28. sep 2022

”En akademiker? Det lyder dyrt”

Da det familieejede øl- og mostbryggeri, Klosterbryggeriet, i 2020 ansatte cand.mag. i filosofi, Henrik Flensborg, var det ikke uden skepsis. Men tvivlen er siden gjort til skamme. For akademikeren har ikke alene hjulpet bryggeriet igennem en gennemgribende kommunikativ digitalisering, så der ikke længere er brug for fysiske kundebesøg. Han har også bidraget til at tilpasse virksomhedens aktiviteter til de uforudsete udfordringer, som corona-nedlukningerne forårsagede.

”Jeg sad midt i specialeskrivningen, da der dukkede en mail op fra universitetet fra et initiativ, der koblede nyuddannede akademikere sammen med mulige jobs i erhvervslivet”, fortæller Henrik Flensborg, cand.mag. i filosofi fra Aarhus Universitet.

Han fortsætter:

”Det allerførste job på listen havde overskriften: ”Kan du lide øl?”. Og så fik jeg jo ild i øjnene. Det job skulle jeg faktisk bare have. Så jeg skrev den mest motiverede ansøgning, jeg har skrevet i mit liv”.

Henrik Flensborg er nemlig, ifølge eget udsagn, ”ekstranørdet”, når det kommer til øl.

”Ja, jeg faldt i hullet med specialøl, mens jeg studerede. Og lige siden har jeg rejst en del i udlandet, blandt andet i Tyskland og Belgien, alene for at smage på helt særlige øl. Og så har jeg nok også generet mine medstuderende en smule med de der øl, som jeg hele tiden ville fortælle om”, joker han.

Vant til at formidle sværere stof

Stillingen, som Henrik Flensborg faldt over i 2020, var som kommunikationsmedarbejder, delt mellem to virksomheder. Den ene halvdel af tiden i et mindre møbelsnedkerfirma og den anden halvdel hos Klosterbryggeriet i Skanderborg.

”Jeg har jo læst filosofi og ikke kommunikation. Så jeg nåede da at tænke: ”Kan jeg det?”. Men det lagde jeg fra mig, for passionen måtte bære. Som akademiker er jeg vant til at formidle svært stof, at sætte mig hurtigt ind i noget nyt og at skrive en masse. Det er ikke for at lyde flabet, men der findes så meget information på nettet om, hvordan man begår sig indenfor tech, så det er forholdsvis nemt at lave et tilfredsstillende stykke arbejde, hvis man er god til at lære. Det er noget af det, man har med fra universitetet – evnen til at lære”.  

Den styrkende digitalisering

I dag arbejder Henrik Flensborg deltid hos det familieejede øl- og mostbryggeri. I begyndelsen var Klosterbryggeriet et rent fritidsprojekt for Signe Palm og hendes forældre. Hun og forældrene ejer 50% hver af bryggeriet. Men passionen for godt øl og for at drive mikrobryggeri blev undervejs til en fuldtidsbeskæftigelse. Det er snart 15 år siden bryggeriet bryggede sin allerførste specialøl, og siden dengang er sortimentet udvidet med flere slags øl, saft og importerede mikrobryg og specialsodavand fra udlandet.

Før i tiden var det Signe Palm selv og hendes far, Povl Erik Palm, der tog rundt og ”sparkede døre ind” hos mulige kunder. Siden ansatte virksomheden fire kørende sælgere. Men i dag er der minimalt behov for de fysiske kundebesøg. Ansættelsen af Henrik Flensborg har nemlig betydet, at bryggeriet har været igennem en gennemgribende digitalisering, så kunderne nu i stedet kan købe de særlige drikkevarer på nettet. Og det var faktisk et nyt digitalt nyhedsbrev samt kontinuerlige opslag SoMe, som Signe Palm og Henrik Flensborg nåede at få i gang, der var med til at holde omsætningen under corona-nedlukningen.

Citat Signe Palm fra Klosterbryggeriet

En akademiker lyder dyrt

Men inden da skulle Signe Palms forældre lige købe ind på ideen med overhovedet at ansætte en akademiker. Også selv om ansættelsen begyndte med tre måneders prøvetid for begge parters vedkommende.

”Der var en helt naturlig tvivl hos dem, da jeg præsenterede dem for ideen første gang. ”Ah, det lyder dyrt”, var reaktionen”, siger Signe Palm.

”Mine forældre har været vant til at få en ud fra handelshøjskolen, som skulle sætte en masse i gang, men som ikke kunne bruge sine hænder og sætte sig ind i, hvad det kræver. Fordommen om akademikere er måske også, at de har hovedet oppe i skyen, men Henrik har begge ben plantet godt på jorden og er gået ind i os med både gummistøvler og træsko på. Og så skal man ikke tage fejl: Han havde ikke været der endnu, hvis det ikke havde kunnet betale sig. Vi er jo jyder, med rødder fra den fynske muld”, griner Signe Palm.

Kan du lave et nyhedsbrev fra i morgen?

Det, der enkeltstående har skabt mest tydelig kvalitet i virksomheden med Henrik Flensborgs ansættelse, er netop bryghusets digitale nyhedsbrev, som hver uge bliver sendt ud til mere end 800 modtagere blandt specialbutikker, restauranter og barer.

”Da vi skulle i gang med det, kunne jeg godt mærke, at jeg var helt grøn”, siger Henrik Flensborg. ”Signe spurgte mig, om jeg kunne lave et nyhedsbrev. Og ja, det kunne jeg nok godt. Fra i morgen, spurgte hun så. Og ja, det kunne jeg nok også godt. Og så måtte jeg jo i gang med at finde ud af, hvordan man sætter det op og får det til at se ordentligt ud. Næste dag sendte vi et nyhedsbrev ud til mere end 800 modtagere. Jeg rystede noget på hånden, da jeg trykkede ”enter”. Men nu er det hverdag, og der kommer et nyhedsbrev ud hver uge”.

Henrik Flensborg og Signe Palm nåede lige at få nyhedsbrevet sat i gang, før den anden store corona-nedlukning, hvor fysiske besøg blev sat helt på pause. Fra da af blev nyhedsbrevet den primære måde at kommunikere med kunderne på, og det har givet bryggeriet en helt ny form for agilitet.

”Nu hvor vi ser tilbage, ser det logisk ud, men da vi sad i det, var det jo kun på en fornemmelse af, at det var den vej, vi skulle”, husker Henrik Flensborg tilbage.

”For så lille en virksomhed har det været en kæmpe forandring for bundlinjen, at vi er kommet gennem corona. Det var virkelig vores marked, der blev ramt. Og en del af det skyldtes, at vi var klar”, siger Henrik Flensborg.

Indstillet til Akademikerprisen

Den inspirerende historie om, hvordan en øl-elskende filosof var med til at redde omsætningen under corona er en af mange gode historier om, hvad der sker, når små og mellemstore virksomheder springer ud i at ansætte højtuddannede.

Klosterbryggeriet er derfor nomineret til Akademikerprisen 2022 for sit gode eksempel på, hvordan en højtuddannets kompetencer og mindset kan være med til at skabe udvikling og fremdrift i en mindre eller mellemstor virksomhed.

Det er Akademikernes A-kasse, der står bag Akademikerprisen, som uddeles en gang årligt, næste gang den 22. november 2022. Prisen er stiftet for at hylde små og mellemstore virksomheder, som har skabt resultater med ansættelsen af akademikere.

Humle

En uvurderlig sparringspartner

Udover den åbenlyse værdi, samarbejdet med Henrik Flensborg har haft, fremhæver Signe Palm også den fælles kærlighed til øl. Bryggeriet er et hjertebarn, og det var vigtigt for Signe Palm og familien, at Henrik Flensborg forstod og delte passionen.

”Henrik løser ikke bare de gængse opgaver i jobbet. Vi kan også sende ham ud og holde ølsmagninger. Han står fuldstændig inde for det, vi står for, og han formidler, så vi er stolte”, siger hun.

På spørgsmålet om, hvad hun vil sige til andre små og mellemstore virksomheder, der overvejer at ansætte akademikere, siger Signe Palm:

”Der skal selvfølgelig først og fremmest være kemi”.

Hun fortsætter:

”Men det, at de fra uddannelsen har med i bagagen, at det er naturligt at fordybe sig, en grundighed i arbejdet, betyder også meget. Min oplevelse er, at akademikere er hurtige til at sætte sig ind i nye opgaver og funktioner. De finder den information, der skal til, for at kunne løse opgaven. Henrik er en uvurderlig sparringspartner for mig. Før var jeg alene med den digitale del, der har jeg nu en at sparre med, som også er lidt yngre, har en anden læring og tilgang til øllet, og som byder ind med andre perspektiver”.

Evnen til at tilegne sig viden

Selv siger Henrik Flensborg, at noget af det, der har hjulpet ham til ikke at være bange for at kaste sig ud på ukendt grund, blandt andet var en samtale med en kammerat, som er uddannet software-ingeniør.

”Dem er der rift om på arbejdsmarkedet. Og selv om jeg er ærkehumanist og filosof, så var det en øjenåbner, da jeg spurgte min kammerat, hvad hans vigtigste arbejdsredskab var. Han svarede ”Google”. De har to skærme, en til at kode og en til at google på. Og der gik det op for mig, at det jeg har lært, ikke primært er at citere Goethe og Heidegger, men at tilegne mig viden hurtigt. Og at skrive. Det, vi skulle formidle på studiet, var jo langt sværere at formidle end øl. Så det er faktisk lettere at gøre det godt i mit job nu, end det var på studiet”.

Jobbet i bryghuset har dermed vist sig at være et drømmejob for filosoffen. Både fordi der konstant er en udvikling i gang, og fordi hele omdrejningspunktet er Henrik Flensborgs store passion: Det gode øl.

”Der er ikke noget, der gør, at jeg ikke skulle blive. Jeg kunne sagtens se mig selv arbejde her til jeg skal på pension”, siger Henrik Flensborg.

”Jeg har fået lov at nørde med noget, som jeg elsker. Og jeg har altid følt mig enormt velkommen. Det, jeg kan, har en stor værdi. Og jeg får meget ros for, at jeg kan noget, som de andre her ikke kan”.