FAQ Startup Growth
Her kan du få svar på de spørgsmål, vi oftest får om Startup Growth-programmet.
Spørgsmål og svar om Akademikernes Startup
Hvor lang tid varer et forløb?
Et forløb varer 3 måneder. Forløbet har en start og slutning, så der optages ikke deltagere undervejs.
Vi har 3 forløb på et år:
- Januar til og med marts
- April til og med juni
- September til og med november
Hvor mange optager i per forløb?
Vi optager 60 startups i København.
Hvem kan blive en del af programmet?
Akademikernes Startup Growth er et eksklusivt tilbud til alle medlemmer af Akademikernes A-kasse, som har en konkret forretningsidé eller en allerede etableret startup.
Det er en fordel, hvis du har gennemført mikrokuserne i Startup Basics - eller har erfaring med de emner, der bliver gennemgået: Udvikling af Forretningsidé, Validering af Forretningsidé og Salgindsatsen. Dette er dog ikke et krav.
Vi optager solo-iværksættere eller startup-teams. Vi ønsker dog kun at modtage én ansøgning per startup.
Programmet er på dansk og alt kommunikation foregår således på dansk. Det er derfor nødvendigt, at du som ansøger som minimum kan forstå og læse dansk.
Ud over at være medlem, er der en række kriterier for at komme i betragtning til programmet, som du kan læse om på Startup Growth-siden.
Skal alle i teamet være medlemmer?
Blot en deltager i et team skal være medlem af Akademikernes A-kasse, eller i proces til at blive medlem, for at kunne blive optaget.
Ved yderligere spørgsmål angående medlemskab og deltagelse i Startup Growth er du velkommen til at skrive til os på startup@aka.dk
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder dig at blive en del af et 3-måneders iværksætterprogram:
- Hands-on sparring og forretningsrådgivning med mentorer og forretningsudviklere
- Fagligt relevante workshops inden for eksempelvis konceptafprøvning, salg og præsentationsteknik. Alle workshops er handlingsorienterede og giver konkrete værktøjer til det at være iværksætter.
- Oplæg fra eksterne eksperter og iværksættere om specifikke emner som varemærkebeskyttelse, social media, jura for iværksættere og meget andet
- Sociale arrangementer og support fra Startups faste koordinatorer
- Overblik over øvrige iværksætterinitiativer og kontorfællesskaber, så du er klædt på til næste skridt efter de 3 måneder hos os.
Koster det noget at være en del af Startup Growth?
Vi tilbyder en plads på iværksætterkontoret med adgang i tidsrummet 7-19.
Prisen er 500 kr. for de 3 måneder, programmet varer, hvor betalingen går til kaffe og te og diverse forplejning til sociale arrangementer.
Betalingen er en forudsætning for at deltage i programmet og vil blive opkrævet inden programstart.
Får jeg befordringsfradrag for deltagelse i aktiviteter under Startup Growth?
Du får desværre ikke befordringsfradrag for deltagelse i workshops og andre events tilknyttet Akademikernes Startup.
Bliver jeg undtaget fra at søge job, mens jeg er del af Startup Growth?
Nej.
Deltagelse er ikke meritgivende ift. din ledighedsstatus. Reglerne for dagpenge gælder derfor stadig, selvom du er en del af Startup Growth. Hvis du har spørgsmål opfordrer vi dig til at ringe til os på telefonnummer 3395 0395.
Læs om reglerne for selvstændige, bibeskæftigelse og dagpenge som iværksætter
Hvad kan jeg forvente når jeg er blevet optaget på Startup Growth?
Hvis du har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på startup@aka.dk.