Talent Attraction: Kommunikationskoordinator med flair for sociale medier

Kan du sætte dig ind i vores medlemmers behov og sørge for, at de får den rigtige kommunikation fra os på de rigtige tidspunkter – på tværs af kanaler?

Log på og book
Tidspunkt: 9. mar 2020 09:30 - 11:30
Mødested:København V
Emner: Arbejdsmarkedet

Beskrivelse:

Akademikernes A-kasse inviterer til et spændende event, hvor du får eksklusive mulighed for at høre om vores nyoprettede stilling som kommunikationskoordinator. Du vil også høre om Akademikernes A-kasse som arbejdsplads og få mulighed for at møde dine måske kommende kolleger. Er du vores nye kollega? Du har en kommunikationsrelateret uddannelse og erfaring med at strukturere, koordinere og planlægge kommunikationen på tværs af kunder og kanaler. Du kan på egen hånd identificere muligheder for at forbedre kommunikationen med medlemmerne samt foreslå nye tiltag og følge op på dine kollegers produktioner af indhold. Derfor forstår du medlemsdata og brugeradfærd, så du via indsigt herfra er i stand til at forbedre automations flows, segmenteringer m.m. Program for mandag den 9. marts: • Præsentation af Akademikernes A-kasse • Præsentation af jobbet som kommunikationskoordinator • Casearbejde og præsentation • Afrunding og spørgsmål Bliv en del af Relationer og Markedsføring Du bliver en del af afdelingen Relationer og Markedsføring. Vi er en afdeling på 21 medarbejdere, der arbejder med kommunikation, marketing, rekruttering og iværksætteri. Du kommer til at arbejde tæt sammen med tre kolleger i kommunikationsteamet, og du vil derudover have berøring og samarbejde med mange andre kolleger for at sikre den optimale medlemsoplevelse. Arrangementet afholdes hos Akademikernes A-kasse Vester Farimagsgade 13 1606 København V Interesseret? Du tilmelder dig via selvbetjeningen efter først-til-mølle-princippet. Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Julie Kroll-Møller på 33 95 03 36 eller jkm@aka.dk.