Persondatapolitik
Når du kontakter Akademikernes A-kasse, behandler vi oplysninger om dig.
Vi indsamler dine personoplysninger for at kunne udbetale korrekte ydelser til dig, yde dig den bedst mulige service og give dig en god brugeroplevelse på aka.dk.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er underlagt arbejdsløshedslovgivningen.
Oplysningerne bruges derudover til at udarbejde analyser, tilfredshedsmålinger og statistikker for bredt at kunne varetage akademikeres interesser på det danske arbejdsmarked.
Vi sender endvidere nyhedsmails ud i det omfang, vi vurderer, at det er relevant for din situation. Du har mulighed for at fravælge disse ved at vælge "Afmeld nyhedsbrev" i selve nyhedsbrevet.
Persondatapolitik
Denne persondatapolitik forklarer, hvordan Akademikernes A-kasse (''vi'' eller ''os'') behandler dine personoplysninger.
1. Dataansvarlig
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:
Akademikernes A-kasse
CVR nr. 18194686
Vester Farimagsgade 13
1606 København V
kontakt@aka.dk
+45 33 95 03 95
Vores databeskyttelsesrådgiver ("DPO") Jakob Hansen Borgensgård kan kontaktes her:
jbo@aka.dk / +45 33 36 01 83
2. Beskrivelse af behandlingen
Læs om, hvordan vi behandler forskellige kategorier af personoplysninger - herunder formålet og hvordan vi evt. opbevarer informationerne.
Læs en uddybende beskrivelse af behandlingen af dine data
3. Dine oplysninger
Du kan altid gå ind på ”Mit AKA” på vores hjemmeside www.aka.dk, og se mange af de grundlæggende oplysninger, som vi har registreret om dig. Her kan du også rette, opdatere og indsende nye oplysninger til os.
Hvis du konstaterer, at Akademikernes A-kasse har mangelfulde eller fejlagtige oplysninger om dig, bedes du kontakte os, så vi kan rette det.
4. Konsekvenser ved behandlingen
Når du ansøger om at blive medlem af Akademikernes A-kasse, kan behandlingen af dine oplysninger føre til, at vi må afslå din ansøgning om at blive medlem.
Når du er medlem af Akademikernes A-kasse, kan der opstå situationer, hvor der bliver rejst tvivl om din ret til at få ydelser udbetalt. Det kan både være dagpenge og andre ydelser, som du allerede har fået udbetalt eller vil få udbetalt.
Tvivlen kan opstå på grund af oplysninger, som du selv har givet til os, eller som vi modtager fra f.eks. dit jobcenter, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), SKAT m.fl. I så fald kan vi bede dig om en redegørelse, inden vi afgør sagen.
Selv om der er tvivl om din ret til dagpenge, må vi ikke uden videre standse for dine udbetalinger. Viser det sig, at du ikke havde ret til ydelserne, skal du betale ydelserne tilbage til os. Tilbagebetalingsbeløbet bliver tilskrevet renter, hvis beløbet overstiger et beløb, der svarer til 4 ugers dagpenge.
Du har pligt til at give os de oplysninger, vi har brug for, for at kunne vurdere din ret til dagpenge, efterløn, skattefri præmie eller andre ydelser, som vi administrerer.
I nogle tilfælde kan vi alene indhente oplysninger om dig, fx fra din arbejdsgiver, når du har givet samtykke det. I så fald vil vi forsøge at indhente dette skriftlig, hvor du vil have en uge til at svare på vores anmodning. Hvis du ikke giver dit samtykke, vil vi træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
5. Overførsler til lande uden for EU/EØS
Vi overfører ikke dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS.
6. Automatiske individuelle afgørelser
Vi anvender automatiske individuelle afgørelser for at sikre en så hurtig og korrekt sagsbehandling som muligt. Vores IT-system vurderer automatisk og godkender ansøgninger, når vores IT-system har oplysninger, som viser, at ansøgningen om ydelser, optagelse mv. kan imødekommes fuldt ud.
Vi anvender automatiske afgørelser i følgende situationer:
a) Godkendelse af ansøgning om dagpenge, når beregningerne viser, at der kan udbetales den maksimale dagpengesats;
b) Godkendelse af ansøgning om feriedagpenge, når beregningerne viser, at der kan udbetales det antal dage, som der ansøges om;
c) Udbetaling af dagpenge/efterløn/EØS-dagpenge, når beregningerne viser, at der enten ikke skal ske fradrag for arbejde, eller at arbejde, ferie eller sygdom er registreret i Akademikernes A-kasse eller i Jobcenteret;
d) Godkendelse af optagelse i Akademikernes A-kasse, når beregningerne viser, at optagelse kan ske på den ønskede dato;
e) Godkendelse af statusskift fra studerende til dimittend, når beregningerne viser, at anmodning er sket rettidigt og øvrige betingelser er opfyldt;
f) Godkendelse af forlængelse af gratis studiemedlemskab, når beregningerne viser, at den ønskede forlængelse kan anerkendes.
Hvis du klager over en afgørelse eller ønsker din ansøgning behandlet manuelt, vil din ansøgning altid blive gennemgået af en medarbejder i Akademikernes A-kasse.
7. Pligtmæssig information
Alle oplysninger markeret med * ovenfor er nødvendige og obligatoriske for dig at give os for at Akademikernes A-kasse:
a) Kan vurdere, om betingelserne for medlemskab er opfyldt ved din ansøgning om medlemskab;
b) Kan administrere dit medlemskab hos os, herunder i forbindelse med sagsbehandling, partshøring, levering af en ydelse omfattet af dit medlemsskab, udbetaling af ydelser og kontrol med udbetaling af ydelser;
c) Kan administrere din deltagelse i et af Akademikernes A-kasses arrangementer og Startup tilbud.
8. Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder:
- Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine personoplysninger.
- Du har også ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
- Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke. Du kan tilbagekalde dit samtykke og gøre brug af dine rettigheder som anført nedenfor.
- Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
- Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger i følgende tilfælde:
- Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra e (samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse) eller artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning), se ovenfor under behandlingsgrundlag, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
- Ligeledes har du en ubetinget ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, hvis vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at sende en e-mail til Akademikernes A-kasse på følgende e-mailadresse: kontakt@aka.dk.
Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde - dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
Du kan til enhver tid læse mere om dine rettigheder i databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679) samt i databeskyttelsesloven (nr. 502 af 23/05/2018). Du kan desuden læse om dine øvrige rettigheder som medlem af en a-kasse i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser (nr. 988 af 29/06/2016).
Sidst opdateret: december 2023