"AI kommer til at ændre alt"

Spurgte man Chat GPT i sin tidligere version, kunne dens kunstige intelligens angiveligt klare en lægeeksamen, skrive fængende romaner og en hel masse mere. Men når man uvilkårligt testede den, kunne den også fejle – og sige en masse vanvittige ting.

Da jeg på et tidspunkt i mit journalistiske arbejde, skulle lede efter en kendt influencer, foreslog den kækt, at jeg kontaktede et mordoffer, der havde været død i 15 år.

Åbenlyst kunne svaret ikke bruges, men det stiller også spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig siger om personligheden bag denne kunstige intelligens, som utroligt mange mennesker mener snart vil rykke helt ind i vores hverdag.

Den kunne også finde på fjollede svar. Da vi skulle teste, hvad den vidste om min kollega, der spiller i rockbandet De Underjordiske, svarede den i stedet, at han spillede i gruppen Tue West. Og da vi ikke accepterede det svar, foreslog den Magtens Korridorer.

På nogle måder virker den som en dårlig forberedt student, der ikke vil indrømme, at den ikke kender pensum og derfor bare slynger noget ud i håb om, at noget rammer plet.

Men nu er den fjerde version klar (som kræver abonnement). Den er allerede markant bedre, selvom den stadig freestyler lidt tosset en gang i mellem. Og i hvert fald er troen på Chat GPT konstant voksende. Microsoft har netop investereret milliarder af dollars i det, og brugertallet er eksploderet. Det tog tjenesten to måneder at skaffe 100 millioner brugere. Det tog Facebook fire et halvt år at nå det samme.

Den amerikanske bank, Goldman Sachs, har vurderet, at omkring to tredjedel af alle jobs vil blive påvirket af AI. Det betyder ikke, at lige så mange jobs vil forsvinde, og at vi alle skal forvente massearbejdsløshed, men indenfor de fag, der er påvirket, vil en fjerdedel af opgaverne blive automatiseret. 10 procent af nuværende jobs kan helt forsvinde.

Men mens ny teknologi fjerner visse jobs, skaber den andre. I rapporten fra banken refereres blandt andet en undersøgelse, der viser, at 60 procent af nutidens arbejdere er beskæftiget i erhverv, der ikke eksisterede i 1940, og at mere end 85 procent af beskæftigelsesvæksten i løbet af de sidste 80 år er sket som følge af ny teknologi.

"Det er uomgængeligt, at AI er en del af fremtiden, som vi skal forholde os til."

Sådan siger Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering, CBS, og tidligere medlem af det hedengangne Disruptionråd, der blev nedsat af Lars Løkke i 2017 for at komme med anbefalinger til, hvordan danske virksomheder i højere grad kunne bruge digitalisering, robotter og lignende.

Alle har adgang

Jan Damsgaard er uddannet datalog og fortæller, hvordan man i hans branche har arbejdet med kunstig intelligens i mere end 25 år. Det er blot først nu, at vi har dataene og regnekraften til, at det for alvor bliver allemandseje.

"Det, der er nyt ved Chat GPT er, at mange almindelige danskere har mulighed for at stifte bekendtskab med det før de store virksomheder. Allerede nu kan man få et førstehåndsindtryk. Ellers er det normalt dem, der har bedst råd, der får de største gevinster, og så opnår de en konkurrencemæssig fordel. Det har været med til at demokratisere adgangen til teknologi,” mener Jan Damsgaard.

Inden for de seneste årtier har vi set teknologien fylde mere og mere i vores hverdag fra NemID til TikTok, og mange mennesker kan måske føle sig fristet til at trække på skulderen over endnu en digital landvinding. Og det forståes. Eksempelvis er det ikke mere end to år siden, at Mark Zuckerberg, chefen for et af verdens største firmaer, Facebook, ændrede koncernens navn til Meta, i den tro, at vi alle snart ville komme til at leve i metaverset. En virtuel verden, der kunne konkurrere med den virkelige. Hvis du ikke føler, at du har været medlem af den klub, er du ikke alene. Alene i år har de tabt 27 milliarder kroner på det eventyr (eller mareridt, om man vil).

Giver mere tid til kerneopgaver

Men AI eller kunstig intelligens er en robust størrelse, mener eksperterne, og noget, der allerede i vidt omfang benyttes til blandt andet at låse din telefon op med ansigtsgenkendelse eller til at finde vej på Google Maps.

Jan Damsgaard er optimistisk i forhold til, hvordan den nye teknologi vil påvirke arbejdslivet. Flere faggrupper vil få tid til kerneopgaverne, når meget af det administrative kan klares af kunstig intelligens.

"Det kan fx være en sagsbehandler, der tidligere skulle læse 10 partsindlæg i en sag for at vurdere, om en klient skal have førtidspension. Alt det skal sammenfattes i en konklusion. Her vil AI være meget behjælpeligt. Og den vil formentligt kunne gøre det på en mere omhyggelig måde, hvor den kan fjerne noget af den bias, som vi mennesker har."

Jan Damsgaard sidder med i et ekspertudvalg, der skal rådgive uddannelsesministeren om brug af AI til eksamen i folkeskoler og gymnasier. I sit eget virke forventer han, at han fremover skal bruge kortere tid på at rette lange rapporter og mere tid på direkte kontakt med de studerende. Mange af de skriftlige eksamener vil blive erstattet af mundtlige. Mens mange frygter, at der vil ske omfattende snyd, når man kan få AI til at skrive sine opgaver, mener Jan Damsgaard, at uddannelsessektoren skal se mulighederne fremfor kun at fokusere på ulemperne.

"Uddannelsessektoren vil gøre sig selv en bjørnetjeneste, hvis den ikke forbereder sig på en verden, hvor AI er opfundet. Og så skal de tænke over, hvad det egentlig er, vi vil have de unge mennesker til at lære. Det, der har været efterspurgt, har været at skrive lange tunge rapporter, og det vil det nok ikke blive fremover. De unge skal uddannes til det, erhvervslivet efterspørger."

En trussel mod menneskeheden

Men det er langt fra alle, der ser kunstig intelligens som en hjælp. Måske snarere en trussel og en stor en af slagsen. Måske ligefrem en trussel, der kan bringe hele den menneskelige race i fare.

I marts i år underskrev over 1.000 IT-ledere og eksperter - heriblandt Elon Musk - et dokument, hvor de foreslog, at hele verden satte udviklingen af AI på pause i et halvt år, indtil vi har det fulde overblik.

Bør vi udvikle ikke-menneskelige hjerner, som måske en dag vil gøre os overflødige og erstatte os? Bør vi risikere at sætte kontrollen over vores civilisation over styr? skrev de i et åbent brev.

Men Jan Damsgaard mener, at det vil være en fejl at slå bremserne i.

"Tænk, hvis vi ikke var gået ind i bilisme af frygt for, at nogle skulle blive kørt ned. Eller at vi ikke havde elektricitet, fordi nogen kunne få stød. Fordelene overstiger ulemperne. Vi skal skynde os at komme i gang. Hvis man ser på de mest værdifulde IT-virksomheder i verden, så er der ikke en eneste af dem, der er europæisk. Og det er en skam. For en stor del af den vækst, der skal komme fremadrettet, skal komme fra den her verden. Vi diskvalificerer os selv ved at være tøvende eller regulere for hårdt, for så går vi glip af alle de her ting. Samtidigt misser vi chancen for at påvirke det og få europæiske og danske værdier ind i AI."

Der er dog andre, også herhjemme, der mener, at AI måske er ved at udvikle sig ud af vores hænder. En af dem er Stine Tornmark, direktør i Openli, der blandt andet hjælper virksomheder med GDPR.

"Da vi skulle indføre GDPR, lobbyede tech-virksomhederne vildt imod det. De kæmpede med næb og kløer for, at den i hvert fald skulle lempes så meget som muligt. Men nu, hvor det gælder kunstig intelligens, er de for første gang selv ude og bede om regulering. Det siger jo lidt."

Intet ansvar for stødende svar

Det populære sociale medie Snapchat er et eksempel på, hvor det kan gå galt, mener hun. De har for nylig introduceret en chatbot, der ved hjælp af AI kan tale og give råd til brugerne.

"Man blev ikke spurgt, om man ville have denne 'ven', den var der bare, og så skrev de ellers, at de ikke var ansvarlige for de svar, den ville give. Velvidende at nogle af svarene kan være stødende eller misvisende. Og det her er en platform, der primært bruges af børn og unge."

Stine Tornmark mener, at vi har krav på at vide, hvor AI får sin data fra. Det er i dag for uoverskueligt. Brugerne har ret til at vide, hvor informationen kommer fra, og det kræver en regulering.

"I USA er det virksomhederne, der ejer din data, og i Kina er det staten. Med GDPR-reglerne fastsatte man i Europa, at borgeren har ret til sin egen data. Hvis vi her i Europa fortsat tror på, at individet har grundrettigheder over eget liv og dermed egen data, så er vi nødt til at tage et ansvar."

Hun bakkes op af iværksætter Klaus Nyengaard, der tidligere har stået i spidsen for Just Eat og nu er medstifter af virksomheden Nordic Makers. Han er et barn af 70’erne og har dermed fulgt digitaliseringens store omvæltning af vores samfund. Der er sket mange ting og større effektivisering, mener han, men der er også mange negative bivirkninger, der rammer især børn og unge i disse år.

"I den sammenhæng er AI bare et andet bæst. Og det accelerer."

Store konsekvenser for demokratiet

Han mener, at politikerne er på bagkant, når det gælder om indsigt i det, og at det kan have store konsekvenser for vores demokrati.

"Som politiker er det vigtigt at være på sociale medier, og hvis du er god til det, har du en stor fordel. Med Chat GPT kan du en få en indholdsproducent, som kan være bedre end mange journalister, så man kan forestille sig, at den, der har den bedste kunstige intelligens, har en kæmpe fordel. Og de kan få de ekstra stemmer, der kan få regeringsmagten. Der må vi spørge os selv, om det er måden, vi skal afgøre valg på?"

Hvorvidt AI overhovedet skal reguleres mener han, giver sig selv.

"Alt, hvad der er stærkt i samfundet, skal reguleres. Vi lader heller ikke folk ureguleret lege med eksempelvis kemi. Mennesket har syv dødssynder, og vi har en tendens til at optimere på egne vegne, og det kan skabe meget negativt. Det bliver vi selvfølgeligt nødt til at regulere."

Hvad enten man går ind for regulering eller ej, vil kunstig intelligens betyde store forandringer, fortæller Ida Ebbensgaard, der er tidligere chefredaktør på mediet Zetland. I de kommende år skal hun studere AI på Syddansk Universitet.

"AI kommer til at ændre alt. Selv på de områder, det ikke direkte påvirker, vil det alligevel have en indflydelse. Det vil ændre vores måde at kommunikere på, og det at kommunikere er helt grundlæggende for både vores arbejdsliv og privatliv. Når der kommer en teknologi, der er så kraftfuld, skal vi virkelig være opmærksomme og forberede os."

Positive røster håber på, at maskinerne kan klare en så stor del af vores samfund, at vi måske nærmer os fire-dages arbejdsuge, men Ida Ebbensgaard deler ikke den forudsigelse.

"I 80’erne troede vi også, at vi kom frem til fritidssamfundet, for vi var blevet så effektive. Men hvad skete der? Vi skruede bare tempoet op. Der er mange jobbeskrivelser, som vil ændre sig markant, men jeg har desværre ikke tillid til, at samfundet udvikler sig i den retning, at vi bare skal arbejde mindre. Jeg tror bare, at hastigheden bliver sat op. Det er ikke det vores samfund og os som mennesker har brug, men det er det, som vil ske."

Alle bør gå i gang

Med AI bliver det utroligt vanskeligt at gennemskue og stole på de enorme mængder af informationer, der kommer til at blive kastet imod os. Og kildekritik bliver et af de vigtigste fag i skolen, vurderer Ida Ebbensgaard.

Noget andet vi skal passe på, og som allerede i dag er en effekt af digitaliseringen, er, at vi som samfund kan blive opdelt. Mellem dem, der omfavner og mestrer det, og dem, som føler en modstand. Ida Ebbensgaard sammenligner det med, at man heller ikke i dag kan sige, at man ikke vil være på nettet eller sende en e-mail. I hvert fald ikke uden at falde uden for samfundets normale funktioner.

"Jeg vil opfordre alle til at komme i gang og prøve det af. Alle kan bare gøre det, men det er som om, at der er en psykologisk barriere for nogle, og den kan være meget stor. Det skal vi tage alvorligt. Det ligger mig meget på sinde. Hvis man tror, at det er en teknologi, der har potentiale til at ændre rigtig meget, og det mener jeg, det er, så er det vigtigt, at man går i gang med at lære den at kende – uanset, hvad man måtte mene om den."