
Akademikernes Startup
Vi hjælper dig stærkt i gang
Tag det første skridt mod din iværksætterdrøm – vi er med dig hele vejen. Med vores fysiske inkubatorprogram, online iværksætterforløb og fleksible on-demand kurser er mulighederne altid inden for rækkevidde.

Skal du være iværksætter i 2025?
Det næste startup-program kører fra den 17. september 2025 til 5. december 2025. Sidste frist for tilmelding er den 21. august 2025 klokken 23.59.
Du skal være medlem af Akademikernes A-kasse for at kunne ansøge om optagelse i Startup Inkubator.


Kan jeg udforske min forretningsidé mens jeg modtager dagpenge?
Ja. Som medlem af Akademikernes A-kasse kan du trygt udforske iværksætteri, også mens du er på dagpenge.
Vi har har sørget for, at vores iværksætterprogram er tilrettelagt, så du kan gå videre i din opstartsproces uden at komme i clinch med dagpengereglerne.
Vi hjælper dig i gang
Som en moderne og innovativ a-kasse hjælper vi ikke kun med at komme i job, men også med at realisere drømmen om at blive iværksætter. Iværksætteri har mange former. Det kan være alt fra at bygge en vækst-virksomhed til at etablere en karriere som selvstændig. Vi arbejder for at demokratisere iværksætteri og gøre det tilgængeligt for alle.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os i Startup Teamet.


Har du lyttet til podcasten De Entreprenante?
Måske har du allerede hørt den? Ellers har du noget tilgode. Sammen med PodRadio har vi begået en podcast omkring iværksætteri og startups. I hvert afsnit taler vi om et specifikt emne og giver gode tips og tricks. Undervejs vil du møde eksperter der kaster deres bedste råd direkte i dine øregange.