Klummer i Akademikerliv
I Akademikerlivs klummer giver vi mikrofonen til akademikere med noget på hjerte. De kaster lys over emnet arbejdsliv i alle dets faser: Studerende, ledige, folk midt i arbejdslivet og dem, der har taget hul på senkarrieren bidrager med deres holdninger og refleksioner om arbejdsliv.
Fælles for dem er også, at klummerne er udtryk for bidragydernes egen holdning.
Har du en idé til en klumme?
Så send en mail til redaktør på Akademikerliv, Louise Graa Christensen: lgc@aka.dk
Akademiker: Mit udlandseventyr har budt på lærerige kulturkollisioner
Mit arbejdsliv i udlandet handlede – særligt til at starte med – om meget andet end faglighed. For når man som akademiker får arbejde udenlands, er de mange kulturforskelle lette at læse sig til på forhånd, men langt mere genvordige at navigere i i realiteten. Sådan skriver klummeskribent Lauritz Korfix Schultz, lektor i dansk på Osaka Universitet. 
Studerende: ”Kære arbejdsgiver: Hvordan skal vi få erfaring, hvis I ikke vil give os den?”
Som studerende har jeg mærket, hvor svært det er at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, og jeg oplever det som en ond cirkel: Uden erfaring intet job, men uden job ingen erfaring. Er det ikke på tide, at arbejdsgiverne tør satse på os? 
Jobsøgende: Husk at give kandidaterne en god oplevelse
Akademikerlivs jobsøgende kolumnist er både forundret og ærgerlig over den måde, mange virksomheder og organisationer behandler ansøgere på, når de søger job hos dem. I virkeligheden kræver det nemlig ikke andet end at udvise helt almindelig anstændighed og anerkendelse, skriver han. 
Studerende: ”Jeg ser ikke frem til det arbejdsliv, der venter mig”
Klummeskribent Emma Abild, der er filosofistuderende, mener, at der er opstået en tendens hos hendes generation: De ser ikke frem til det arbejdsliv, der venter dem. Det skyldes, at de ikke finder mening i et mekanisk arbejdsliv, der omfatter otte timer om dagen i samme storrumskontor. Løsningen på problemet handler blandt andet om at finde mening andre steder end på arbejdet – for eksempel i naturen, skriver hun. 
Hvad skal jeg være, når jeg bliver voksen?
Akademikerlivs klummeskribent Regine Wowk Andersen skruer tiden tilbage til sine unge år og filosoferer over valget af den uddannelse og karrierevej, hun trods tankerne om helt andre professioner, er gået ned ad. Det havde været rart ikke at stresse så meget over at træffe den rigtige beslutning. For måske findes den slet ikke? 
Jeg valgte selv at tage en pause – nu mærker jeg urets tikken
Akademikerlivs klummeskribent Naja Helene Hertzum valgte at tage en pause i sit arbejdsliv efter en fritstilling og nød det. Nu mærker hun presset over ikke at have fundet et job endnu og reflekterer over livet som jobsøgende, der kan få hende til at føle, at hun er mindre værd som menneske. 
Introvert: "Må jeg godt lige sige noget?"
Introvert og ekstrovert er nemme kasser at putte folk i, og ofte virker det, som om ekstrovert er det rigtigste, nemmeste eller mest naturlige. Men nu har jeg tænkt over det, og jeg har lige et par nuancer at tilføje, skriver klummeskribent Uffe Alici Pedersen. 
Iværksætter: ”Det, der betød mest i starten af min karriere, har næsten ingen betydning nu”
Hvis der er noget, jeg har lært gennem min brogede karriere, er det, at jeg har brug for at være autentisk i det, jeg laver. At det er mig, der definerer min arbejdsidentitet og ikke et stillingsopslag, der fortæller mig, hvem jeg skal være. Derfor er iværksætterlivet det helt rigtige for mig, skriver klummeskribent Elisa Sievers. 
Studerende og iværksætter: Kan min kreative side gå hånd i hånd med titlen som akademiker?
Hvor mange akademikere skal der til for at skifte en pære? Svaret er otte – en til at skrue pæren fast og syv til at måle, veje, observere, dokumentere, teoretisere, evaluere og en til at formidle resultatet. En vittighed som for mange nok ikke er særlig sjov, men for mig er der også sandheder forbundet med den.
Jeg er humanist i de blå skjorters land – det giver interessante diskussioner
Der er flere af mine venner, der undrer sig over, at jeg orker de hyppige debatter på kontoret, når mine kolleger og jeg ofte står på hver vores side af et værdipolitisk hegn, skriver klummeskribent Naja Helene Hertzum, der er humanist i de pastelblå skjorters land. 
