Jobmesse: Karrieremuligheder i styrelser

Kom og mød 10 statslige styrelser, som alle har brug for at ansætte højtuddannede. Styrelserne beskæftiger sig samlet set med et meget bredt område, der spænder fra sagsbehandling og administration henover områder som byggeri, energi, miljø til Business Intelligence, softwareudvikling og machine learning.

Log på og book
Tidspunkt: 26. sep 2019 16:30 - 19:30
Mødested:Aalborg

Beskrivelse:

Så er du nyuddannet eller en højtuddannet kandidat med erfaring, og har du en baggrund inden for jura, økonomi, teknik, naturvidenskab eller projektledelse, eller er du generalist, så kom og mød en statslig arbejdsplads, og hør om job- og karrieremuligheder. Arrangementet finder sted torsdag d. 26. sep. kl. 16.30 – 19.30 hos AAU, ”Create”, Rendsburggade 14, st., 9000 Aalborg Til arrangementet vil du kunne møde: • Ankestyrelsen - Aalborg • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring • Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse - Hjørring • Geodatastyrelsen - Aalborg • Gældsstyrelsen - Middelfart • Motorstyrelsen - Aalborg • Nævnenes Hus - Viborg • Skatteankestyrelsen - Aalborg, Odense, Silkeborg og København • Vurderingsstyrelsen - Roskilde • Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - København, Middelfart og Aalborg. Til arrangementet vil der også være fagligt oplæg, og du vil blive budt på lidt forfriskninger. Akademikernes A-kasse og AAU Karriere afholder arrangementet i samarbejde med Djøf og IDA. Tilmelding foregår via selvbetjeningen på vores hjemmeside (se under Workshops). Seneste tilmelding mandag d. 23. september. Ved din tilmelding giver du samtidig tilladelse til, at vi må videregive oplysninger om dig til virksomheden. Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Jakob Lützen på jlu@aka.dk.