Du arbejder på deltid

Arbejder du mindre end 145,6 timer om måneden, kan du søge om supplerende dagpenge.

Deltidsarbejde kan være en god måde at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Og har du et deltidsarbejde, har du mulighed for at modtage supplerende dagpenge.

Hvis du er deltidsforsikret, gælder der særlige regler ift. dine muligheder for at modtage supplerende dagpenge. For at høre nærmere, kan du kontakte os.

Når du modtager supplerende dagpenge, skal du være tilmeldt som ledig på jobnet.dk og leve op til de samme krav om rådighed og jobsøgning, som var du fuldt ledig.

Vi supplerer din indkomst op til 160,33 timer

Med supplerende dagpenge kan du supplere indkomsten fra dit deltidsarbejde med dagpenge. Hver måned udfylder du dit ydelseskort, hvor du oplyser, om du har haft arbejde, og hvor mange timer du har arbejdet.

Vi udbetaler supplerende dagpenge op til 160,33 timer om måneden. Arbejder fx 70 timer i en måned, supplerer vi op med dagpenge for 90,33 timer.

Arbejder du mere end 145,6 timer om måneden, kan vi ikke udbetale supplerende dagpenge i den måned. 

Du skal søge om at få supplerende dagpenge

For at modtage supplerende dagpenge skal du:

1: Udfylde blanketten Redegørelse om arbejde på nedsat tid (AK037), som du finder inde på selvbetjeningen på aka.dk. Er du honorarlønnet, skal du også indsende blanketten Skema om freelancearbejde (AK046)

2: Indsende en frigørelsesattest (AR230) til os, hvis du har et opsigelsesvarsel på dit arbejde. Vi skal modtage den inden for de første 5 uger af din ansættelse. Havde du allerede deltidsjobbet, da du blev ledig, tæller de 5 uger fra den dag, du fik ret til dagpenge. Er du i tvivl om, om du har et opsigelsesvarsel, kan du sende din ansættelseskontrakt til os.

Du skal kunne sige dit deltidsjob op med en dags varsel

Arbejder du på deltid, skal du dokumentere for os, at du kan sige dit job op med en dags varsel. Det er nødvendigt, for at du kan sige ja til et andet arbejde på fuld tid og altså står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dokumentationen kan være din ansættelseskontrakt, hvor det fremgår, at du har en dags opsigelse. Det kan også være en tilladelse fra din arbejdsgiver.

Du får tilladelsen ved, at din arbejdsgiver underskriver en såkaldt frigørelsesattest (AR230), som du efterfølgende sender til os. Det er vigtigt, at vi har den inden for 5 uger efter, din deltidsansættelse er startet.

Har du allerede et deltidsjob, når du søger dagpenge, gælder 5-ugersfristen fra den dag, du har ret til dagpenge. Modtager vi frigørelsesattesten for sent, kan du først modtage supplerende dagpenge fra den dag, vi modtager den.

Hvis din arbejdsgiver ikke vil underskrive en frigørelsesattest

Hvis din arbejdsgiver ikke vil udstede en frigørelsesattest, kan du under visse betingelser opsige dit arbejde uden at få karantæne fra dagpengene. Kontakt os altid for nærmere vejledning, før du opsiger dit arbejde.

Arbejde bliver modregnet i dine dagpenge

Vi modregner dit arbejde i dine dagpenge. Du skal hver måned oplyse til os, hvor meget arbejde du har haft. Det gør du ved at udfylde dit ydelseskort i vores selvbetjening.

I måneden efter, du har udfyldt dit ydelseskort, sammenholder vi dine oplysninger på ydelseskortet med de oplysninger, som din arbejdsgiver har givet til SKAT. Hvis der er forskel i oplysningerne om arbejdstimer, vil du få et brev fra os, og vi skal regulere udbetalingen af dagpenge.

Kontrollabelt arbejde

Indberetter din arbejdsgiver både din løn og dine timer til SKAT, kalder vi dit arbejde kontrollabelt. I det tilfælde modregner vi dine timer 1:1 og forholder os ikke til, hvad du får i løn. Har din arbejdsgiver fx indberettet, at du har arbejdet 50 i en given måned, vil du få dagpenge for 110,33 timer, så det samlede antal timer bliver 160,33. Er du deltidsforsikret, vil du få udbetalt 80 timer, det samlede antal bliver 130 timer. 

Ukontrollabelt arbejde

Nogle arbejdsgivere indberetter ikke, hvor mange timer du arbejder, men kun hvad du får i løn før skat (bruttoløn). I det tilfælde betragter vi arbejdstiden som ukontrollabel. Det gælder også, hvis du ikke får løn for et bestemt antal arbejdstimer, men i stedet fx bliver betalt pr. opgave, du løser.

Er dit arbejde ukontrollabelt, tager vi udgangspunkt i din bruttoløn for at beregne, hvor mange timers supplerende dagpenge vi skal udbetale til dig.

Hvis du arbejder på fast nedsat tid

Arbejder du på fast nedsat tid hver uge, og får du løn for det samme antal timer hver måned, vil vi skrive timerne på ydelseskortet for dig.

Det gør vi på den måde, at vi spreder timerne ligeligt ud over alle hverdage i måneden. På den måde sørger vi for, at du får trukket det korrekte antal timer hver måned i forhold til, hvad din arbejdsgiver indberetter til SKAT. Derfor ser ydelseskortet , end du havde forventet.

Får du ekatra løn for overarbejde i en måned, skal du selv skrive timerne på ydelseskortet.

Hvis du underviser på deltid

Når du arbejder som underviser på deltid, bliver din udbetaling af supplerende dagpenge beregnet i forhold til det faktiske antal undervisningstimer og for den forberedelsestid, du får løn for. Aflønning af forberedelsestiden er forskellig alt efter, hvilken undervisningsinstitution du underviser på, og om undervisningen er omfattet af en overenskomst.

Hvis du er freelancer

Når du arbejder som freelancer, kan der være forskel på, om du betragtes som selvstændig eller lønmodtager. Det afhænger af, hvordan du indberetter dine forskellige arbejdsforhold. Det kan skifte fra opgave til opgave. For at vi kan vurdere dit freelancearbejde, skal du udfylde og indsende blanketten Skema om freelancearbejde (AK046)

Du har ret til supplerende dagpenge i 30 uger

Du har i alt ret til supplerende dagpenge i 30 uger ud af dine 104 uger med dagpenge. Du gør brug af retten til supplerende dagpenge i de uger, hvor du både får udbetalt løn fra arbejdsgiver og dagpenge fra a-kassen.  Uger, hvor du ikke har arbejdet, eller hvor du har arbejdet mere end 37 timer, forbruger ikke af retten til supplerende dagpenge.

Når din ret til supplerende dagpenge udløber

Når din ret til supplerende dagpenge udløber, skal du tage stilling til, om du vil fortsætte eller opsige ansættelsesforholdet. Beholder du dit deltidsarbejde, kan du ikke længere modtage dagpenge fra os. Vælger du derimod at sige dit deltidsarbejde op, kan du fortsætte på dagpenge, uden at vi pålægger dig en karantæne for selvforskyldt ledighed. Du skal dog huske at sige arbejdet op med det opsigelsesvarsel, du har (typisk 1 måned).

Ret til en ny 30-ugers-periode med supplerende dagpenge

Du optjener en ny ret til supplerende dagpenge, når du inden for en periode på 12 måneder har haft 6 måneders  almindeligt lønarbejde med mere end 146 timer om måneden. Opgørelsen af de 6 måneder skal ske på det tidspunkt, hvor 30-ugers-perioden er opbrugt, eller dagpengeperioden på de 2 år er udløbet.

 

Du skal have G-dage fra din arbejdsgiver

Når du stopper på et arbejde, skal din arbejdsgiver betale for dine første dage som ledig. Det kaldes G-dage (dagpengegodtgørelse).

Hvis du arbejder i en turnusordning eller på fast nedsat tid, skal din arbejdsgiver ikke udbetale dig G-dage, før ansættelsesforholdet ophører helt. Hvis du omvendt ikke har en fast arbejdstid, fx fordi du er vikar eller løst ansat, så anses du for ledig hver gang, din arbejdsdag slutter. Din arbejdsgiver skal i den situation løbende udbetale G-dage på ledige dage. En arbejdsgiver kan højst betale 16 G-dage på et kalenderår.

Forlængelse eller genoptjening af ret til dagpenge

Du har mulighed for at forlænge perioden med dagpenge på baggrund af dit arbejde på deltid. Hver time, du har arbejdet, kan veksles om til 2 timers dagpenge. Vi kan maksimalt forlænge dine dagpenge i et år.

Eksempel: Har du arbejdet 148 timer (svarer til 4 uger), mens du har været ledig, kan du forlænge perioden med dagpenge med 296 timer (svarer til 8 uger).

For at optjene ret til en hel ny periode på to år med dagpenge skal du have arbejdet i 1.924 timer, fra du sidste gang fik ret til dagpenge. Når du genoptjener retten til dagpenge, skal vi udregne en ny dagpengesats til dig. Satsen bliver beregnet på baggrunden af lønnen for dit arbejde. Satsen vil altid blive beregnet på baggrund af de 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder, hvor din løn har været højest. Du skal være opmærksom på, at der ikke er en mindstesats. Hvis du derfor har haft en meget lav løn, så kan du risikere at få en tilsvarende lav dagpengesats.