1. dec 2021

Vigtige datoer for dine dagpenge i december

Vil du have dine dagpenge udbetalt i december med skattekortet for 2021 og dermed udnytte dit fradrag, er der nogle datoer, du skal være opmærksom på.

Vigtige datoer i december:

  • Du kan udfylde ydelseskortet fra fredag 17. december
  • Du skal senest udfylde ydelseskortet tirsdag 21. december for at få udbetalt dine dagpenge som sædvanligt den sidste bankdag i måneden (torsdag 30. december).

Særligt om SKAT omkring årsskiftet

Udfylder du ydelseskortet senere end 21. december, vil du først få dagpenge udbetalt onsdag 5. januar, og så skal vi bruge dit skattekort for 2022. Desværre kan vi kun bruge din trækprocent, men ikke dit fradrag i forbindelse med den udbetaling. Din skat vil selvfølgelig blive reguleret ved årsopgørelsen, men du vil opleve, at beløbet på din konto er lavere, end du er vant til.

Dagpenge på helligdage i julen

Hvis du som ledig vil holde juleferie, skal du huske at melde ferien på jobnet.dk – også for juleaftensdag fredag 24. december og nytårsaftensdag fredag 31. december. Du får nemlig dagpenge for de dage og skal dermed være aktivt jobsøgende, medmindre du holder ferie.

Rigtig glædelig december og jul - og godt nytår, når du når der til.