Startup Bootcamp: Validering af en forretningsidé, Aalborg

Lær, hvordan du tester din idés bæredygtighed.

Log på og book
Tidspunkt: 25. okt 2019 09:00 - 12:00
Mødested:Aalborg

Beskrivelse:

Introduktion: Forretningsidéer er ofte baseret på fornemmelser frem for viden. Men viden er et mere solidt fundament at bygge sin virksomhed på. Og du undgår dermed at begå mange af de typiske fejl. I denne workshop lærer du, hvordan du angriber de vigtige antagelser angående din forretningsidé og tester dem op mod kunden, der skal købe den. Du lærer: • Hvordan du gennemgår en forretningsidé for antagelser og spotter de faktorer, som er væsentlige for idéens bæredygtighed • Hvordan du formulerer antagelserne til strategiske spørgsmål, som du kan stille de kunder, som de tager udgangspunkt i • Hvordan du kommer i dialog med potentielle kunder, så de får lyst til at hjælpe dig med at udvikle dit projekt • Hvordan du rent praktisk gennemfører kundeinterviews med succes Udbytte: Efter workshoppen har du lært at afdække hypoteser, stille strategiske spørgsmål, og interviewe kunder, som du derefter kan bruge til at udvikle din egen idé. Format: Alle workshops i Startup Bootcamp indeholder konkrete eksempler og opgaver, som gør din nye viden let at omsætte til praksis. Vi arbejder med cases frem for egne forretningsidéer, og du behøver derfor ikke spekulere på, om din idé er klar til at blive præsenteret. Vi giver dig værktøjerne og træning i at bruge dem, så du kan arbejde med projektet i dit eget tempo derhjemme.