Talent Attraction: Humanistens vej til en karriere i tech-branchen

Er drømmen en stilling i en tech-virksomhed uden at have en teknisk baggrund? Bliv klogere på, hvordan du får dine kompetencer i spil med en humanistisk baggrund. Mød Tanja, som er uddannet inden for det humanistiske felt, og i dag er projektleder i tech-virksomheden SiteTech.

Log på og book
Tidspunkt: 27. feb 2020 09:00 - 11:00
Mødested:Nørre Åby

Beskrivelse:

SiteTech og Akademikernes A-kasse inviterer til nogle spændende timer, hvor du bliver klogere på, hvordan du sætter dig i spil som humanist til stillinger i det private erhvervsliv eller uden for dit normale fagområde. Hvad kan humanisten typisk bidrage med, og hvilke opgaver løser Tanja? Målgruppen Arrangementet er for dig, som er humanist og gerne vil sætte dig selv i spil til stillinger uden for dit normale fagområde. Arrangementet er også for dig, der kigger efter en ny karrierevej og finder det interessant, hvad en humanist kan byde ind med i f.eks. en tech-virksomhed. SiteTech og Tanja SiteTech ligger i Nørre Aaby og kun 7 minutters gang fra banegården. Konsulenthuset SiteTech er stiftet af Lasse i 2012, og siden da er det gået stærkt. I dag er de 9 medarbejdere i virksomheden, som arbejder med systemudvikling og procesoptimering. Tanja er 30 år og uddannet pædagog og dernæst cand.mag.pæd. Tanja har haft flere forskellige typer af stillinger efter endt uddannelse, inden hun kom til SiteTech som projektleder. I dag kan SiteTech og Tanja ikke undvære hinanden. Læs mere på www.sitetech.com Program for torsdag den 27. februar kl. 9.00-11.00: • Velkomst ved Rikke Hegnby, Akademikernes A-kasse • Præsentation af SiteTech • Tanjas rejse til stillingen hos SiteTech • Hvilke kompetencer har Tanja sat i spil, og hvad bidrager Tanja helt konkret med? • Pause og rundvisning • Spørgsmål og netværk • Tak for i dag Arrangementet afholdes hos: SiteTech Industrivej 9 Nørre Aaby Du tilmelder dig via selvbetjeningen. Ved din tilmelding giver du samtidig tilladelse til, at vi må videregive oplysninger om dig til SiteTech. Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Rikke Hegnby på rhh@aka.dk.