Om Akademikernes Startup

Startup er en række tilbud til medlemmer, der drømmer om at blive selvstændige og starte egen virksomhed.

I Akademikernes A-kasse oplever vi en stigende iværksætterinteresse fra vores medlemmer, og vi vil derfor gerne hjælpe dig, der enten overvejer et liv som selvstændig eller som allerede har en forretningsidé.

Vi har sammensat en række tilbud, som matcher dér, hvor du er med din forretningsidé.

Du kan få vejledning lige fra den indledende afklaringsfase, hvor du finder ud af om livet som selvstændig er noget for dig, og videre frem mod udviklingen af din forretning, hvor du kan leve af din egen forretning. Vi følger dig hele vejen og hjælper dig også med at finde din første medarbejder.

Vi er der for alle. Vi hjælper dig, hvad enten du skal ud og sælge timer som freelancer/konsulent, eller hvis du har et fysisk eller digitalt produkt, du skal have ud over rampen.

Vi har delt vores tilbud i 3 kategorier:

 

Startup Bootcamp

Startup Bootcamp er en kombination af individuel rådgivning om din forretningsidé og et digitalt univers med specialdesignede videokurser, som har til formål at klæde dig på til at kunne udvikle, validere og præsentere din forretningsidé.

 

Startup Academy

Startup Academy er for dig, der allerede har taget beslutningen om, at du vil være iværksætter og har gjort dig tanker om markedet, kunder og konkurrenter. Vi tilbyder et kompakt forløb, der inkluderer hands-on forretningsrådgivning og praktiske indspark gennem workshops og oplæg.

 

Startup Recruitment

For dig der er så langt, at du skal bruge en eller flere medarbejdere til din virksomhed, tilbyder vi dig en personlig rekrutteringspartner, der kan rådgive dig om teamsammensætning, tiltrækning af de rigtige profiler, og hvordan du onboarder din nye medarbejder.