igen, ikke mindst på en dårlig dag.

2. Skriv dine resultater frem

I den såkaldte PAR-øvelse (Problem, Action, Result) skal du beskrive 10 situationer, hvor du har du løst en udfordring eller problem.

Beskriv overordnet, hvad problemet var, hvad du konkret gjorde for at løse det, og hvad resultatet blev. Det kan være professionelt, men også i privatlivet, hvis du fx har bygget hus om, arrangeret en konfirmation eller har hjulpet en veninde igennem en svær tid.

Med impostor-følelser er man tilbøjelig til at fokusere på de små ting, der ikke gik perfekt, mens man glemmer alt det positive. Derfor skal du gøre en aktiv indsats for at huske det, du er lykkedes med.

Er du ramt af impostor-komplekset?

Impostor-komplekset viser sig oftest på tre måder:

  1. Du fokuserer overdrevent på egne fejl og mangler, også langt tilbage i tiden
  2. Du har urealistisk høje forventninger til dig selv og er bange for at skuffe både dig selv og andre
  3. Du sammenligner dig konstant med dem, der i dine øjne virker klogere, dygtigere og mere kompetente end dig selv.

    Du kan teste dig selv her.

    Kilde: ”Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd” af Ann C. Schødt og Rebekka Knudsen