Af Morten Bjerregaard
Danskernes arbejdsliv er blevet kigget efter i sømmene i den netop offentliggjorte Kandidatanalyse 2025, som Konsulenthuset ballisager står bag.
Bag analysen står Morten Ballisager, bestyrelsesformand i Konsulenthuset ballisager, som i årets undersøgelse, hvor 2000 repræsentativt udvalgte danskere er blevet adspurgt af Voxmeter, fremhæver fem markante udviklinger.
Særligt bekymrende er den stigende stress blandt kvinder, hvor en voksende andel oplever arbejdspres i en grad, der kan have alvorlige konsekvenser for trivsel og arbejdsmiljø.
Samtidig viser analysen, at unge i højere grad end tidligere ser ledelse som en attraktiv del af arbejdslivet. Den udvikling bryder med den eksisterende opfattelse af, at de yngre generationer helst vil undgå lederansvar.
Selvom kvinder traditionelt har rapporteret mere stress end mænd, er årets stigning ekstrem. Det er som om, at der er et mismatch mellem det moderne arbejdsmarked og nutidens kvinde.
Morten Ballisager, Konsulenthuset ballisager
En anden central udvikling er et fald i den generelle jobtrivsel, hvor færre danskere i år angiver, at de er glade for deres arbejde. Dette sker på trods af, at lederne får positiv feedback – et paradoks, der rejser spørgsmål om, hvad der egentlig påvirker medarbejdernes tilfredshed.
Og endeligt er ønsket om stærke kollegiale fællesskaber i høj kurs, hvilket kunne indikere, at følelsen af teamspirit og kollegialt sammenhold har trange kår.
Herunder kan du dykke ned i de fem tendenser, der giver et øjebliksbillede af det danske arbejdsliv anno 2025.
Stress blandt kvinder stikker af
Stressniveauet blandt kvinder er på himmelflugt, og det bør ifølge Morten Ballisager, der er manden bag Kandidatanalysen 2025, vække bekymring.
Hele 24 procent af de adspurgte kvinder i alderen 18-34 og 35 til 50 år udtrykker, at de ofte befinder sig i en stresset situation på jobbet. Sidste år var tallet 17 procent. Blandt mændene er den rapporterede stress i de samme aldersgrupper henholdsvis 10 og 11 procent i år.
”Helt personligt er jeg paf over, at den rapporterede stress blandt kvinder stikker helt af. For selvom kvinder traditionelt har rapporteret mere stress end mænd, er årets stigning ekstrem. Det er som om, at der er et mismatch mellem det moderne arbejdsmarked og nutidens kvinde,” siger Morten Ballisager.
Han mener, at en del af forklaringen er, at mange kvinder arbejder i kommunale stillinger inden for social- og sundhedsområdet. Brancher, der blandt andet er præget af høj arbejdskraftmangel og dermed større belastning.
”Vi kan se, at der, hvor der er mangel på arbejdskraft, der er der højere stress hos dem, der er i job. Omvendt er stressen faldet i Regionerne, hvor manglen på sygeplejersker er blevet mindre,” siger han.
Nu skal vi afslutte og afvikle enhver snak om, at de unge ikke ønsker ledelse. For det gør de.
Morten Ballisager, Konsulenthuset ballisager
Det forklarer dog langt fra det hele. For i den private sektor rapporterer kvinder stadig dobbelt så meget stress som mænd. Morten Ballisager peger på, at mange kvinder fortsat bærer hovedansvaret for de huslige pligter og børnene, hvilket kan øge det samlede pres. Derudover har kvinder oftere stillinger med mindre indflydelse, og netop indflydelse har vist sig at virke afstressende, fordi man har bedre mulighed for at påvirke og bestemme over sit eget arbejdsliv.
”Øjebliksbilledet er, at kvinderne sidder med majoriteten af stressoplevelserne ude på arbejdsmarkedet. Kønsforskellen er bemærkelsesværdig, og det synes jeg er lidt bedrøveligt,” lyder det fra Morten Ballisager.
Unges motivation for ledelse stiger
En af de mere opløftende tendenser fra årets kandidatanalyse er, at de unge i stigende grad udviser motivation for ledelse. Blandt 18-34-årige mænd svarer 54 procent, at de gerne vil ledelse. Det tilsvarende tal for kvinder i samme aldersgruppe er 44 procent.
”Nu skal vi afslutte og afvikle enhver snak om, at de unge ikke ønsker ledelse. For det gør de,” slår Morten Ballisager fast.
Det er første gang, at motivationen for ledelse generelt er tilbage på niveauet fra før coronapandemien – og blandt de unge er den endda højere end nogensinde før målt i tidligere kandidatanalyser.
Morten Ballisager peger på, at billedet af, hvad ledelse indebærer, har ændret sig. Ledelse forbindes ikke længere udelukkende med autoritære beslutningstagere i formelle jakkesæt og lange møder. I stedet er der vokset et mere nuanceret billede frem, hvor balance i livet og moderne værdier godt kan gå hånd i hånd med en lederrolle.
Her har mediernes fremstilling af ledelse spillet en stor rolle, mener han.
”Jeg tror faktisk, at de sidste års positive fokus på det at være leder har påvirket de unge – og pludselig er det mere forbundet med indflydelse end med stress og pres. Det er meget gode nyheder. Når der er kamp om lederjobs, er det i sig selv værdifuldt, fordi det er med til at sortere dårlige ledere fra,” siger han.
Den generelle jobtrivsel falder
Efter flere år med jævn stigning tager danskernes generelle jobtrivsel et dyk i 2025 ifølge kandidatanalysen. Hvor 51 procent i 2024 svarede, at de i høj grad var glade for deres job, er tallet i 2025 dalet til 45 procent.
Det bekymrer Morten Ballisager, som ellers tidligere har haft en klar holdning til snakken om mistrivsel.
”Jeg har været en af dem, der ikke har været bange for at sige: Hold nu op med at tale om det miserable arbejdsliv. Men jeg må jo et eller andet sted æde mine ord," siger Morten Ballisager, der peger på, at trivselsudfordringen er reel – og skal tages alvorligt.
Det er især de unge, der oplever faldende trivsel på jobbet, hvor en ud af fire tilkendegiver, at de er delvist eller helt i mistrivsel. Det kan ifølge Morten Ballisager skyldes, at de unge har svært ved det kulturskifte, de møder på arbejdsmarkedet, hvor de finder ud af, at de ”bare” er en brik i et større tandhjul.
Han peger også på, at nogle unge ikke er lige så trænede i at være en del af et team, som tidligere generationer, fordi de via deres opdragelse og opvækst har været vant til at være i centrum. Ansvaret ligger dog ikke kun hos de unge – også arbejdsgiverne må se indad, mener han.
”Jeg tror ikke, at arbejdsgiverne altid er dygtige nok til at have fokus på trivsel, faglig udvikling og på, at de unge også kommer med noget relevant.”
Faldet i den generelle trivsel kan også skyldes, at vores forhold til vores arbejde har ændret sig, påpeger Morten Ballisager.
”Vi stiller os mere kritiske over for vores arbejdsliv og laver trivselsmålinger på os selv hele tiden. Det er på den ene side en god ting, at vi forholder os til, om vi er glade, når vi går på arbejde, da det groft sagt er en tredjedel af vores liv. Men på den anden side skal vi måske også acceptere, at der er nogle sure opgaver indimellem.”
Ledere får ros
Danske ledere er dygtige og fortjener ros. Og de er langt dygtigere, end hvad man fra tid til anden hører, når snakken falder på cheferne. Det konkluderer Morten Ballisager.
Af de adspurgte i dette års kandidatanalyse svarer 68 procent, at de har en meget dygtig eller rimelig dygtig leder. 19 procent forholder sig neutralt, mens 13 procent mener, at deres leder er dårlig til jobbet.
”Det er stor ros til lederne ude på arbejdspladserne, og de får jo ellers tit og ofte skældud. Så jeg får lyst til at sige: Respekt for det stykke arbejde, som lederne udfører,” siger Morten Ballisager.
Men rosen til lederne kommer også lidt som en overraskelse. For mens lederne får positive karakterer, falder medarbejdernes trivsel, og stressniveauet stiger.
”Normalt kigger man i retning af ledelsen, når der er problemer med stress og trivsel. Men her siger tallene i virkeligheden, at det ikke er lederne, der er problemet. Årsagerne kan i stedet være manglende indflydelse på eget arbejde og dårlige arbejdsbetingelser,” siger Morten Ballisager.
Teamspirit og gode kolleger efterlyses
Teamwork og kollegialt fællesskab har trange kår ifølge den spritnye kandidatanalyse. Halvdelen af de adspurgte opfordrer arbejdspladserne til at skrue op for at arbejde på det kollegiale fællesskab.
Samtidig er ønsket om gode kolleger så stort blandt de adspurgte, at det næsten er lige så vigtigt som løn.
”Det er altså ret imponerende, at det kan konkurrere med løn som parameter på arbejdspladsen. Det er udtryk for, at teamspirit på jobbet er på retur,” mener Morten Ballisager.
Han peger på, at øget hjemmearbejde kan være en del af forklaringen på den faldende teamfølelse.
”Hjemmearbejde koster noget i forhold til relationer og tæthed,” siger han og tilføjer, at det ikke handler om at afvikle hjemmearbejde, men om at tage ansvar for de relationer, der ikke længere opstår naturligt.
”Man skal lade være med at tro, at teamspirit og teamwork kommer af sig selv. Og at folk automatisk ved, hvad deres kolleger er gode til. For vi kender ikke hinanden så godt, som vi gjorde tidligere. Det kræver, at arbejdsgiverne tager ansvar for at genopbygge den kollegiale ånd i den nye virkelighed præget af fleksibilitet og langdistance,” siger Morten Ballisager.
Om kandidatanalysen
Siden 2019 har Konsulenthuset ballisager hvert år lavet en kandidatanalyse, som tager temperaturen på danskernes arbejdsliv.
Analysen er lavet på baggrund af interviews med 2.000 repræsentative danske lønmodtagere, der har svaret på en række spørgsmål om deres arbejdsliv og karriere.
Du kan blandt andet få indblik i, hvordan det står med trivsel, engagement og stress på arbejdspladsen, hvad der er de hyppigste årsager til jobskifte, og hvad en god leder er.
