Emilia Van Hauen: Generationsmødet er ikke en krig

Når kultursociolog, forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen blev bedt om at holde sit foredrag om unge på fremtidens arbejdsmarked godt 125 gange i 2023 og foreløbig har 125 foredrag om samme emne i kalenderen i 2024, er det fordi, der er et reelt problem. De unge og de ældre generationer kan nemlig, hvis vi ikke lærer at forstå de unges værdier, meget let komme til at tørne sammen på arbejdsmarkedet, fortæller hun. Van Hauen er desuden forfatteren bag bogen Generationen der skal redde verden - med lidt hjælp fra os andre: forstå hvordan de unge Z’ere skaber vores fremtid, der udkom tidligere i år.

De udfordringer og problemer, der ulmer ude på arbejdspladserne i takt med, at de unge generationer træder indenfor, skyldes flere ting, mener Emilia van Hauen. Men ikke mindst handler det grundlæggende om den måde, de unge generationer er opdraget på:

”Mange af dem er opdraget af forældre, som ikke har talt ind i et familiehierarki, men i et familiedemokrati,” siger hun.

”De har haft en barndom og ungdom, hvor de blev inddraget i beslutninger fra starten, og de har lært at argumentere for deres følelser og holdninger. De er opdraget til ligeværd og forhandling, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at det har givet dem andre forventninger til, hvordan man skal opføre sig på en arbejdsplads,” siger Emilia van Hauen.

Hun fortæller, at det kan give problemer med både at arbejde sammen med og lede den unge generation.

”Men en ting, der er lidt pudsig, er, at mange fra ledelseslaget rundt omkring jo er fra Generation X. Det vil sige, at de er forældre til Z’erne og dermed selv har været med til at forme dem. De er ofte stolte af deres egne børn, netop fordi de vil inddrages og stiller krav. Men når X’erne så får andre forældres Z’ere, der er opdraget på samme måde som deres egne børn, som medarbejdere, er det pludselig ikke lige så fedt længere, fordi de udfordrer systemet.”

Anerkender ikke hierarkiet

For lederne er det særligt de unges manglende accept af hierarki i traditionel forstand, der kan få dem til at rive sig i håret.

”De unge anerkender ikke hierarkiet. De vil gerne inddrages i stor stil og have en tæt relation til deres leder,” siger Emilia van Hauen og giver et eksempel:

”Måske er det en ung medarbejder, der har lavet et stykke arbejde, som skal tages op på et ledermøde. Men der kan den unge godt finde på at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke selv skal med på mødet og diskutere det med ledelsen. De kan være frustrerende for en leder, når den slags ikke bare bliver accepteret uden videre”.

Når det kommer til kollegerne til de unge, er der også flere ting, der kan give problemer.

”Der kan være nogen medarbejdere, der tænker, at de unge ikke gider dem, og så kan der nærmest opstå klikedannelser. De ældre medarbejdere er måske nervøse ved det nye og tænker, at deres erfaring ikke har nogen værdi for de unge. Men det er ikke rigtigt, for det har masser af værdi, siger Emilia van Hauen.

”Det, det handler om, når man som ældre kollega vil dele sin erfaring med de unge, er måden, det bliver aktiveret på. Hvis man er meget hierarkisk og slår på, at ”sådan har vi altid gjort”, bliver man upopulær blandt de unge kolleger. 

Den unge generation er ikke forkælet

Af en nylig analyse fra Konsulenthuset ballisager, der arbejder med rekruttering, fremgår det, at en del arbejdsgivere mener, at generation Z er forkælede. Men det er ifølge Emilia van Hauen en kæmpe fordom.

”Det er egentlig en fordom, der altid har eksisteret om yngre generationer. Og når ældre generationer har den holdning, er det fordi, der ligger en forestilling om, at de selv havde det hårdere, og at de unge skal tage sig sammen. Og der ser man igen den manglende forståelse for, at man selv har været med til at forme den unge generation til at være, som den er.”

Samtidig understreger hun dog, at personlighed trumfer generation:

”Hvis der er nogen, der opfører sig decideret dårligt ude på arbejdspladserne, handler det ikke om en generation men om personlighed,” siger hun.

Håb forude

Trods de problemer, der kan opstå på fremtidens arbejdspladser, er der dog masser af håb for fredelig og frugtbar sameksistens. For helt overordnet er der rige muligheder for at lave et ”generationsløft” fremfor en generationskløft, mener Emilia van Hauen:

”Det, vi italesætter som en kløft, er adgangen til at lave et løft, hvor vi bruger hinandens styrker og kan afbøde svagheder. For historien om generationer er meget mere en kærlighedshistorie end en krigshistorie, fordi vi er så forbundne. Den ene generation bygger videre på den næste. Du giver det væk til dine børn, som du gerne selv ville have haft, og på den måde er den tidligere generations længsel vævet ind i den nutid, vi lever i. Der findes ikke nogen samfund, hvor man opdrager til alt det, man hader,” slutter hun.