Vi udsteder et efterlønsbevis til dig, når du når din efterlønsalder. Derefter har du mulighed for at udskyde din efterløn, hvis du gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Ønsker du at udskyde den dato, du går på efterløn, lader du blot være med at ansøge om at gå på efterløn.
Der kan være økonomiske fordele ved, at du udskyder din efterløn, da det kan have betydning for efterlønssatsen. Se nedenfor, hvad der gælder for din årgang.
Du kan i visse tilfælde også optjene ret til en skattefri præmie. Det er et engangsbeløb, du får udbetalt, når du når din folkepensionsalder.
Ring til os, hvis du gerne vil høre mere om din efterløn.
Født før 1. januar 1956
Går du på efterløn i løbet af de 2 første år efter, du har nået din efterlønsalder, kan du højst få efterløn med 91 pct. af efterlønssatsen.
Vælger du at udskyde din efterløn i 2 år efter datoen for dit efterlønsbevis, og arbejder du mindst 30 timer om ugen, opfylder du den såkaldte 2-årsreglen. Herefter kan du gå på efterløn og højst få 100 pct. af efterlønssatsen.
Født efter 1. januar 1956
Går du på efterløn, inden du fylder 64 år, kan du højst få efterløn med 91 pct. af efterlønssatsen.
Vælger du at udskyde din efterløn indtil din 64-årsdag og arbejder det antal timer, der gælder for din årgang (se nedenfor), opfylder du den såkaldte udskydelsesregel. Det betyder, at du kan gå på efterløn og højst få 100 pct. af efterlønssatsen.
| Fødselsdato | Timer, du skal arbejde som lønmodtager, efter du har har fået dit efterlønsbevis, for at få fuld efterlønssats |
| 1. jan. 1956 - 30. juni 1956 | 2.340 timer, inden du fylder 64 år |
| 1. juli 1956 - 31. dec. 1958 | 1.560 timer, inden du fylder 64 år |
| 1. jan. 1959 - 30. juni 1959 | 780 timer, inden du fylder 64 år |
| 1. juli 1959 eller senere | du kan højst få 100 pct. af efterlønssatsen, uanset om du vælger at udskyde at gå på efterløn eller ej |
