Advarselslamperne bør måske blinke, hvis du ofte keder dig på jobbet

”Det er sundt at kede sig”, og ”kloge mennesker keder sig aldrig”. Det er begge udsagn, som du måske fik smidt i hovedet af dine forældre som modsvar, når du som barn beklagede dig over at kede dig.

Men de påstande er ikke hele sandheden, for markant og kontinuerlig kedsomhed i forbindelse med dine arbejdsopgaver kan som yderste konsekvens være, at du bliver syg af at kede dig – vel at mærke hvis det er markant og kontinuerligt.

Mange oplever fra tid til anden rutinepræget arbejde, der kan være kedsommeligt, men for nogle udvikler det sig til en mere alvorlig tilstand kaldet boreout – eller kronisk kedsomhed på dansk.

Det fortæller Ann C. Schødt, som har en HD i organisation og ledelse, og som siden 2012 har arbejdet med personlig udvikling og fænomenet boreout. 

”Dem, der virkelig bliver ramt af boreout, får symptomer, der minder om stress og udbrændthed. Det kan gå ud over produktiviteten, og i længden kan det lede til depression. Man bliver pessimistisk, får svingende humør og bliver drænet for energi – både mentalt og fysisk.”

Ifølge Ann C. Schødt findes der ingen nationale statistikker, som har undersøgt fænomenet boreout. Af den grund er det svært at sætte et omfang på.

Hun tilføjer, at det også går ud over selvtilliden, hvis man rammes af boreout:

”For når du over længere tid laver noget, som du er overkvalificeret til, får du indirekte følelsen af, at du ikke kan andet. Og det kan så være med til at give dig en følelse af hjælpeløshed,” siger Ann C. Schødt.

Hvorfor opstår kedsomhed på jobbet?

Kedsomhed på arbejdspladsen kan opstå, hvis du over en længere periode keder dig over dine arbejdsopgaver, ikke bliver udfordret og føler, at du sidder fast i en rutine. Kort sagt, at dine kompetencer ikke bliver udnyttet fuldt ud. 

Ifølge Ann C. Schødt er det særligt folk med en høj IQ, der er i risikogruppen for boreout. 

”Hvis du tænker hurtigt, er der en større risiko for, at du hurtigere kommer til at kede dig. Du løser dine arbejdsopgaver hurtigt og begynder at lave private ting i arbejdstiden, fordi du ikke har nok at lave.”

Når det kommer til boreout, er der også en overrepræsentation af kvinder, der har en variant med impostor-fænomenet, hvor de i udgangspunktet har en lav selvtillid. Det kan nemlig betyde, at de søger jobs, de er overkvalificerede til. 
 
”Det betyder, at de kommer til at kede sig, eller bliver i jobbet for længe. Og det kan være medvirkende til, at oplevelsen af kedsomhed bliver endnu værre”, siger Ann C. Schødt.

Kedsomhed kan også ramme akademikere, der har investeret mange år i deres uddannelse. 

”De kommer ud på arbejdsmarkedet og ender med at sidde og lave rutinepræget arbejde, som PowerPoint-præsentationer eller kontorarbejde, pseudoarbejde, der ikke føles meningsfuldt. Det kan føre til en oplevelse af ikke at gøre en forskel, og det er enormt demotiverende.”

Tabu at tale om at kede sig

En af udfordringerne ved kedsomhed på jobbet er, at det ofte er tabu. Det mener Leah Mikkelsen, der er karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse. Hun forklarer, at det sjældent er noget, som folk, hun rådgiver, taler om direkte. 

”Man siger ikke, at man keder sig, men i stedet bruger man professionelle termer som ”jeg føler mig ikke udfordret” eller ”mine kompetencer bliver ikke udnyttet”. Det kan være svært at indrømme, fordi det er forbundet med skam og frygt for at miste jobbet,” siger hun.

Leah Mikkelsen mener, at der ligger i stor opgave for ledelsen, når det handler om at forebygge kedsomhed blandt medarbejderne. Her er en åben kultur, hvor det er okay at tale om både over- og understimulering, afgørende for en sund arbejdsplads.

”For mig er en sund organisation en, hvor vi kan tale åbent om, når vi enten er for udfordrede eller ikke udfordrede nok, uden at det bliver set som et problem.”

Og Leah Mikkelsen er enig i, at det kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og virksomheder, hvis ikke problemet med kedsomhed bliver adresseret. 

”For virksomheder kan det føre til tab af gode medarbejdere, lav motivation og i sidste ende lavere produktivitet. For medarbejdere kan det lede til lavt selvværd, påvirke ens mentale helbred og give en følelse af meningsløshed. Derfor er det vigtigt at tage problemet alvorligt og søge løsninger – hvad enten det handler om at finde nye udfordringer internt eller søge videreuddannelse og andre karrieremuligheder.”

Tag fat i din leder

Der er flere veje at gå, hvis du er en af dem, der keder sig på jobbet og gerne vil ændre den situation. 
Blandt andet gælder det om at komme væk fra udsagnet om, at ”kloge mennesker aldrig keder sig ". Det er ikke en overbevisning, som gavner nogen. Det er lige omvendt. De har brug for konstant udfordring og mening for at trives,” siger Ann C. Schødt.

Hun anbefaler også, at man går til kilden, der uddeler de opgaver, man opfatter som kedelige, nemlig den nærmeste leder eller chefen.

”Prøv at være ærlig omkring, at du savner udfordringer, eller at du gerne vil have flere opgaver af mere udfordrende karakter. Og forsøg at holde samtalen i en positiv tone. Det med bare at sige det direkte, er nok ikke det mest positive udgangspunkt,” siger Ann C. Schødt. 

Leah Mikkelsen er enig i, at det er en god ide at tage en snak med sin nærmeste leder om sin situation. Derudover opfordrer hun til, at man selv er opsøgende i forhold til nye opgaver. 

”Byd ind, når der er projekter, der opstår. Kort sagt gælder det om at tage noget initiativ og vise interesse,” siger hun.