Gå videre til hovedindhold

Medlemspanel

Vil du have indflydelse på din a-kasse på en helt ny måde? Tilmeld dig vores medlemspanel og del dine oplevelser, holdninger og erfaringer med os. Medlemspanelet er din indgang til at kunne påvirke dit medlemskab og hjælpe andre.

For at blive en del af medlemspanelet skal du være medlem af Akademikernes A-kasse. Det koster ingenting at være med i panelet, og du kan til enhver tid melde dig ud af det igen. 

Hvad er medlemspanelet?

Akademikernes A-kasses medlemspanel er skabt af ønsket om en høj grad af brugerinvolvering. Vi er en organisation af og for medlemmer og ønsker derfor hele tiden at forbedre medlemsoplevelsen og for at opnå dybere indsigt i brugerbehov, ønsker og forventninger til os som a-kasse. Det gør vi ved at samle input fra dig som medlem via forskellige undersøgelser og brugertests. 

Uanset om du er et nyt eller langvarigt medlem, er medlemspanelet din nøgle til at bidrage til forbedring af medlemsoplevelsen.

Paneldeltagelse

Deltager du i en af vores undersøgelser, er din opgave at dele dine holdninger, tanker, præferencer, oplevelser, erfaringer m.m.

Undersøgelserne omfatter blandt andet:

  • Interviews
  • Fokusgrupper
  • Brugertests

Du bliver medlem af panelet ved at sætte hak ved boksen under "Tilmeld dig vores medlemspanel" under mine oplysninger på Mit AKA.

Tilmeld dig i dag og bliv en del af medlemspanelet

Hvis du vil melde dig ud af medlemspanelet

Vi ønsker, at din paneldeltagelse skal være en glæde, ikke en forpligtelse, og du kan til enhver tid melde dig ud af panelet igen. Det har ingen konsekvenser for dit medlemskab - du kan selv til- og framelde dig panelet via linket hvor du også tilmelder dig.

Har du spørgsmål?

Kontakt os på medlemspanel@aka.dk