"Det er en illusion, at man er bedre sikret ved at have ét job frem for 10”

Engang sagde en af Palle Schmidts bekendte, at han så ham som en talsmand for prekariatet, altså for den voksende gruppe løsarbejdere, som ikke har de samme goder og rettigheder som folk med fast arbejde. Sådan havde han aldrig selv set på det. For ham er det selvstændige liv med opgaver for flere forskellige kunder nemlig ensbetydende med frihed og tryghed.

”Jeg synes, det er en illusion, at man er bedre sikret ved at have ét job frem for ti jobs og tyve af ens egne projekter, som man kan sætte i gang. Altså, hvis du går ned i banken og siger, at du gerne vil investere, så vil banken sige, at det er meget vigtigt, at du spreder dine investeringer, så du ikke er så sårbar over for markedets op- og nedture,” siger Palle Schmidt og tilføjer lynhurtigt:

”Men hvis du kommer ned i banken for at låne penge og siger, at du er freelancer eller iværksætter, så siger de – uha, det er meget usikkert – og det forstår jeg ikke. Jeg har jo netop spredt mine assets, så jeg ikke er så sårbar. Tre af mine kunder kunne fyre mig i morgen, og så ville jeg stadig have syv andre, jeg kunne arbejde sammen med. Og jeg kunne starte noget selv.”

Palle Schmidt tager imod en kop dampende, friskbrygget kaffe fra en af medarbejderne på caféen, hvor vi mødes en tidlig fredag morgen. Det er endnu en ting ved freelancelivet, som han sætter pris på – at han kan holde møder ude i byen, holde foredrag og deltage i events uden at skulle spørge en chef om lov først. Og så friheden til selv at vælge sine opgaver og samarbejdspartnere.

En dårlig studerende

Palle Schmidt er forfatter og tegneseriekunstner og en stor fortaler for et arbejdsliv som freelancer. Faktisk har han aldrig prøvet andet. Han var med egne ord en dårlig studerende, både da han læste engelsk og film på universitetet og senere som studerende på arkitektskolen.

”Først var jeg en dreng, som tegnede meget, og det var før internettet, så jeg slog meget hurtigt ud ad hovedet, at det var noget, man kunne leve af. Jeg havde en misforstået opfattelse af, at hvis jeg skulle gøre min kunst eller mine kreative evner til min levevej, så ville det tage fornøjelsen ud af det og gøre det glædesløst. For mig var tegningen et frirum, og jeg var en rigtig dårlig studerende, fordi jeg brugte for meget tid på kreativt arbejde ved siden af. Faktisk forstod jeg slet ikke, hvad det var, systemet forventede af mig,” siger han og griner højt.

Til gengæld fik han dygtiggjort sig ved siden af, og det er et af hans vigtigste råd til andre, der vil tage springet ud i en freelancetilværelse – og også til dem, der måske føler sig i risikozonen for at blive skubbet derud ufrivilligt:

“I starten af ens karriere er man selvfølgelig fokuseret på at få opgaver ind, men det er supervigtigt, at man bruger tid på at dygtiggøre sig, også selvom det er ulønnet. Dit talent er din indgangsbillet, og når du så er inde, skal du selvfølgelig overholde deadlines og være god at arbejde sammen med. Ellers kommer kunderne ikke igen. Men en dygtig musiker bliver jo dygtig af at spille musik, og en dygtig maler bliver dygtig af at male, så brug tid på det, du helst vil arbejde med, og få skrabet både erfaring og selvtillid ind, så du med sindsro kan kræve de timelønninger, der skal til, for at du kan leve af det,” råder han.

Hjernen eksploderede

I 1990’erne, hvor Palle Schmidt studerede, kom der ret godt gang i tegneseriebranchen. Quentin Tarantinos blockbuster ‘Pulp Fiction’ var en udpræget hyldest til tegneseriehæfter om den kriminelle underverden, og graphic novels eller tegneserieromaner blev nærmest mainstream. Palle Schmidt var særligt inspireret af hæfter fra amerikanske Vertigo Comics og DC og af danske tegnere som Peter Snejbjerg, som arbejdede på store projekter for de amerikanske forlag. Og da han mødte Snejbjerg og besøgte hans tegnestue Gimle, som lå på Nørrebrogade i København på det tidspunkt, åbnede en helt ny verden af muligheder sig for ham.

“Min hjerne eksploderede bare, da jeg så alle de der folk sidde der og leve af at lave tegneserier, illustrationer og reklamearbejde – og faktisk lave noget, der var fedt!” fortæller han.

Derefter kom han tit forbi tegnestuen for at vise sine ting og få råd og vejledning, og på et tidspunkt blev der en ledig plads, fordi en skulle ud at rejse. Det blev hans vej ind i et fællesskab, som han senere blev en fast del af. Det blev også hans afsæt for at springe ud i freelancelivet for alvor.

”Det klogeste, jeg har gjort, var at sætte mig sammen med andre ligesindede. Det er vigtigt. Det er dem på dit eget niveau, der kan hjælpe dig frem, og du kan hjælpe dem. De redaktører, galleriejere, museumsdirektører eller hvem, man nu gerne vil fedte sig ind hos, har pissetravlt, så i stedet for at kigge op ad den stige, så kig rundt, og opdyrk dit netværk der.”

Kunsten at hamstre

Palle Schmidt er med egne ord “opinionated” om det at være freelancer. Han fortæller gerne og meget varmt om konceptet. Men en vis global pandemi har måske gjort ham en smule mindre kæphøj i forhold til at sige, at man bare skal springe ud i det:

“Det er feast or famine! Uanset om der er pandemi eller ej,” slår han fast.

Nogle gange kommer der gode penge i kassen, andre gange ikke så mange. Det er et vilkår. Men hvor mange af hans venner med fast indkomst lægger nul kroner til side hver måned, fordi deres udgifter til bolig, bil og så videre nogenlunde matcher deres indtægter, så sørger Palle Schmidt altid for at akkumulere.

“Jeg har mere sådan en egerntilgang – jeg samler hele tiden nødder og propper dem ind i træet. Jeg ved jo godt, at det honorar, jeg lige har fået, måske skal holde i tre måneder, fordi jeg ikke er sikker på, at der kommer noget nyt ind. Det mindset er helt indgroet i mig som freelancer.”

Palle Schmidt er generelt opmærksom på at holde de faste udgifter nede, så der kan blive ved med at være nødder nok i freelancebanken til, at han kan sove roligt om natten og endda holde fri og tage på ferie en gang imellem. Tidligere har det ellers været svært for ham at slippe blyanten og bevæge sig væk fra skrivebordet.

“Men det hjælper, at jeg har en kone, der hiver mig med på ferie, og at jeg i dag ved, at opgaverne stadig er der, når jeg kommer hjem. Før tænkte jeg, at hvis jeg ikke er der til at passe på mit lille sandslot af freelanceopgaver, så er det nok skyllet væk, når jeg kommer tilbage,” fortæller han.

“Og hvis vi skal tale om ulemper ved at være freelancer, så kan det for nogen være en udfordring at få arbejdet, når de sidder derhjemme, fordi der er vasketøj, en hund der skal luftes – og man kunne også lige vaske gulvet, når nu man alligevel er der,” remser han op.

Angst og rædsel

Dårlig samvittighed over ikke at arbejde tilstrækkeligt kan også ramme freelancere, men for Palle Schmidt er det snarere det modsatte, der er tilfældet, fordi han elsker sit arbejde så højt. Havde han ikke kone og børn, kunne han derfor snildt komme til at arbejde 70 timer eller mere om ugen. Så kan en deadline, som for eksempel at poderne skal hentes om eftermiddagen, være en hjælp til at afgrænse arbejdet. Men får freelancelivets udfordringer ham til nogensinde at overveje at tage fast arbejde?

“Nej. Det fylder mig med angst og rædsel, hver gang jeg tænker på at få et fast job!” svarer han helt tegneserieagtigt og lader udråbstegnet hænge i luften i et par sekunder.

"Jeg tror, det er forfatteren Seth Godin, der siger, at “der er ikke noget så vanedannende som fast indkomst”. Og det skræmmer mig. Det ville jeg ikke have lyst til at være afhængig af. Jeg kan godt lide ideen om, at hvis jeg for eksempel sidder med et reklamebureau og skal tegne noget for en chef, som stiller urimelige krav, så ved jeg, at jeg kan tage min jakke og sige tak for i dag – jeg sender en regning! Jeg kan meget bedre bide alle mulige arbejdsmæssige ting i mig, når jeg ved, at det får en ende, og at det i øvrigt er mig selv, der har sagt ja til det,” siger han og kommer så i tanker om den eneste ting, han kan misunde folk i et fast job:

“Det er idéen om den gode chef, der kommer ind og siger: Nu skal du ikke bruge mere tid på det der, det er godt nok, nu skal du prioritere dét her. Det kan jeg godt misunde.”