Af Morten Bjerregaard
Du kommer aldrig for sent til et møde, du er kreativ, pligtopfyldende, arbejdsom og perfektionistisk.
Til gengæld bryder du dig ikke om konkurrence og konflikter på arbejdspladsen, du har det bedst med at løse en opgave ad gangen, og du har større behov for at trække dig og være i eget selskab.
Hvis du kan genkende ovenstående beskrivelser, så er du måske særligt sensitiv. Det er ikke en diagnose men derimod, ifølge den amerikanske psykolog og forsker Elaine Aron, der er ophavsmand til begrebet, et personlighedstræk, som omkring 20-30 procent af befolkningen på tværs af lande besidder.
I Danmark er der også flere, der beskæftiger sig professionelt med særlig sensitivitet. En af dem er Ilse Sand, der er uddannet psykoterapeut og forfatter til bogen En guide til særligt sensitive og andre følsomme sjæle, som netop er udkommet i en revideret og udvidet udgave. Den originale udgave er blevet oversat til 24 sprog og er en international bestseller.
For særligt sensitive kan der hurtigt komme til at ske for mange ting på én gang, og tempoet kan blive for højt på arbejdspladsen.
Ilse Sand, psykoterapeut og forfatter
Bogen er en guide til særligt sensitive mennesker, som ønsker at få det bedst mulige liv, og her spiller trivsel på arbejdspladsen en stor rolle. For i et arbejdsliv, hvor det at være robust og have mange bolde i luften ses som en stor styrke, kan særligt sensitive mennesker få store udfordringer.
”Alle mennesker har et bestemt stimuleringsniveau, hvor vi fungerer bedst. Hos særligt sensitive personer ligger det optimale stimuleringsniveau typisk lavere end hos majoriteten, hvilket betyder, at de ofte bliver overstimulerede og overvældede.”
”For særligt sensitive kan der hurtigt komme til at ske for mange ting på én gang, og tempoet kan blive for højt på arbejdspladsen. De bryder sig ikke om et højt støjniveau og tempo og mange skift i arbejdsopgaver,” siger Ilse Sand.
Hvad vil det sige at være særligt sensitiv?
Det er den amerikanske psykolog og forsker Elaine N. Aron, der er ophavsmand til begrebet "særligt sensitiv" eller oprindeligt "Highly Sensitive Person" (HSP), som hun introducerede i bogen The Highly Sensitive Person: How to Thrive When the World Overwhelms You fra 1996.
At være særligt sensitiv er et personlighedsstræk, som hun anslår, at omkring 20-30 procent af befolkningen har.
Typiske karaktertræk for særligt sensitive mennesker er, at de har dybere følelsesmæssige reaktioner, hurtigere føler sig overstimuleret af støj, lys og mange mennesker og har mere brug for tid til ro og refleksion end gennemsnittet. Dermed kan særlig sensitivitet både være en styrke og en udfordring.
Vær åben om, hvordan du fungerer
I det hele taget er særligt sensitive mere påvirkelige over for stemninger end majoriteten, også når det gælder positive indtryk. De er mere påvirkelige overfor kunst, musik, blomster, dufte, siger Ilse Sand.
”Det gør sig også gældende, hvis der er en hjertelig stemning på arbejdspladsen. Det er virkelig noget, som særligt sensitive kan have stor glæde af og glæde sig over i lang tid,” tilføjer hun.
Den øgede sensitivitet er noget, som stiller store krav til den særligt sensitive, især når det gælder om at finde sin plads på en arbejdsplads med storrumskontorer, mange kolleger og støj.
Derfor er det en rigtig god ide at sige til ens kolleger og leder, hvordan man fungerer bedst.
”Man kan tænke det lidt som at give de andre en brugsanvisning til en selv. Eksempelvis kan man sige, at man tager en pause nu, fordi man så er mere produktiv om lidt og senere på dagen,” siger Ilse Sand, som samtidig vedkender, at det kan være en svær øvelse.
Særligt sensitive er typisk gode til at være kreative og se nye muligheder.
Ilse Sand, psykoterapeut og forfatter
”Hvis man har nogle behov, der er anderledes end andres, så kan det være svært at sige, fordi man dybest set ikke vil være til besvær. Men jeg råder ofte særligt sensitive til at sige deres modstand højt: ”Jeg er ked af at være til besvær, men jeg fungerer sådan og sådan, og jeg er ved at blive overstimuleret, så derfor trækker jeg mig.”
Vær klar til dialog
For at særligt sensitive kan få de optimale muligheder for at udfolde sig på arbejdspladsen, er der også meget, som man som kollega og leder kan gøre.
Noget af det vigtigste er at være åben og nysgerrig over for den særligt sensitives behov, fortæller Ilse Sand.
”Det kan være virkelig givende, hvis man som kollega og leder er klar til at åbne en dialog om de behov, som de særligt sensitive har. Det kan eksempelvis være, at de har behov for mere privatliv, at trække sig mere og være i omgivelser, der er mere rolige. Jo mere man imødekommer de sensitives behov, jo bedre bliver deres trivsel, hvilket betyder større produktivitet og færre sygedage.”
Og hvis man lykkedes med at få særligt sensitive til at falde godt til på arbejdspladsen, får man til gengæld medarbejdere med særlige evner.
”Særligt sensitive er typisk gode til at være kreative og se nye muligheder. De er også pligtopfyldende og gode til at risikovurdere, hvilket er evner, som arbejdsgiveren bør drage nytte af,” lyder det fra Ilse Sand.
Gode råd til den særligt sensitive på arbejdspladsen
Udnyt pauserne
Hold pauser i løbet af dagen og udnyt dem fuldt ud. Det betyder, at du skal lade telefonen ligge og ikke for eksempel begynde at tjekke nyheder. I stedet bør du gå en tur, lave en mindfulness- eller yogaøvelse og eventuelt fravælge den støjende kantine.
En opgave ad gangen
Som særligt sensitiv er du typisk ikke vild med at skifte fokus midt i en arbejdsopgave. Hav derfor mobilen på lydløs, når du arbejder, for at opnå den bedst mulige koncentration. Måske skal der også være et skilt på skrivebordet, hvor det fremgår, at du ikke skal forstyrres p.t. Når du skifter fra en arbejdsopgave til en anden, kan du tjekke, om nogen vil dig noget.
Omgiv dig med positive sanseindtryk
Som særligt sensitiv er det vigtigt at omgive dig med noget, du kan lide. Det kunne være at have din yndlingsmusik i ørerne eller en smuk buket på skrivebordet. Det er vigtigt at omgive sig med ting, der trækker i den anden retning, hvis du føler dig stresset.
Forklar behov til kolleger
Vær tydelig omkring dine egne behov i forhold til kolleger, så der ikke opstår en fortælling om, at du er snobbet eller arrogant, hvis du for eksempel fravælger at sidde sammen med dem i kantinen indimellem. Fortæl dem, at det ikke er et fravalg af dem, men et behov du har, fordi din hjerne fungerer en smule anderledes.
Tag ikke ansvar for alt
Særligt sensitive har en tendens til at være meget samvittighedsfulde, og det kan let betyde, at de kommer til at tage for meget ansvar. Det er ikke optimalt.
Kilde: Ilse Sand, psykoterapeut og forfatter
Gode råd til arbejdspladser med særligt sensitive
Lav et stillerum
Det er enormt vigtigt, at man som særligt sensitiv har et sted at gå hen, hvor man kan afskærme sig fra social kontakt. Det kunne eksempelvis være et stillerum, et stille afsnit i kantinen eller i gården, hvis der er sådan en.
Tildel kreative opgaver
Særligt sensitive er typisk meget kreative og kan se ting, som andre ikke kan. Typisk er de gode til at se nye muligheder og til at forestille sig, hvad der kan gå galt. I dyreriget er det ofte de mest sensitive dyr, der først opdager fare og advarer flokken. Det er nogle rigtig gode evner, som man kan drage nytte af som arbejdsgiver.
Hjemmearbejdsdage kan give ro
For særligt sensitive kan det være en rigtig god ide med en eller to arbejdsdage om ugen, hvor de kan sidde i fred og ro derhjemme. Det kan være med til at højne koncentrationen og øge produktiviteten, fordi der er færre forstyrrelser.
Hav øget opmærksomhed
Som leder er det en rigtig god ide at have et ekstra øje på de særligt sensitive – især når der er pressede perioder eller konflikter på arbejdspladsen, for det kan være svære at håndtere for dem. Prik dem gerne på skulderen og spørg, om de har brug for en ekstra pause eller en hjemmearbejdsdag – det vil være godt givet ud.
Længere forberedelsestid
Særligt sensitive har nogle gange brug for at have lidt længere tid til at træffe en beslutning, end andre har. Det skyldes, at de tager tingene mere alvorligt, og at de meget nødigt vil lave en fejl. Og det er jo ikke nogen dårlig egenskab.
Kilde: Ilse Sand, psykoterapeut og forfatter