Eksperter: Der mangler fokus på at komme retur efter barsel

”Jeg havde nok lidt travlt med at bevise noget. Allerede nu når jeg kigger tilbage, virker det lidt åndsvagt, men jeg følte uden tvivl, at nu skulle jeg komme tilbage og bevise over for mine chefer og mine kolleger, at jeg virkelig var tilbage og stadig kunne tage de fede og store opgaver.”

Ordene er Katrine Juul Dyrlunds. Hun er fuldmægtig i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Og i april kom hun tilbage til jobbet efter syv måneders barsel.

Men Katrine Juul Dyrlund er langt fra alene om at være fanget mellem ønsket om at være en god mor og en god medarbejder efter en barsel.

”Undersøgelser viser, at kvinder inden de får børn ofte forventer, at det ikke vil få den store indvirkning på ens arbejdsliv,” fortæller Philip Rosenbaum, lektor og økonom ved Copenhagen Business School.

Og derfor får mange sig en overraskelse.

Ikke alle virksomheder er nemlig særligt fokuserede på at tage imod deres medarbejdere, der kommer tilbage med graviditets- og ammehormonerne bankende i kroppen efter mange måneder i barselsboblen – samtidig med, at medarbejderen selv har høje forventninger til det, der skal indhentes.

Ifølge Philip Rosenbaum stiger arbejdsfraværet markant efter, at barslen er slut.
”Når man kommer tilbage efter en barsel, er der jo ofte mindre tid i hverdagen. Man har jo stadig et lille barn, selvom barslen er slut.”

Han tilføjer, at det ofte er mødrene, der tager det største læs i hjemmene. Ikke mindst når det kommer til børnene.

Og de mange fraværsdage for forældre med småbørn indikerer ifølge Philip Rosenbaum, at det kan være hårdt at komme retur.

”Det viser, at der er nogle problemer med at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en barsel.”

Ikke nok fokus på at komme retur

”Der er ikke nok fokus på den ”gode tilbagegang”,” fortæller Philip Rosenbaum.

Han tilføjer:

”Jeg tror ikke, at der er mange virksomheder, der har en fast køreplan for det. Men det kunne da være flot, hvis det var noget, man havde fokus på i HR-afdelingerne.”

Tid er ofte en central faktor som småbørnsfamilie. Og her peger Philip Rosenbaum på, at man kunne sætte fokus på lave en længere indkøring til de nybagte forældre på samme måde, som man gør, når børnene starter i institution.

En sådan indkøring kunne for eksempel være, at man var med på e-mails den sidste måned op til at man kommer tilbage, får lov at deltage i relevante møder inden opstart, så man kommer tilbage i mindsettet, mens andre måske kunne have brug for, at man starter med kun at have fysisk fremmøde tre dage om ugen. Alt sammen naturligvis tilpasset, så medarbejderen på barsel ikke oplever et pres fra arbejdspladsen.

”Alle får jo børn”

Ifølge jordemoder og lektor ved Syddansk Universitet og Sygehus Sønderjylland, Christina Prinds er der ikke altid forståelse for den eksistentielle forandring, der sker i forbindelse med at blive forældre.

”Jeg tror ikke, at man bliver et andet menneske, fordi man får et barn. Men det er en livsmilepæl, der forandrer vores plads i verden,” siger Christina Prinds.

Ens grundvold kan blive rystet, måske særligt for moren, men i høj grad også for den anden forælder. Hun sammenligner det med negative kriser såsom sygdom, død og andre traumer, hvor der ofte kan være større forståelse for, at de er livsomvæltende.

”Vi kan godt lidt have en forestilling om, at det at få børn ”det gør alle jo”,” siger Christina Prinds og tilføjer:

”Vi har heldigvis et samfund, der er tilrettelagt, så vi kan gå på barsel, men ikke altid et arbejdsmarked, der tager hensyn til de vilkår, det kræver at være blevet forældre.”

Men selvom ens prioriteringer ændrer sig, betyder det ikke nødvendigvis, at arbejdet ikke længere har en central rolle. Tværtimod.

”Det at gennemgå den her omvæltende livsperiode, kan sagtens betyde, at man netop indser, at det, man laver arbejdsmæssigt, har utrolig stor værdi for én”.

Jeg ville gerne bevise, at jeg kunne give mig 100 procent

Også den forandring oplevede Katrine Juul Dyrlund, da hun skulle tilbage til sit job som fuldmægtig i april.

”På den ene side glædede jeg mig egentlig rigtig meget til at komme tilbage. Jeg glædede mig til de opgaver, jeg vidste lå og ventede. Men samtidig var og er ens tanker jo også et andet sted, og ens fokus flytter sig, når man har fået et barn,” fortæller Katrine Juul Dyrlund.

Den første måned ringede hun derfor hjem hver dag for at spørge sin kæreste, hvordan det gik efter han overtog barslen.

”Faktisk tror jeg, at jeg på mange måder er blevet en mere effektiv medarbejder, efter jeg er kommet tilbage fra barsel, fordi jeg har travlt med at komme hjem,” siger Katrine Juul Dyrlund.

”Jeg ville gerne bevise, at selvom jeg nu havde en lille datter derhjemme, så kunne jeg også være 100 procent på arbejdspladsen,” fortæller Katrine Juul Dyrlund.

Hun tilføjer, at det var en forventning inde i hende selv og ikke en forventning, der eksplicit kom fra hendes chefer eller kolleger.

”Måske bundede det i en frygt for at være blevet glemt eller forbigået i den periode, jeg var væk.”

Hun tilføjer, at selvom hun kun har mødt støtte og forståelse på sin arbejdsplads, så havde det måske været rart med nogle klare rammer for opstarten og peger selv på, at hun måske gerne ville have været med på e-mail i et vist omfang, eller have haft muligheden for færre timer i starten.

Den øremærkede barsel ændrer ikke alt

Til spørgsmålet om hvorvidt det, at mænd nu i højere grad vil blive påvirket af den lange barsel med den nye øremærkningsordning, der trådte i kraft i august 2022, svarer Philip Rosenbaum:

”Det er svært at sige, om det skyldes præcis dét. Men generelt er der en bevægelse i gang mod, at familielivet skal kunne eksistere samtidig med arbejdslivet, og der sker der en udvikling i forhold til, flere barns sygedage, barselsordninger og håndtering af stress.”

For foreløbig er det fortsat typisk kvinden, der ændrer sine prioriteringer i praksis.

”Hvis der bliver brug for det i familielivet, ser man ofte, at kvinden trækker sig fra arbejdsmarkedet,” siger Philip Rosenbaum.

Og det er alt sammen tegn på, at det er hårdt at være tilbage.

Rambøll: Den gode retur er afgørende på den lange bane

En af de virksomheder, som har set fordelene ved at lave en fast plan for medarbejdere på barsel, er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll.

Siden 2017 har Rambøll haft en såkaldt ”return plan” for den gode barsel. Den indebærer blandt andet, at man, inden barslen starter, lægger en plan med medarbejderen for deres ønsker.

”Det kan godt være, at medarbejderen for eksempel ikke forestillede sig, at de havde brug for at gå ned i tid i de første måneder, men at det behov så ændrer sig,” fortæller HR-direktør hos Rambøll, Lena Kjær.

”For os som virksomhed, er det vigtigt, at medarbejderne føler den psykologiske tryghed, som følger med at have en klar plan. Og så må jeg jo også sige, at det også handler om fastholdelse af gode medarbejdere.”

Hun fortæller, at Rambøll i dag har lidt lavere rate for, hvor mange medarbejdere der forlader virksomheden, og selvom barselsplanen naturligvis ikke er den eneste faktor, så mener Lena Kjær, at det er en del af billedet.

Rambølls ”return plan” og andre HR-tiltag ser Lena Kjær som en langtidsinvestering i virksomheden, fordi det også betyder, at de foruden fastholdelse også kan tiltrække de stærkeste kandidater til virksomheden, blandt andet fordi der er gode forhold.