9. mar 2022

Efter et halvt års ledighed rammer den store krise

Mange bliver ramt af en personlig krise efter et halvt år uden job. Det er en grundmenneskelig oplevelse af mismod og opgivelse, siger arbejdspsykolog.

Måske er du blevet afskediget i forbindelse med en fyringsrunde. Måske er din projektansættelse løbet ud. Måske er du som nyuddannet slet ikke kommet ind på arbejdsmarkedet endnu.

Uanset årsagen til, at du er uden job, kan du som ledig forvente én ting: En personlig krise, der rammer nogenlunde efter et halvt års ledighed. Det fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet og har forsket i emnet i 40 år.

”De første mange måneder som ledig arbejder man intenst på at finde et job. Men hvis man ikke er en af de heldige, der kommer i arbejde, begynder man at opleve, at det er hårdt. Og så bliver man ramt af opgivelse og en form for sorg,” siger han.

”Det sker uafhængigt af, hvorfor man er blevet ledig og på tværs af køn og generationer. Det er noget grundmenneskeligt, der er på spil.”

LÆS OGSÅ: Ledighed: Kend de forskellige stadier

Perioden varierer fra person til person, men som oftest vil krisen ramme efter fire til otte måneders ledighed, vurderer Einar Baldvin Baldursson. Den kan sammenlignes med en fortabt forelskelse.

“Hvis du bliver forelsket i nogen, vil du sætte alt ind på at få skabt et forhold til den pågældende. Men hvis det ikke lykkes efter et passende antal forsøg, vil du opleve en tilstand af sorg, der med tiden gør dig i stand til at komme videre. Forskellen er, at du som ledig ikke bare kan komme videre af dig selv – og derfor bliver det sværere at håndtere.”

Søg mod andre, der har det som dig selv

I sådan en krise er det afgørende at søge mod andre mennesker – særligt mennesker, der er i samme situation som dig selv.

”For det første bør man mødes med andre, der er i samme situation som en selv, måske en gang om ugen. Det alene kan hjælpe til at fjerne skyldfølelsen og føle sig ok med at være uden job,” siger Einar Baldvin Baldursson.

”Gennem andre mennesker begynder du måske at indse, at du er én af mange, der betaler en pris for et fælles problem i samfundet. Og derved bliver du mindre optaget af at slå dig selv oven i hovedet og får mere rum til at lave noget, der giver mening, både for dig selv og for andre,” siger Einar Baldvin Baldursson.

”Her er det vigtigt at sige, at det er særdeles svært at finde overskud til den slags, hvis man er i en krise. Derfor har a-kasser, fagforeninger og jobcentre et afgørende ansvar for at tage initiativet, pointerer han.

Men du kan også selv gøre noget for at skabe mening og håb i en svær tid. Gør krisen konstruktiv.

”Man bør gribe alle de muligheder, der er for opkvalificering – at blive bedre til noget, der giver mening for en. Der er en del kurser og muligheder i beskæftigelsessystemet, men det kan også gøres med læsegrupper over Zoom eller ved at se videoer på Youtube,” siger han.

“Det vigtigste er bare, at du finder at lave, der giver mening i dit liv – hvad end det så er programmering, fremmedsprog eller portrætmaleri”.