22. apr 2021

Freelancearbejde via digitale platforme vil definere flere danskeres arbejdsliv

I fremtiden vil flere supplere deres hovedindtægt med arbejde formidlet via digitale platforme. Men hvad er fordelene og ulemperne ved denne arbejdsform?

Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)

På fremtidens arbejdsmarked vil det i højere grad være opgaver og projekter, der udgør dit arbejdsliv, end den lange fastansættelse hos en traditionel virksomhed.

Ifølge Anna Ilsøe, som er forsker og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), vil især platformsarbejdet, hvor du får formidlet opgaver via en digital platform vokse og komme til at definere flere danskeres arbejdsliv.

”Der er nogle trends nu, hvor man kan prøve sig selv af i løse ansættelser på de her digitale platforme. Det kan fx være en fordel, hvis du er underbeskæftiget og kan få flere timer der. Men den type arbejde rummer både potentiale og udfordringer,” siger hun.

Anna Ilsøe forklarer, at mange får en indgang til arbejdsmarkedet via platformsarbejdet. 

”Nogle af de her grupper har brug for en høj grad af fleksibilitet. De kan ikke forpligte sig til et timetal i fx et fleksjob. Samtidig søger nogle unge den slags arbejde som deres første job. For studerende sker det ofte af lyst, men også andre grupper ser det som en fordel, da der er en stor grad af frihed i den type jobs,” siger hun.

Systemet er skabt til fastansatte

Selvom der er fordele ved digitalt platformsarbejde, så understreger Anna Ilsøe, at der bestemt også er udfordringer.
 
”Den her type arbejde spiller dårligt sammen med velfærdssystemerne i forhold til fx skattebetalinger. Og det er ikke platformen, der har arbejdsgiveransvaret. Det har freelanceren selv. Nogle platforme tegner dog forsikringer for at hjælpe deres brugere, men spørgsmål om arbejdsmiljø er stadig uafklarede mange steder,” fortæller arbejdsmarkedsforskeren.

Hun forklarer, at velfærdssystemet oprindeligt er skabt til, at folk har fuldtidsjob. Dagpengereformen i 2018 gjorde det dog lettere for såkaldte kombinatører – som fx supplerer lønnet job med freelanceopgaver – at få adgang til dagpenge.

Og hun ser platforms- og freelancearbejdet, som noget, der kun vil vokse i fremtiden.

”En procent af danskerne har indtil videre tjent penge på denne type arbejde. Men vi har en gruppe unge som har vænnet sig til at arbejde på den måde. De vil tage deres erfaringer med ind i resten af deres arbejdsliv. Det enkle indtægtsbillede fra industrisamfundet er nu blevet komplekst, og det skal vi tilpasse os,” siger hun.

Flere studier af platformsarbejde

Ifølge Anna Ilsøe vil flere på sigt arbejde fuld tid på platformene. Og hvordan sikrer vi deres adgang til videreudvikling og andre vilkår, som normalt blev håndteret af arbejdsgiverne?

”Island er interessant eksempel at kigge på, da de har en lang tradition for kombinatører, som har arbejde ved siden af deres lønnede job. De har derfor handlet på fx pensionsområdet, så man sikrer disse grupper,” fortæller hun.

Anna Ilsøe har sammen med kolleger netop modtaget 6 millioner kroner fra Velux Fonden til at undersøge om platformsarbejderne forbliver i den type arbejde, starter egne virksomheder eller ender i et almindeligt job.

”Mit bud er, at det er rigtig svært at lægge fleksibiliteten og friheden tilbage, når man først har prøvet den. Platformsarbejde er en livsstil for nogle,” slutter hun.