Du kan gå på efterløn afhængig af din alder

Din fødselsdato afgør, hvornår du kan gå på efterløn eller få et efterlønsbevis. Det skyldes regeringens beslutning om at hæve efterlønsalderen over de næste år.

I regeringens efterlønsreform er der vedtaget en overgangsperiode til at hæve danskernes efterløns- og folkepensionsalder. Derfor afhænger det af din alder, hvornår du kan modtage efterløn, hvor meget du kan få udbetalt, og hvornår du kan trække dig fra arbejdsmarkedet. 

Herunder kan du se de regler, der gælder for netop dig.

Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, er du velkommen til at ringe til os.  

Fødselsdato

Efterlønsalder

Folkepensions-alder

Maksimalt antal år på efterløn

Timer, du skal arbejde som lønmodtager, efter du har fået dit efterlønsbevis, for at få højeste sats

Før 1. januar 1954

60 år

65 år

5 år

30 timer pr. uge de første 2 år

1. jan. 1954 - 30. juni 1954

60 ½ år

65 ½ år

5 år

30 timer pr. uge de første 2 år

1. juli 1954 - 31. dec. 1954

61 år

66 år

5 år

30 timer pr. uge de første 2 år

1. jan. 1955 - 30. juni 1955

61 ½ år

66 ½ år

5 år

30 timer pr. uge de første 2 år

1. juli 1955 - 31. dec. 1955

62 år

67 år

5 år

30 timer pr. uge de første 2 år

1. jan. 1956 - 30. juni 1956

62 ½ år

67 år

4 ½ år

 2.340 timer, inden du fylder 64 år

1. juli 1956 - 31. dec. 1958

63 år

67 år

4 år

 1.560 timer, inden du fylder 64 år

1. jan. 1959 - 30. juni 1959

63 ½ år

67 år

3 ½ år

 780 timer, inden du fylder 64 år

1. juli 1959 - 31. dec. 1962

64 år

67 år

3 år

 -

1. jan. 1963 - 31. dec. 1966

65 år*

68* år

3 år

 -

1. jan. 1967 eller senere

65 år**

68** år

3 år

 -

 ** Med de allerede konstaterede forlængelser af danskernes gennemsnitlige levetid, vil efterlønsalderen være 65 år i 2027 og 66 år i 2030.

*Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år første gang med virkning fra 2027. Det blev aftalt i Velfærdsforliget i 2006.