4. jun 2021

Hjælp til langtidsledige medlemmer over 50

Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om at bruge 159 millioner kroner på en række indsatser, der kan hjælpe medlemmer med lang ledighed til at komme i arbejde. Og særligt for dig, der er 50 år eller mere, er der nogle gode indsatser.

Hvis du har været ledig i mere end 1 år, så er du i målgruppen for den nye politiske aftale om at hjælpe langtidsledige i job. Siden coronakrisen er antallet af langtidsledige vokset med mere end 15.000 personer, så du er langt fra alene om at være i den situation.

Se listen over alle indsatserne på beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Indsatser for dig, der er 50 år eller derover

Hvis du også er såkaldt senior (50 år eller mere),er der særligt to indsatser, som kan være relevante for dig:  

  • Den nuværende mulighed for virksomhedspraktik i 4 uger udvides til 8 uger i 2021-2022 for langtidsledige seniorer.

  • Arbejdsgivere kan få et ekstra tilskud på 20 kroner i timen, hvis de ansætter en langtidsledig senior i løntilskud. Dette særlige løntilskud gælder for løntilskudsjob, der begyndes i perioden 1. september 2021 til 31. december 2022.

Jobcentret godkender, og vi rådgiver gerne

Det er jobcentret, der godkender din deltagelse i de forskellige indsatser, men vores karrierekonsulenter giver meget gerne sparring til at finde en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob. Derfor, hvis du har brug for det, så book en frivillig karrieresamtale på Mit AKA.