Er du emotionel intelligent? Så er du i høj kurs på arbejdsmarkedet

I løbet af din karriere har du muligvis oplevet at have en chef, der fremstod dominerende og som trumfede sin egen agenda igennem på bekostning af alle andres. Eller en kollega, som med sin væremåde og manglende hensyntagen til andre, gjorde livet surt for resten af teamet. 

Omvendt har du forhåbentligt også haft en leder, hvor du følte dig set og hørt og som inspirererede dig. Og kolleger, som giver dig energi og lyst til at samarbejde om at gøre dit job bedst muligt. 

Den sidste kategori af personer udviser tegn på emotionel intelligens, og de er i høj kurs på arbejdsmarkedet. Det fortæller Mikkel Severin, der som ledelseskonsulent og foredragsholder rådgiver virksomheder, topledere og medarbejdere om emotionel intelligens, og om hvordan det kan bane vejen til topresultater. 

”I en nøddeskal handler emotionel intelligens, eller EQ, om, at kunne forstå egne og andres følelser. Er du for eksempel en person, der giver energi til andre eller en person, der tager energi? Er du en person, hvor alle synes det er sjovt, spændende og lærerigt at være sammen med dig? Eller holder folk sig tilbage og frygter at være nær dig?”

Mikkel Severin påpeger også, at studier viser, at 90 procent af personers succes kan relateres direkte til EQ. 

“At være teknisk kompetent er også vigtigt. Det er bare ikke nok,” siger han.

Empati og selvindsigt er nøgleord

Ifølge Mikkel Severin er der tre nøgleord, når det kommer til emotionel intelligens: Selvindsigt, selvkontrol og empati. Besidder man de kvaliteter, kan man få skabt nogle rammer på arbejdspladsen, så virksomheden og de interne teams kan performe på den bedst mulige måde.

Og det er her,  de største og mest værdifulde virksomheder – såkaldte top 1 virksomheder - som Mikkel Severin arbejder med og studerer, adskiller sig fra alle andre. 

”Hos de virksomheder, der har top 1 procent resultater, er emotionel intelligens en strategisk prioritet, der drives af topledelsen, og som gennemsyrer hele virksomheden. For når mennesker på arbejdspladsen udviser disse egenskaber, skaber det en psykologisk sikkerhed, så samarbejdet bliver bedre. Det betyder i sidste ende, at man både individuelt, i teams og på ledelsesplan performer bedre, samt at stressniveauet falder. Folk bliver simpelthen gladere,” Siger han og fortsætter:

”Og hvis man kigger specifikt på ledere, så viser studier, at medarbejdere, der har ledere, som ikke udviser selvindsigt og ikke kender sig selv, markant oftere bliver demotiveret, end hvis deres leder er emotionel intelligent.”

Emotionel intelligens vil nogle måske betegne som ’bløde værdier’, men det udtryk bryder Mikkel Severin sig ikke særligt meget om. 

”Så snart folk bruger den term, så tænker man, at det er modsætningen til hårde egenskaber som eksempelvis tekniske færdigheder, og så tænker de, at det er det vigtigste. Det er helt modsat af top 1-virksomheder, hvor det er totalt afgørende, at medarbejdere og ledere mestrer de menneskelige egenskaber,” siger Mikkel Severin. 

Human kapital er vigtigere i dag

At der er kommet mere fokus på vigtigheden af følelsesmæssige kompetencer i vores moderne arbejdsliv end tidligere, er der ingen tvivl om. 

Det mener Peter Busch-Jensen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i moderne arbejdsliv. 

”Vores forhold til vores arbejde har gennemgået store forandringer de sidste 30-40 år. Tidligere var det primært de faglige kompetencer – altså hvad der skal til for at løse en opgave – der var i fokus. I dag bliver vi målt og vejet på en masse andre parametre, hvor det også er vigtigt, at du har human kapital. Det indebærer, at du skal være omstillingsparat, positivt indstillet i forhold til forandringer, indgår i nye sammenhænge med nye mennesker, giver ud af dig selv og lytter til andre. Og det skal du gøre hurtigere og hurtigere, siger han.”

”I mange brancher er det ikke længere nok kun at have faglige færdigheder, nu skal du i højere grad også have psykologiske, sociale og emotionelle færdigheder, som indgår i en vurdering af, om vi er såkaldt employable eller ej.”

Peter Busch-Jensen bliver aldrig modstander af, at man gør mere for at dyrke og udvikle empati, men han mener samtidig også, at kravet om empati på arbejdspladsen kan være et tveægget sværd. 

”Mange arbejdspladser er i dag præget af talrige både administrative, organisatoriske og teknologiske forandringsprocesser. Det kan invitere til hurtige valg og hårde prioriteringer, og det ser ud til også at skabe plads til ledere, der ikke nødvendigvis leder på empati, men fortsat klarer sig forbløffende godt.” 

”Samtidig ser vi, at folk, der har empati, også kan slå sig på det. For eksempel hvis arbejdspladsen ikke er godt nok gearet til at passe på den enkelte og opstille klare og rimelige forventninger til den enkeltes arbejdsindsats. Vi ser desværre mange steder, at det nedprioriteres, og det er uhensigtsmæssigt,” siger han.  

For Mikkel Severin er en af de fordomme, han møder om emotionel intelligens, at man skal sidde og krænge sine følelser ud på arbejdspladsen, hvilket ikke er formålet. Han mener også, at det er vigtigt at skelne mellem empati og sympati.  

”Empati betyder forståelse, mens sympati betyder, at jeg føler, hvad du føler. Dem, der krydser over grænsen og begynder at mene, at sympati er afgørende, de kommer meget let til at blive fuldstændig drænede,” siger han. 

Bliver kun vigtigere i fremtiden

Ifølge Mikkel Severin bliver emotionel intelligens kun vigtigere i fremtiden, og han bakkes op af en række prominente organisationer og personer. 

Blandt andet har den verdenskendte forfatter og historiker Yuval Noah Harari udtalt, at den vigtigste kompetence de næste 50 år bliver emotionel intelligens. Også World Economic Forum udpeger vigtigheden af at kunne genkende og forstå egne og andres følelser som en yderst vigtig kompetence i ens eget liv og på arbejdspladsen. 

Derfor er det ifølge Mikkel Severin vigtigt, at virksomheder får omstillet sig og får fokus på emotionel intelligens, ligesom top 1 procent virksomhederne. Og at man som menneske og medarbejder gør noget aktivt for at træne sin egen emotionelle intelligens. 

”Vigtigheden af EQ kommer kun til at stige. Det betyder ikke, at IQ eller tekniske kompetencer ikke er vigtige. De er hammervigtige også. Det er bare ikke nok. Ofte sker der det, at folk bliver hyret for deres IQ og fyret for deres manglende EQ.”