Eksperter om AI’s indtog: ”Vi står på nippet til en revolution”

Vi har kun set begyndelsen af en massiv teknologisk omvæltning, der kommer som konsekvens af, at kunstig intelligens er i fuld gang med at blive implementeret i vores arbejdsliv. Faktisk vil indtoget af chatbots og andre generative AI-værktøjer give så stor en produktivitetsstigning, at det vil revolutionere den måde, vi arbejder på i fremtiden. 

Det forudsiger Mark Friis Hau, der er adjunkt på Roskilde Universitet og har skrevet en rapport om, hvilke konsekvenser indtoget af generativ AI får på fremtidens arbejdsmarked. 

Også Brit Ross Winthereik, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun har specialiseret sig i menneskers interaktioner med digitale teknologier, forudser store forandringer i fremtidens arbejdsliv forårsaget af kunstig intelligens. 

Akademikerliv har blandt andet spurgt de to eksperter om, hvordan indtoget af kunstig intelligens kommer til at påvirke vores jobsikkerhed og trivsel, og om der i fremtiden kommer en højere grad af synergi mellem mennesker og teknologi i arbejdslivet. 

På hvilke måder vil kunstig intelligens ændre måden, vi arbejder på i de kommende år?

Mark Friis Hau:

”Generativ AI, eksempelvis chatbots som ChatGPT, udvikler sig ekstremt hurtigt og er blevet verdens hurtigst voksende teknologi målt på antallet af brugere. Vi står midt i en teknologisk omvæltning, som vi endnu ikke helt har vænnet os til. Hvis vi tager de laveste estimater fra de nuværende studier, som antyder en fremtidig produktivitetsstigning på 20 procent, vil det allerede være revolutionerende. Det betyder enten, at vi kan arbejde en femtedel hurtigere, eller at virksomheder kan bruge en femtedel færre medarbejdere. Denne produktivitetsstigning vil få store konsekvenser, fordi det ændrer måden, vi løser opgaver på, og hvordan vi fordeler ressourcer. Med generativ AI kommer arbejdsopgaverne til at handle mindre om praktisk udførelse og mere om at lede og organisere arbejdet. Vi skal derfor i højere grad lære at uddelegere opgaver til chatbots og kommunikere effektivt med dem. Af den årsag bliver færdigheder inden for projektstyring, ledelse og kommunikation centrale.”

Brit Ross Winthereik:

”Kunstig intelligens påvirker allerede mange fagområder og vil fortsætte med at ændre den måde, vi arbejder på i de kommende år. Særligt tekstforfattere og oversættere oplever allerede store forandringer. Uddannelsessektoren står også over for markante ændringer. I Danmark er brugen af AI allerede tilladt i skoler og på uddannelsesinstitutioner, hvilket udfordrer underviserne, så de må gentænke deres metoder. En central problemstilling, hvis vi fokuserer på arbejdslivet, er, hvordan man sikrer, at elever og studerende ikke blot uddelegerer komplekse opgaver såsom at læse og forstå tekster til AI, men fortsat bliver udfordret og udvikler sig. Skolesystemets logik bliver udfordret af prøver og eksaminer, hvor det kan være svært at skelne mellem, om det er eleven eller en AI, der har leveret et svar.”

Hvilken indflydelse forventer du, at AI vil have på arbejdslivets dynamik, når det gælder jobsikkerhed og krav til kompetencer?

Mark Friis Hau:

”Tidlig forskning tyder på, at generativ AI kan skabe en såkaldt "udlignelseseffekt", hvor nye eller mindre erfarne medarbejdere kan opnå et højere bundniveau ved at bruge AI, mens de mest erfarne ikke nødvendigvis forbedrer sig ved at anvende teknologien. Denne udligning kan potentielt have store konsekvenser for jobsikkerheden. Hvis nye medarbejdere kan levere resultater på niveau med erfarne kolleger, kan arbejdsgivere stille spørgsmål ved for eksempel nødvendigheden af medarbejdere med erfaring og kompetencer. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser, men det kan skabe en dynamik, hvor flere konkurrerer om færre jobs, og arbejdserfaring bliver vanskeligere at opnå."

Brit Ross Winthereik:

”Der er en bevægelse hen imod, at beslutningstagere, bestyrelser og ledelser forsøger at få AI ind på arbejdspladserne – både i den offentlige og private sektor. Det vil medføre nye krav til medarbejdere om at kunne håndtere de teknologier, som deres arbejdspladser implementerer. Derudover er jeg spændt på, i hvor høj grad AI kommer til at skabe den værdi, som mange forestiller sig. Jeg forventer, at de gevinster, AI-løsninger skaber, handler om, hvor god en organisation er til at implementere dem. Det handler altså ikke om, hvor effektive løsningerne er i forhold til at erstatte mennesker, men hvor gode ledere er til at implementere AI, så medarbejdere stadig føler, deres arbejde er meningsfuldt. Forskning viser, at hvis man er alt for forhippet på, at AI kan skabe værdi ved at erstatte mennesker, så bliver medarbejdere uinteresserede i at få AI til at virke, og deres indsats er nødvendig, hvis teknologien skal have en positiv effekt.”

Hvilke negative konsekvenser kan indtoget af kunstig intelligens komme til at have for den enkeltes arbejdsliv?

Brit Ross Winthereik:

”Tab af mening. Tab af kollegialt fællesskab. At man oplever at være en servicefunktion frem for at have en faglighed, der bliver udviklet i samspil med de opgaver, man får.” 

Mark Friis Hau:

”Arbejdslivet kan blive ensformigt og kedeligt, især hvis ens rolle primært bliver at faktatjekke en chatbot. Desuden kan AI mindske behovet for særlige færdigheder, så enhver kan varetage mange forskellige funktioner uden egentlig ekspertise. Det kan føre til et tab af mening i arbejdet, da det bliver mindre baseret på individuelle kompetencer og mere på, hvad teknologien kan levere. En anden risiko er, at ledere begynder at bruge AI til at træffe beslutninger, og hvis beslutninger om fyringer, lønforhøjelser eller kurser baseres på en vurdering foretaget af AI, kan det være svært for medarbejdere at forstå baggrunden for beslutningerne. Ledelsen kan desuden undskylde sig med, at "chatbotten har vurderet det", og det kan skabe en følelse af afmagt hos den enkelte.”

Kommer der i fremtiden i højere grad synergi mellem mennesker og kunstig intelligens i arbejdslivet, som frisætter mennesker til at lave det nye og sjove, eller er det en utopi?

Brit Ross Winthereik:

”Jeg tror, det er en utopi. Det kræver en stor indsats at få komplekse teknologier til at fungere i organisationer, der i sig selv er dynamiske og komplekse. Når ny teknologi indføres på en arbejdsplads, sker der en omfordeling af opgaver og ansvar. Teknologi kræver vedligeholdelse, og hvis den skal fungere godt, bør den være genstand for løbende opmærksomhed og pleje.” 

Mark Friis Hau:

”Jeg er overbevist om, at der i fremtiden vil være en større synergi mellem mennesker og kunstig intelligens i arbejdslivet. Men spørgsmålet om, hvorvidt det vil frisætte mennesker til at lave noget nyt og sjovt, er et politisk anliggende. For hvis de store produktivitetsstigninger, som AI potentielt kan skabe, kun gavner en lille gruppe, kan det føre til større ulighed og færre medarbejdere. Men hvis der politisk bliver vedtaget love og overenskomster, som sikrer en fair fordeling af gevinsterne, kan det skabe muligheder. Den tid, der bliver frigjort, kunne blive brugt til brainstorming og udvikling af spændende idéer.”
 
Bliver opgaver som jobmatching, personlighedstest og teamsammensætning i nær fremtid overtaget af kunstig intelligens?

Mark Friis Hau:

”Ja, og det er allerede ved at ske. For eksempel har Joe & The Juice lige annonceret, at de vil bruge kunstig intelligens til at hyre medarbejdere, fordi de er trætte af at læse de mange ansøgninger, de får. Det viser, at det ikke længere er fremtid, men en realitet. Jeg tror også, at vi fremover kommer til at se overenskomster, hvor der bliver fastsat rammer for, hvad kunstig intelligens må bruges til. Her skal fagforeninger og arbejdsgivere vurdere, om AI eksempelvis må bruges til at hyre, fyre eller tage del i andre ledelsesmæssige beslutninger.”

Brit Ross Winthereik:

”Ja, det kunne man sagtens forestille sig. Man kan frygte, at fordi den slags løsninger vil være billigere at anskaffe, vil flere arbejdspladser begynde at bruge eksempelvis personlighedstest i funktioner, hvor de ikke bliver brugt klogt. For hvis man ikke har indsigt i dem, så kan det have omkostninger at bruge automatiserede systemer. Man bør i stedet have en eksperimentel tilgang til implementering af AI-standardløsninger i den forstand, at hvis eksperimentet fejler, skal man kunne være i stand til at ændre kurs og rulle det tilbage.”