Studiekursus: Eksamensteknik; bliv bedre og roligere til eksamen - København

Gør eksamen til en positiv oplevelse

Log på og book
Tidspunkt: 5. maj 2020 15:00 - 18:30
Mødested:København V
Emner: Kurser for studerende

Beskrivelse:

I en verden med store præstationskrav søger flere og flere studerende råd og værktøjer til at klare sig godt til eksamen. Måske er du bange for at dumpe, eller også har du tårnhøje ambitioner, hvor kun 12 er en acceptabel karakter. Med dette kursus bliver du klædt på til at håndtere en stresset eksamenssituation, og du får konkrete redskaber til, hvordan du frigør og udvikler dit potentiale. På kurset i eksamensteknik lærer du at håndtere din uro og nervøsitet samt at mobilisere et mentalt overskud, så eksamen bliver en positiv oplevelse. Du vil blive trænet i fire elementer: 1. Hvordan du udvikler dit tankemønster 2. Hvordan du træner din hjerne 3. Hvordan du vender stressede situationer til noget positivt 4. Hvordan du mentalt skifter præstationstilstand Resultat Du vil under kurset udvikle din egen selvudviklingslogbog, der sætter fokus på de områder, som du skal udvikle for at sikre, at eksamen bliver en positiv oplevelse. Kurset finder sted hos Akademikernes A-kasse Vester Farimagsgade 13 1606 København V Underviser Din underviser på dette kurser vil være Mathias Bruhn, som er uddannet ingeniør og erhvervspsykolog, og som siden 2011 har hjulpet fagfolk med at omdanne deres specialviden til inspirerende oplæg.