AI-ekspert: AI kan gøre dygtige studerende endnu dygtigere

Kunstig intelligens er et redskab, vi skal kende og bruge i vores jobs og virke nu og i fremtiden. Det hører vi hele tiden fra både politikere, erhvervslivet og fra universiteterne. Som studerende kan du derfor forvente, at der inden for overskuelig fremtid vil blive stillet krav om, at du faktisk er i stand til at bruge de forskellige nye værktøjer. Det mener adjunkt på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Peder Hammerskov. Han underviser til daglig studerende på journalistuddannelsen og på forskellige kommunikationsuddannelser i, hvordan de kan bruge kunstig intelligens, og arbejder derudover med forsknings- og udviklingsprojekter inden for kunstig intelligens.

Mange studerende har allerede inden, de startede på en videregående uddannelse, været i gang med at bruge blandt andet ChatGPT, som er det mest udbredte AI-værktøj i Danmark. Men Peder Hammerskov erfarer også, at nogle tøver. Her kan der være en opgave for underviserne i at overbevise de studerende om, at det er en god idé at investere noget tid i at sætte sig ind i de nye værktøjer og blive god til at bruge dem.

”Når nogle studerende tøver, skyldes det blandt andet, at man kan være lidt bange for at bruge AI og for eksempel frygte, at det bliver anset som snyd. Selvom man som uddannelsesinstitution er meget tydelig omkring, hvad man må og ikke må, så tror jeg stadigvæk, at der er lidt usikkerhed,” fortæller han. 
Især for nye studerende, som har meget at forholde sig til, er det måske ikke det mest nærliggende at prioritere tid til at blive klog på AI ved siden af kernefagligheden. Men anbefalingen fra Peder Hammerskov er, at man sætter noget tid af til at forsøge at forstå, hvad AI er for noget, hvordan det virker og ikke virker:

”Det er nok det allervigtigste at få en grundforståelse af, hvad det egentlig er for noget og dernæst af, hvordan man kan bruge det. Det handler ikke om, at man skal være ekspert i datalogi, men om at man finder ud af, hvad det kan hjælpe en med.” 

Med noget øvelse vil du også blive bedre til at gå kritisk til brugen af AI, og det er et andet vigtigt budskab fra underviseren: 

”AI er jo ikke klog på den måde. Det eneste AI er rigtig god til er datamængder. Den har jo ”set” milliarder og milliarder af sider med tekst, typisk på amerikansk, og i det hele taget fra vestlige steder, så der er noget bias. Det skal man være opmærksom på. En anden ting, AI er god til, er at mime mennesker, og derfor kan den være ekstremt overbevisende, også når det, den leverer, er det rene sludder. Derfor er det vigtigt, at man går virkelig kritisk til det.”  

Mulighederne er der – grib dem!

Det er ikke snyd at bruge AI, slår Peder Hammerskov fast. Selvfølgelig skal du ikke udnytte muligheden for at få programmerne til at skrive hele din opgave, men bruger du værktøjerne optimalt, kan du ikke bare spare tid, men også få brugbar inspiration og sparring. 

”Hvis du kan og må, kan du for eksempel optage en forelæsning og derefter transskribere den med et AI-værktøj, for eksempel i Word. Så har du al den viden i form af tekst, som du kan ”tale med” ved for eksempel at spørge AI om, hvad de vigtigste pointer i teksten er, eller bede om et resumé,” siger Peder Hammerskov. 
En lydoptagelse er en god mulighed for at kunne vende tilbage til indholdet fra en forelæsning, men du skal altid sørge for at sikre dig, at det er tilladt på din uddannelsesinstitution og hos din underviser at optage en forelæsning. Vær også opmærksom på, at du ikke må dele en optagelse med andre uden din undervisers samtykke. 

AI kan også være til stor hjælp, når du skal skabe overblik over store tekstmængder. Du kan bruge den til at sammenfatte lange tekster og forskningsartikler, så de bliver lettere at gå til. Og så kan du bruge AI til sparring og vejledning. Når der kun er sat et begrænset antal minutter af til vejledning til en given opgave, er der masser af ekstra kvalificeret hjælp at hente her, fortæller adjunkten. 

”Du kan lave en form for rollespil med ChatGPT, hvor du for eksempel beder den om at være vejleder på en opgave og spørge, hvordan du skal gå til emnet, og hvordan dispositionen kunne se ud. Du kan også prøve at gennemføre en eksamen med den, og bede chatbotten om at agere vejleder eller censor i det respektive fag og stille dig nogle kritiske spørgsmål ud fra pensum. Det kan være rigtig godt til at tage toppen af nerverne inden den faktiske eksamen.”

For at du kan blive mere fortrolig med AI og se det som en hjælp fremfor som noget, du skal overkomme, er det vigtigt, at du løbende afprøver programmerne og udfordrer dig selv, råder Peder Hammerskov.  

”Det kommer ikke af sig selv, og det er en vigtig pointe. Den største forhindring for at bruge AI rigtig godt lige nu, er vores manglende evne til at forestille os alle de steder, vi kan bruge det. Jeg er sikker på, at vi, når vi om et par år står og kigger tilbage, vil tænke: Hold da op, hvordan havde vi ikke regnet ud, at det selvfølgelig var sådan, vi skulle bruge det?”

Mulighederne og reglerne for brug af AI-værktøjer ændrer sig hele tiden, men det foregår ikke med samme voldsomme hast, som lige efter at ChatGPT blev lanceret i november 2022. Måske hører du til dem, der synes, det kan virke uoverskueligt at følge med i udviklingen. I så fald kan det måske være en trøst at vide, at der efter den første hype, når der kommer et nyt produkt på markedet, stille og roligt bliver indsamlet erfaringer på godt og på ondt, som du kan samle op og bygge videre på, indtil du finder ud af, hvad der fungerer for dig. 

”En balance imellem at være supernysgerrig og superkritisk er bare god. Det er vigtigt at sige, at det kræver øvelse at få det bedste ud af værktøjerne. Det gør det blandt andet, fordi man, hvis man skal have gode resultater ud af et værktøj, skal putte gode ting ind i det. Vi bruger nogle gange formlen shit in – shit out. Hvis du fodrer programmet med noget skrammel, så får du også noget skrammel ud. Du får ikke noget gratis – heller ikke her, så det handler om at prøve sig frem,” siger han. 

”Problemet med de her store sprogmodeller, som i princippet ved alt, er nemlig, at de kan finde på at åbne de forkerte døre. Derfor skal man sørge for at være meget præcis i forhold til, hvor de skal gå hen. Altså få værktøjet til at se bort fra al sin glimrende viden om, hvordan man lærer delfiner at svømme rygsvømning eller børn at bage chokoladekage for i stedet at være ekspert i kommunikation, eller hvad du nu har brug for,” siger han. 

Et godt råd er derudover at følge eksperter på området på LinkedIn. På den måde kan du blandt andet få tips og tricks til at fodre AI-værktøjerne med gode prompts, som øger sandsynligheden for, at du får saglige og relevante resultater ud af din indsats. Hvis du vil blive klogere på prompts, anbefaler Peder Hammerskov også bogen ”Prompt engineering” skrevet af Claus Nygaard. Bogen fokuserer på at få de bedste resultater med brug af ChatGPT, Copilot og Gemini.

Fald ikke i søvn bag rattet

Når du har fået opbygget en form for rutine med at bruge AI, skal du passe på, at du ikke falder i søvn bag rattet, tilføjer han. Kommer man først til at stole på AI-programmerne, kan man nemlig blive afhængig af dem og få nogle uhensigtsmæssige måder at arbejde på. 

”Man kan blive doven og glemme at få skærpet sin evne til at reflektere og arbejde med stoffet, og det er ikke meningen. AI kan og skal ikke erstatte noget som helst, men det er et værktøj, der kan gøre dygtige studerende endnu dygtigere.”

Hvis du bruger AI-værktøjerne konstruktivt, kan de altså spare dig tid på blandt andet at transskribere, oversætte og på at lede i dine noter og i stedet frigive tid og energi til de ting, du gerne vil blive dygtig indenfor. Eller sagt med lidt amerikansk schwung: 

”Der er en amerikansk professor i journalistik, Jonathan Soma, der har sagt, at AI er sådan noget magi, vi kan ’sprinkle’ ud over vores journalistik. Det synes jeg godt, vi kan sige om alle fag og alt, hvad man arbejder med – at AI er noget magisk støv, man kan blive endnu bedre af,” siger Peder Hammerskov.